Se hoteller (7)
Costa Meloneras er for dig, der vil holde ferie på et luksushotel, spadsere langs en elegant strandpromenade og bo tæt på en skøn strand.
Costa Meloneras er et relativt nyt og meget indbydende rejsemål lige vest for Maspalomas. Inden for kort tid er der blevet bygget en række fine hoteller, et stort shoppingcenter og adskillige gode restauranter, caféer og barer. Alt er i absolut topklasse. Costa Meloneras er stedet for det kræsne publikum, der søger luksushoteller, en elegant strandpromenade og en skøn strand.

Luksus i Meloneras

Rejser du med Spies' komfortable charterfly til Meloneras, kan du vælge mellem et halvt dusin førsteklasses hoteller i bekvem afstand til stranden. Flere af dem tilbyder en veludstyret spaafdeling, opvarmet pool og et indbydende udvalg af restauranter. Det er ikke så underligt, at hotellerne får så gode bedømmelser af vores gæster.

Skønne dage på Melonerastranden

Stranden i Meloneras er ikke så stor, ca. 600 meter lang og temmelig smal. Men ikke langt herfra ligger Maspalomas med kilometervis af fin sandstrand, der strækker sig hele vejen til Playa del Inglés. Enten breder du dit strandhåndklæde ud mellem de gyldne klitter, i ly for vinden, eller også tager du til den velorganiserede strand ved fyrtårnet, hvor der er liggestole, parasoller, vandsport og restauranter. Det er også meget populært at spadsere langs vandet morgen, middag eller aften.

Spis godt i Costa Meloneras

Bag strandpromenaden og hotellerne i Costa Meloneras ligger shoppingcentret Varadero. Her er der flere butikker og et stort udvalg af hyggelige restauranter og barer, og der er også en række udmærkede restauranter og barer langs strandpromenaden. Her kan du nyde en god middag eller blot en café con leche, mens du sidder og kigger ud over havet. Ønsker du et større udvalg, tager det ikke mere end ca. 10 minutter i bus eller taxi at komme til Playa del Inglés. Her finder du alt, hvad du har brug for af restauranter, forlystelser og natteliv.
Tips og nyttig info
  • Lang strandpromenade
  • Gode restauranter
  • Fine sandstrande
  • Luksushoteller
  • Meget tilfredse gæster
  • Hoteller med spaafdeling

Spies' gæster om Costa Meloneras

Find din rejse til Costa Meloneras