Rejser til Costa del Sol
Strande langs Costa del Sol
Langs med Costa del Sol er der masser af smukke sandstrande. I Malaga ligger en flere kilometer lang af slagsen, og langs med kysten venter endnu flere. Marbella har en lang, lavvandet sandstrand, og i Torremolinos er der to forskellige: Bajondillo og Carihuela. I Playa Pil Pil er der en strand på 400 meter med groft sand, og i samme område finder man den fine Playa Torrequebrada. Fuengirola har en strand på hele syv kilometer, der løber hele vejen fra Sohail Castle i vest til Torreblanca i øst. På begge sider af Nerja ligger der flere små og store strande. Nogle af de største, Playa Burriana og Playa Payazo, finder du et stenkast fra centrum. Som regel kan der lejes både liggestole og parasoller på strandene.Mad og drikke på Costa del Sol
Madglade rejsende vil føle, de er på det helt rigtige sted. Costa del Sol har et stort udvalg af restauranter af både international og lokal karakter. Det andalusiske køkken er velkendt og regnes blandt Spaniens bedste. I byerne langs med Costa del Sol er der masser af lækre tapasbarer og restauranter, hvor du kan få spanske eller internationale retter fra alle verdenshjørner. Malaga er et populært sted for madelskere, fordi her er et godt udvalg af forskellige restauranter, hvoraf flere ligger i den gamle bydel. I Marbella er der flere elegante restauranter, og særligt i lystbådehavnen Puerto Banus venter et større udvalg af spisesteder og caféer. Der ligger også en del gode og internationale restauranter i Torremolinos. I Benalmadena ligger yachthavnen Puerto Marina, hvor der er mange forskellige steder med fisk og skaldyr på menuen. I Fuengirola og Nerja ligger der hyggelige restauranter med udeservering.Nattelivet i Costa del Sol
Costa del Sol byder på et livligt natteliv, især i sommermånederne. Malaga har en pulserende stemning med en masse barer og klubber. Der er noget for alle: sportsbarer, tapasbarer, salsaklubber og flamenco-shows. Marbella er kendt for at tiltrække velhavende og kendte mennesker fra hele verden, så her finder du godt med glamourøse barer, strand- og natklubber. Mange af dem ligger i det eksklusive havneområde Puerto Banús lige uden for byen. I centrum af Torremolinos og ved Puerto Marina er der også et levende natteliv med mange barer, mens Fuengirola også kan byde på både barer, natklubber og pubber.Shopping i Costa del Sol
I Malaga finder du et stort og internationalt udvalg af shopping. Gaderne er spækket med kendte kædebutikker og lokale, der sælger håndværk og souvenirs. I Marbella er der også masser af butikker, og er du på udkig efter shoppingmuligheder, er du kommet til det helt rette sted. Her er alt fra eksklusive modebutikker og shoppinggallerier til møbel- og antikvitetsforretninger. I centrum af Torremolinos er der også mulighed for at shoppe mode og masser af andre spændende ting. Fuengirola har lækre designbutikker, populære mærkevarekæder og supermarkeder i varierende størrelser. I Benalmadena og i Nerja er der et mindre antal butikker, hvor du kan købe design, håndværk, smykker og tøj.Sport og træning i Costa del Sol
I Costa del Sol kan du finde forskellig slags vandsport ved strandene, og i de større byer kan du bl.a. spille padel og tennis. Costa del Sol er også et populært golfrejsemål og har nogle rigtig fine golfbaner.Aktiviteter langs Costa del Sol
Når du holder ferie på Costa del Sol, kan du vælge mellem et stort udvalg af forskellige aktiviteter. Her er alt, du har brug, uanset om du er mest interesseret i livligt natteliv, madoplevelser, sport, strandliv eller kultur. Her kan du f.eks. udforske flotte bjergbyer, betagende katedraler og gamle mauriske slotte. Lejer du en bil, kan du foretage udflugter på egen hånd og besøge spændende steder som Gibraltar, Granada, Sevilla og Ronda. Rejser du med børn, har du desuden muligheden for at tage i tivoli og vandparker langs kysten. Malaga, Marbella og Torremolinos er perfekte rejsemål for dig, der vil have adgang til masser af aktiviteter. I Benalmadena, Fuengirola og Nerja er der også en del aktiviteter i de centrale dele af byerne og i naturen.Seværdigheder langs Costa del Sol
Langs med kysten kan du gå på opdagelse i smukke, hvide bjerglandsbyer, flotte katedraler og gamle mauriske slotte. På udflugtsafstand ligger byer som Gibraltar, Granada, Sevilla, Ronda og Malaga, og hvis man har lyst, kan man endda tage båden over til Marokko. En gåtur langs byernes smalle gader er ofte en oplevelse i sig selv, ikke mindst i de gamle, historiske bydele i Malaga og Marbella. Costa del Sols natur byder også på mindre eller større udflugtsmål: de spektakulære grotter Cuevas de Nerja, smukke Acueducto del Águila, kunstnerbyen Frigiliana og det mauriske bygningsværk Alhambra i Granada.Alcazaba Malaga
Alcazaba er en fæstning i Malaga. Her kan du lære mere om Spaniens historie og den spanske inkvisition, mens du desuden kan nyde en fantastisk udsigt over området.Granada og Alhambra
Granada er en fascinerende og flot by ved foden af bjergkæden Sierra Nevada, hvor de fire floder Beiro, Darro, Genil og Monachil flyder sammen. I Granada ligger det pragtfulde Alhambra, som er et stort borg- og paladsområde beliggende på en bakke. Det er en af de mest velbevarede bygninger inden for vestlig islamisk arkitektur.Sådan kommer du rundt i Costa del Sol
Det er let at komme rundt, og der er flere valgmuligheder. Der er et veludviklet busnet, og det er også nemt at komme frem med taxi. Mellem Fuengirola, Torremolinos og Malaga går der et regionaltog. Der kører ligeledes tog fra Malaga til Madrid (ca. 2 timer og 45 minutter). Malaga har også en metro.Tidsforskel
Ingen.Vores service på rejsemålet
Spies har intet personale på Costa del Sol, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 min.Afrejse
Spies tilbyder rejser med rutefly til Costa del Sol året rundt.Flyet lander i Malaga Lufthavn.
Du kan finde information om transfer under hvert enkelt rejsemål.
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Varmest vejr om sommeren
Kan du lide rigtig varme, skal du tage til Costa del Sol i juli eller august, som har årets højeste gennemsnitstemperaturer. Juni og juli har flest solskinstimer pr. døgn og er sammen med august også de tørreste måneder. I august er vandtemperaturen højest, og varmen i havet holder ved ind i september.Costa del Sol om foråret og efteråret
Hvis du foretrækker et klima, der minder om en dansk sommer, er foråret og efteråret et godt valg. I marts og april begynder dagtemperaturerne at stige, selv om nætterne stadig er kølige, og regnbyger forekommer. I maj bliver det varmere i dagtimerne, og nætterne bliver lunere med nogenlunde de samme gennemsnitstemperaturer som i oktober. Temperaturen i havet falder i oktober, men er stadig behageligt. Jo længere hen på efteråret man kommer, jo mere ustadigt bliver vejret, og der falder en del regn.Mildt vintervejr
Om vinteren er vejret på Costa del Sol mildt, og det regner mere end i sommermånederne, hvor der er minimalt med nedbør. Vintermånederne egner sig godt til sightseeing i storbyerne og aktive ferier med golf og vandring.Rejser til Costa del Sol
Rejseforslag med rutefly til Costa del Sol

- Pakkerejse med fly og hotel
- 5 dage, 4 nætter på hotel
- Afrejse 4 maj 2025 fra København
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 5 maj 2025 fra København
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 8 apr 2025 fra København
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 5 dage, 4 nætter på hotel
- Afrejse 31 maj 2025 fra København
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 19 maj 2025 fra København
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 19 maj 2025 fra København
- Inkl. morgenmad
- Indtjekket bagage indgår
Rejsetips og inspiration for dig, der vil rejse til Costa del Sol

Oplevelser på Costa del Sol - læs rejseekspertens tips
Costa del Sol er populære som aldrig før - og med god grund. På Solkysten står oplevelserne i kø, uanset hvad du er til. Vores rejseekspert guider dig til livlige Malaga med de fine strande, herlige kultur og lækre mad.

Kombinér storbyferie med strand i Malaga
Skal du vælge storby- eller strandferie? I Malaga får du begge dele. På Calle Larios finder du en række trendy butikker, og der er masser af hyggelige tapasbarer i de små brostensgader. For enden af havnepromenaden ligger La Malagueta-stranden.

All Inclusive på Costa del Sol
Nyd en nem og bekvem ferie på Costa del Sol med All Inclusive. Med All Inclusive er mad og drikke betalt hjemmefra og du slipper for at finde et nyt sted at spise hver dag. Se vores bedste hoteller med All Inclusive på Costa del Sol.