Ombord på flyet

Pladsbestilling

Du kan selv forudbestille pladser på de fleste charterflyvninger mod ekstra betaling. Se hvilke flyselskaber og hvordan det kan bestilles her. Det er forskelligt fra flyselskab til flyselskab, hvornår der kan reserveres et bestemt flysæde. Normalt er det tidligst 60 dage og senest 7 dage før afrejse.

Forplejning

På rejser, hvor mad ikke indgår i prisen, er det ofte muligt at forudbestille mad via din rejsekonsulent eller på Min Side. Drikkevarer indgår ikke i prisen, men kan købes ombord. På nogle ruteflyvninger indgår drikkevarer i rejsens pris. Hør nærmere hos din rejsekonsulent, hvis du er i tvivl om netop din flyvning - her kan du læse mere om forplejning hos de enkelte flyselskaber.

Specialmad skal oftest bestilles via flyselskabet senest otte dage før afrejse; Sunclass Airlines dog senest 36 timer før. Vær opmærksom på, at nogle flyselskaber tager et gebyr for specialmad.

Læs mere om maden ombord på Sunclass Airlines

Obs! Det er ikke tilladt at medbringe egen forplejning og drikkevarer ombord pga. hygiejne- og allergimæssige forhold.

Håndbagage

Det er en god idé så vidt muligt at pakke væsker i den indskrevne bagage, så man slipper for restriktioner på sin håndbagage. Se udførlig liste over, hvad der ikke tillades i håndbagagen i Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, Bornholms Lufthavn og Aalborg Lufthavn.