Hotellet er bygget på en skråning og har flere poolområder. Sunset-poolen ligger øverst oppe og har en aldersgrænse på 16 år.
- Seks pools, hvoraf en i hotellets spaafdeling. Tre pools er opvarmede til ca. 22 grader fra oktober til april alt efter lufttemperaturen.
- Børnepool
- Liggestole ved poolen
- Balisenge på poolområdet mod betaling og reservation. En flaske cava indgår.
- Parasoller ved poolen
- Poolhåndklæder
Stranden i Costa Meloneras er cirka 600 meter lang og en smule stenet i vandkanten. Der udlejes liggestole og parasoller, og langs stranden løber en strandpromenade med restauranter og caféer.
Maspalomas-stranden
Stranden starter ved fyret i Maspalomas og strækker sig cirka 5 km til Playa del Inglés. Nærmest havet er stranden cirka 100 meter bred og har fint sand. Oven for stranden ligger de berømte gyldne klitter, hvor du kan brede dit håndklæde ud og ligge i læ for vinden. Du kan også spadsere til den velorganiserede strand ved fyret, hvor der findes liggestole, parasoller, vandsportsaktiviteter og restauranter. Mellem strandene i Costa Meloneras og Maspalomas løber en strandpromenade, hvor badning ikke anbefales, da stranden har klipper, og havbunden er fyldt med sten.