Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Rejser til Malaga

Når du rejser til Malaga, hovedbyen på Costa del Sol, får du både by og strand og den perfekte base til at køre rundt og udforske Andalusien.
Malaga er perfekt for dig, der ønsker en ferie med både by- og strandliv og er desuden et godt udgangspunkt for at udforske Costa del Sol og Andalusien. Selv om Malaga er en af solkystens største byer, tager det alligevel ikke mere end en halv times tid at gå igennem centrum, og her er meget at se: Picasso-museet, markeder, smukke kirker - og måske en fodboldkamp på Estadio La Rosaleda. Her er selvfølgelig også et hav af restauranter, og du bør unde dig selv et besøg på en af byens mange tapasbarer. Malaga er berømt for sine tapas, og når man først har smagt dem, forstår man hvorfor.

Oplev Malaga

Spies har hoteller for alle i Malaga. Tag for eksempel et kig på det skønne hotel Molina Lario eller eksklusive Vincci Posada Del Patio, som ligger blot nogle minutters gang fra museer og markeder. Ibis Malaga Centro Ciudad har en lige så central beliggenhed og er velegnet til dig, der søger et lidt billigere hotel. Når du rejser til Malaga med Spies, bestemmer du selv afrejsedag og rejselængde.

Costa del Sol

På en rejse til Malaga og Costa del Sol er du aldrig langt fra en strand. Her ligger strandene sig som perler på en snor fra Gibraltar i syd til Nerja i øst, så valgfriheden er stor. Transport er aldrig et problem; langs kysten kører der både busser og tog, men skal du spille golf på en af områdets 50 golfbaner, bør du bestille en bil sammen med rejsen. Så kan du også køre ind i landet til f.eks. Alhambra, maurernes overdådige palads i bjergene.

Oplev smagen af Malaga til fods

Malaga byder på alle former for restauranter - fra små ydmyge spisesteder til luksusrestauranter med hvide duge - og der bydes på alskens smage og unikke vine. Tag gerne med på en madvandring, hvor en erfaren guide viser vej blandt alle byens fristelser. Buen apetito!

Spies' gæster om Malaga

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Tips og nyttig info
  • Valgfri rejselængde
  • Hoteller i forskellige prisklasser
  • By og strand
  • Hoteller for voksne

Find din rejse til Malaga

Vejret i april18°12°

Rejs med Spies til Malaga eller besøg et af de mange solfyldte rejsemål på Costa del Sol.

Tips og anbefalinger inden din rejse til Malaga

Malaga på Costa del Sol - en klassisk Middelhavsdestination
Eksperternes tips

Oplevelser på Costa del Sol - rejseekspertens tips

Costa del Sol er populære som aldrig før - og med god grund. På Solkysten står oplevelserne i kø, uanset hvad du er til. Vores rejseekspert guider dig til livlige Malaga med de fine strande, herlige kultur og lækre mad.

Kombinér storbyferie med strand i Malaga

Kombinér storbyferie med strand i Malaga

Skal du vælge storby- eller strandferie? I Malaga får du begge dele. På Calle Larios finder du en række trendy butikker, og der er masser af hyggelige tapasbarer i de små brostensgader. For enden af havnepromenaden ligger La Malagueta-stranden.