Rejser til USA
Boston, Chicago, New York og Washington D.C.
I den østlige del af USA ligger Spies' rejsemål Boston, Chicago, New York og Washington. Fælles for dem er, at klimaet minder om det danske. Somrene er behageligt varme og vintrene kølige. I Boston og Chicago er sne ikke usædvanligt, mens New York og Washington D.C. har en noget kortere og mildere vinter. Det bedste tidspunkt at rejse til samtlige rejsemål på USA's østkyst på, hvis man vil have varme, er i perioden fra maj til og med september. Her er gennemsnitstemperaturen om dagen behagelige, dog noget højere i Washington D.C.. Det er også den lyseste og tørreste periode generelt, selv om mængden af nedbør er relativt jævnt fordelt over året.San Francisco, Las Vegas, Los Angeles og San Diego
I den vestlige del af USA ligger Spies' rejsemål San Francisco, Las Vegas, Los Angeles og San Diego. Klimaet i Los Angeles og San Francisco minder om det ved Middelhavet med behageligt varme, tørre somre og milde vintre. I San Diego og Los Angeles ligger gennemsnitstemperaturen om dagen på et mildt niveau året rundt, mens dagtemperaturen kan falde til et noget svalere niveau i San Francisco om vinteren. Las Vegas ligger i Mojave-ørkenen og har tørre, hede somre med meget høje temperaturer. Vintrene er betydeligt køligere med milde dagtemperaturer og kølige nætter med temperaturer på ned til frysepunktet. Luftfugtigheden er lav året rundt, og der falder sjældent regn.New Orleans
New Orleans har et mildt klima året rundt. Somrene er varme med en behagelig gennemsnitstemperatur fra april til oktober. Juni, juli og august er årets varmeste måneder med meget høje dagtemperaturer. Vintermånederne december og januar er koldest, men dagene er stadig milde. Nætterne kan dog godt blive noget køligere på dette tidspunkt.Florida
Florida, hvor Spies' rejsemål Clearwater Beach, Fort Lauderdale, Fort Myers, Key West, Miami Beach, Orlando og Sanibel/Captiva Island ligger, har tropisk klima. Året kan inddeles i en tør periode fra november til april og en våd periode mellem maj og oktober. Temperaturen er behagelig året rundt, både i luften og i havet.Hawaii
Øerne Maui og Oahu, hvor Spies' rejsemål Honolulu ligger, har tropisk klima men her er ikke helt så varmt som i andre tropiske områder. Normalt er luftfugtigheden heller ikke lige så høj, hvilket skyldes de afkølende vinde. Lufttemperaturen er jævn året rundt, og havtemperaturen er behagelig lun. Korte, kraftige regnbyger forekommer året rundt. De bliver fulgt af solskin, og temperaturen falder ikke. Hawaiis tørreste måneder er december og januar (samt februar for Maui), og de vådeste måneder er april og juli.For øjeblikket er det ikke muligt for statsborgere fra Irak, Iran, Somalia, Libyen, Sudan, Syrien og Yemen at få visum til USA. Indrejseforbuddet gælder dog ikke danskere med dobbelt statsborgerskab, hvis der rejses på dansk pas. Kontakt den amerikanske ambassade for yderligere information på telefon 33 41 71 00.
Alle passagerer skal have et e-pas, når de rejser til/via USA i maks. 90 dage som turist - i henhold til Visa Waiver programmet (VWP). Et e-pas er mærket med e-pas-logo på forsiden af passet og er en mere sikker type pas med en indbygget elektronisk chip. Har du ikke et e-pas, eller vil dit ophold overstige 90 dage, skal du anskaffe et amerikansk visum inden afrejse.
Det kræves desuden, at alle rejsende søger om tilladelse til at rejse ind i USA ved at udfylde en elektronisk formular gennem ESTA (Electronic System for Travel Authorization) senest 72 timer før afrejsen. En godkendt ESTA er gyldig i to år, medmindre man får nyt pas, eller der forekommer ændringer i de afgivne svar. Rejsende, der har besøgt Iran, Irak, Syrien eller Sudan efter 1. marts 2011, eller som har borgerskab i et af disse lande skal tage kontakt til den amerikanske ambassade til trods for, at de tidligere er blevet ESTA-godkendt. Ved indrejse i USA skal alle have taget foto og fingeraftryk.
Rejsende, som har besøgt Cuba efter den 12. januar 2021, kan ikke få en ESTA og skal derfor ansøge om visum via USA's ambassade/konsulat.
Vær opmærksom på, at fuldmagt fra begge forældre skal fremvises, hvis du rejser med en mindreårig.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i USA.
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.
Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til USA på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Rejser til hele USA
Fra New York til Los Angeles - fra Chicago til Hawaii. Med Spies kan du rejse til hele USA.
Alle priser er inkl. fly, indtjekket bagage og hotel.
Rejser til USA
Rejseinspiration og tips

Kør selv ferie i USA
Drømmer du om at krydse USA på Route 66 eller køre langs vestkysten fra Seattle til Los Angeles? En kør selv ferie er den perfekte måde at opleve USA på. Hos Spies kan vi hjælpe dig med at finde de rigtige flyforbindelser, så du får lige præcis den kør selv ferie i USA, du drømmer om.
Alt du skal vide, inden du rejser til USA
Hvor længe skal man være i USA? Hvor meget koster det at rejse til USA? Hvornår er det bedst at rejse til USA?
Spørgsmålene er mange, når det gælder om at rejse over Atlanterhavet og besøge USA. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man rejser til USA? Her vil vi svare på de spørgsmål, vi oftest får.
Hvad skal man være opmærksom på, når man rejser til USA?
Det første du skal gøre, når du har bestilt din rejse til USA, er at ansøge om en indrejsetilladelse - ESTA (Electronic System for Travel). Det giver dig lov til at opholde dig i USA som turist i 90 dage. Din ESTA-tilladelse skal være godkendt senest 72 timer inden, du rejser ind i USA.
Søg om ESTA hos U.S. Customs and Border Protection
Derudover er det vigtigt, at dit pas er gyldigt under hele dit ophold.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside
Du skal kunne fremvise en returbillet eller en billet til videre rejse ved indrejse til USA. Du kan altså ikke nøjes med at købe en enkeltbillet til USA, og så købe en returbillet, når du er ankommet.
Derudover er det en god idé at have adressen på det sted, du skal bo den første nat.
Hvornår er det bedst at rejse til USA?
En af de største fordele ved USA er landets størrelse. Det betyder nemlig, at du kan finde lige præcis det klima og den temperatur, du leder efter, når du har ferie. Skal du afsted i vintermånederne og drømmer du om varme, anbefaler vi en rejse til Florida. Her er sommervarme, selv når der er minusgrader herhjemme. Drømmer du om en rejse til New York, anbefaler vi at tage afsted om efteråret eller foråret. Der kan blive meget varmt i "Byen der aldrig sover" om sommeren, og en tætbefolket storby i sommerhede er ikke en favorit hos alle. Er Los Angeles eller San Francisco øverst på din liste, er sommeren et rigtig godt tidspunkt at besøge byen på. Her ligger temperaturen på ca. 22°-24° og risikoen for regn er meget lille.
Fleksible rejser til USA med Spies
Når du rejser til USA med Spies, rejser du med rutefly. Det giver dig maksimal fleksibilitet på din rejse. Du bestemmer selv, hvornår du rejser og hvor længe du vil være væk. Vi samarbejder med de største flyselskaber, hvilket sikrer dig rigtig gode flyforbindelser. Når du bestiller [fly og hotel til USA](https://www.spies.dk/usa/hoteller "hoteller i usa) med Spies, er du dækket af pakkerejseloven - en ekstra tryghed på rejsen. Du kan også nøjes med at bestille flybilletten hos os og selv arrangere overnatning. Vælger du pakkerejsen, tilbyder Spies massevis af hoteller på alle vores rejsemål. Ønsker du at bo midt i det hele, i et roligt kvarter eller er en pool vigtig for dig? Uanset hvad du leder efter, har vi hotellet til din ferie i USA.
Hvor meget koster det at rejse til USA?
Som med så mange andre rejser, er det tæt på umuligt at fastlå, hvor meget en rejse til USA koster. Prisen afhænger bl.a. af, hvor du vil rejse hen, hvilken flyafgang du vælger og hvilket hotel, du ønsker at bo på. En rejse til USA ligger typisk i den lidt dyrere ende, men der er ting, du kan justere på, der kan gøre rejsen billigere. Det er f.eks. ofte billigere at rejse midt på ugen end om fredagen eller lørdagen. Du kan naturligvis også spare nogle penge, hvis du er villig til at tage en til flere mellemlandinger. Rejser du udenfor skolernes ferier, kan du typisk også få rejsen billigere, end hvis du rejser på de tidspunkter, hvor der er flest, der gerne vil afsted. Endelig er der mange penge at spare, hvis du vælger et hotel med begrænsede faciliteter, der ikke ligger lige præcis i centrum. Er du fleksibel med din afrejse, kan du sagtens finde en pakkerejse til USA til en budgetvenlig pris.