Logo til Spies

Persondatapolitik

Dine personoplysninger

Spies A/S (“Spies“, ”vi”, ”vores”) respekterer privatlivets fred for vores kunder og besøgende på vores hjemmeside, og vores mål med denne politik er på en klar og gennemskuelig måde at beskrive for dig, hvordan vi indsamler, viser, overfører og gemmer dine oplysninger, så du føler dig sikker på, at dine personoplysninger er lagret sikkert. Spies udfører al håndtering af personlige data i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesforordning (GDPR).

Når du giver personoplysninger til os, eller vi indsamler personoplysningerne fra dig, vil oplysninger blive behandlet i overensstemmelse med denne persondatapolitik.

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, og at vi lever op til vores kunders forventninger og vores egne høje krav til integritet og datasikkerhed. Har du nogle synspunkter på vores datahåndtering, IT-sikkerhed eller andre spørgsmål vedrørende GDPR eller håndtering af personoplysninger, vil vi meget gerne høre fra dig via kontaktoplysningerne nedenfor. Vi er altid åbne overfor forbedringer og sætter derfor stor pris på feedback fra vores kunder, medarbejdere og andre berørte.

Dataansvarlig

Denne persondatapolitik gælder for tjenester og produkter, som udbydes af Spies A/S. Spies A/S er dataansvarlig for de personoplysninger, som er omfattet af denne politik.

Spies indgår i Nordic Leisure Travel-koncernen. Nordic Leisure Travel Group AB (NLTG) har den afgørende indflydelse på Spies, og Spies overfører derfor personoplysninger til NLTG i administrativt og analytisk øjemed. Personoplysninger, som indsamles Spies, behandles også af NLTG til de formål, som er angivet nedenfor.

Kontakt Spies' dataansvarlige

Du har ret til at få information og ret til kontrol over dine oplysninger. Hvis du vil have information om, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig, kan du skriftligt kontakte Nordic Leisure Travel-koncernens dataansvarlige via denne formular. Du kan også kontakte os på dpo@spies.dk, via telefon +46 85513060 eller pr. brev, som sendes til Nordic Leisure Travel Group, Rålambsvägen 17, 105 20 Stockholm, Sverige.

Her kan du læse om dine rettigheder

Indsamling af personoplysninger

Hvad er en personoplysning?
Personoplysninger er al slags information, som direkte eller indirekte kan relateres til en fysisk person, der er i live. Det gælder f.eks. navn, personnummer, adresse, mailadresse og telefonnummer. Det gælder f.eks. også billetnumre, krypterede data og forskellige typer af elektroniske identiteter som IP-numre, hvis de kan knyttes til fysiske personer.

Hvordan vi indsamler personoplysninger, og hvilke oplysninger vi indsamler
Spies indsamler personoplysninger på flere måder, men først og fremmest direkte fra dig.

Følsomme personoplysninger
Vi er opmærksomme på, at visse typer personoplysninger er særligt følsomme, f.eks information om etnisk oprindelse, religion og helbred. Vi indsamler og bruger kun sådanne følsomme personoplysninger, når det er absolut nødvendigt og i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Det kan f.eks. være, hvis du bestiller en bestemt medicinsk assistance i forbindelse med din rejsebestilling, beder om tilladelse til at flyve med en medicinsk sygdom, bestiller specialmad, eller hvis du på anden måde vælger at dele sådanne følsomme personoplysninger med os eller en af vores samarbejdspartnere.

Oplysninger, som indsamles i forbindelse med bestilling og rejsen
Når du bestiller en rejse på Spies.dk, hos en samarbejdspartner eller i butikken, indsamler vi personoplysninger fra dig for at kunne gennemføre din bestilling. >>Det er oplysninger om navn, fødselsdato, alder og køn for alle rejsende, som er omfattet af bestillingen samt adresse og kontaktoplysninger for den hovedrejsende. Når du bestiller, indsamler vi også betalingsoplysninger for den hovedrejsende.

Hvis bestillingen omfatter børn, indsamler vi de samme oplysninger som ovenfor vedrørende barnet.

Når du gennemfører en bestilling, som omfatter flere personer, bør du forsikre dig om, at alle personer på bestillingen er bekendte med denne persondatapolitik og tillader, at du udleverer deres personoplysninger til os.

Når du gennemfører en rejse med os, indsamler vi også oplysninger om din rejse. Det er udover de ovenstående oplysninger også f.eks. billetnummer, rejsemål, rejselængde og hvilke øvrige tjenester, som du valgte at benytte under rejsen.

Oplysninger, som indsamles ved personlig kontakt
Vi indsamler personoplysninger fra dig, når du kontakter os, f.eks. via kundeservice, mail, telefon eller på andre måder. Primært indsamler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at besvare dit spørgsmål eller behandle din sag. Det er oplysninger om navn og billetnummer. Afhængigt af hvordan du vælger at kontakte os, kan vi også indsamle kontaktoplysninger som mailadresse eller telefonnummer.

Ved personlig kontakt vil vi også indsamle andre personoplysninger, som du selv vælger at give til os. Det kan f.eks. være oplysninger om allergi, medicinsk tilstand eller andre oplysninger om dig eller andre på din rejse, som er omfattet af bestillingen.

Optagelse af samtaler
Når du ringer til vores kundecenter, optager vi din samtale og gemmer indspilningen i op til 200 dage. Dette gør vi for at vide, hvad der er sagt mellem os. Vi kan også anvende samtalen i internt uddannelse og udviklingsarbejde. Vi indsamler dermed og gemmer alle de personoplysninger, som forekommer under samtalen. Du har ret til at bede om, at din samtale ikke bliver optaget. Du har også ret til at bede om, at optagelsen bliver slettet.

Hvis du ikke ønsker, at din samtale bliver optaget, kan du sige det til vores medarbejder, når du kommer igennem på telefonen. Vores medarbejder vil tage imod dit telefonnummer og herefter ringe dig op uden at optage samtalen. Alternativt kan du maile dit telefonnummer til os på info@spies.dk og bede om at blive ringet op, uden samtalen bliver optaget.

Oplysninger, som indsamles via Min Side
Hvis du registrerer et bruger-id på Spies.dk (Min Side), gemmer vi din mailadresse for at oprette dit login. Vi gemmer også oplysninger om dit brugernavn. På Min Side kan du derefter vælge at angive oplysninger om navn, fødselsdato, alder, køn, adresse og kontaktoplysninger.

Når du foretager en bestilling hos os, oprettes en brugerprofil på Min Side for dig, hvis du ikke allerede har en. Brugerprofilen indeholder i disse tilfælde de samme personoplysninger, som du har givet os i forbindelse med din bestilling.

Oplysninger, som indsamles, når du abonnerer på mails, som indeholder inspiration og tilbud
Når du vælger at abonnere på mails, som indeholder inspiration og tilbud fra Spies, indsamler vi dit navn og din mailadresse for at kunne sende mails til dig. Hvis du vælger at give os det, indsamler vi også data om dit postnummer og landet, du bor i.

Oplysninger, som indsamles, når du giver feedback på vores hjemmeside
Når du giver feedback via vores feedbackfunktion på Spies.dk eller på nogle andre af vores hjemmesider, har du mulighed for at svare i et fritekstfelt. Hvis du skriver personoplysninger i dette felt, vil vi indsamle dem.

Oplysninger, som indsamles ved anvendelse af vores digitale ydelser
Når du bruger en af vores hjemmesider, vores app eller andre digitale ydelser fra os, indsamler vi oplysninger om din brug af tjenesten. Nogle af disse oplysninger kan være personoplysninger, f.eks. dit IP-nummer, billetnummer eller bruger-id på Min Side. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan du navigerer i tjenesten, hvilke sider du besøger, hvilke søgninger du foretager og hvilke rejseprodukter, du er interesseret i. Hvis du er logget ind på Min Side eller giver os data, der gør det muligt for os at identificere dig, vil vi forbinde data om dit brugsmønster med andre oplysninger, som vi har indsamlet om dig.

Oplysninger, som indsamles fra en anden end dig
Ved bestilling og kontakt med os i forskellige sammenhænge kan det ske, at en person giver personoplysninger om en eller flere medrejsende. Vores udgangspunkt er, at den, der giver os sådanne oplysninger, har indhentet alle de medrejsendes samtykke til at give sådanne personoplysninger til os. Hvis du ikke selv har foretaget en bestilling, og en anden har foretaget en bestilling, hvor du indgår, indsamler vi personoplysninger om dig fra den pågældende person. Det samme sker, hvis en anden har været i kontakt med os på dine vegne.

For at kunne holde dine oplysninger opdaterede og korrekte supplerer vi og opdaterer dine personoplysninger ved at indhente oplysninger fra private og offentlige registre. Det gælder f.eks. adresseoplysninger og cpr-nummer.

Håndtering og lagring af personoplysninger

Spies' juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger
Spies behandler dine personoplysninger i henhold til loven. Det kan ske, at den samme personoplysning behandles både i forbindelse med udførelsen af rejseaftalen, specifikt pga. et samtykke, og fordi oplysningen er nødvendig for at opfylde andre juridiske forpligtelser. Det betyder, at selvom du trækker dit samtykke tilbage, og den behandling, som baseres på samtykket, udløber, kan personoplysningen alligevel findes hos os til andre formål. Hovedsageligt behandler vi dine oplysninger for at opfylde en aftale, som du er en part i, såsom rejsevilkår, eller baseret på en legitim interesse som eksempelvis markedsføringsformål.

Administration af din rejse
For at kunne levere de rejseydelser, som du har bestilt hos os, bruger vi dine personoplysninger på forskellige måder. Oplysningerne anvendes til at udstede billetter og rejsedokumenter samt til at foretage hotelbestillinger og gennemføre betaling af de ydelser, du har bestilt. Hvis du har bestilt yderligere ydelser såsom lejebil, taxfree, udflugtspakker osv., bruges oplysningerne på samme måde til at levere disse ydelser.

Administration af din rejse indbefatter også brugen af dine oplysninger til bogføring, afregning, revision, kredit eller anden verifikation af betalingskort, immigration og toldkontrol.

Gavekort
Når du køber et gavekort eller får et gavekort udstedt til dig, håndterer vi dine personoplysninger for at kunne udstede og administrere gavekortet. Vi benytter modtagerens mailadresse eller mobilnummer for at kunne sende et digitalt gavekort og bestillerens mailadresse for at kunne sende en kopi af bekræftelse. Vi anvender dit navn, adresse og telefonnummer for at kunne udstede og levere fysiske gavekort. Vi håndterer dine betalingsoplysninger for at kunne gennemføre betalingen.

Hvis du køber et gavekort gennem en af vores samarbejdspartnere, anvender vi de personoplysninger, som du oplyser i forhold til bestiller, modtager og fakturaadresse for at kunne udstede et gavekort og gennemføre faktureringen.
Vælger du at skrive personoplysninger i beskedfeltet, indsamler vi disse.

Min Side
Når du laver en bestilling, tilmelder dig mails med inspiration og tilbud fra os eller opretter en rejseovervågning eller brugeridentitet på Spies.dk, opretter vi en kundeprofil til dig, som vi kalder for ”Min Side”. Kundeprofilen er koblet til vores kundedatabase. Du kan selv logge ind på Min Side på Spies.dk og administrere dine registrerede oplysninger, overvågninger og dele dine bestillinger.

Når du er logget ind på Min Side, kobler vi den data, som vi indsamler om dig og dit brugsmønster på vores hjemmeside, til din brugeridentitet for at kunne give dig en brugeroplevelse og tilbud, som er tilpasset til netop dig.

På en del af vores hoteller tilbyder vi muligheden for at logge ind og bestille aktiviteter via MySunwing/MyO.B.C./MySunprime med dine brugeroplysninger for Min Side. Når du logger ind, hentes dit navn, din mailadresse, din alder, din nationalitet, dit telefonnummer og dit password fra Min Side til MySunwing/MyO.B.C./MySunprime og gemmes i en lokal database. Oplysningerne gemmes i 20 dage og anonymiseres derefter, så de ikke kan kobles til et bestemt individ.

Kundepleje og reklamationer
Vi bruger dine personoplysninger til at give dig service, hvis du kontakter os med spørgsmål, kommentarer eller reklamationer. Vi bruger dit navn og billetnummer til at identificere dig og din rejse. Vi bruger dine kontaktoplysninger som mailadresse og telefonnummer til at komme i kontakt med dig i forbindelse med spørgsmål og henvendelser. Vi kan også bruge alle de øvrige personoplysninger, som vi har indsamlet om dig for at håntere dit spørgsmål eller din henvendelse alt efter, hvad der er relevant i det enkelte tilfælde. Vi har en fælles nordisk kundeservicefunktion for Spies A/S, Ving Sverige AB, Ving Norge AS og Tjäreborg AB, som administreres via kundeservicesystemet OneView. Alle personoplysninger, der håndteres i OneView, deles mellem Spies, Ving og Tjäreborg. Spies er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, og de øvrige virksomheders kundeservice agerer underleverandører. Det gælder bestillingsinformation, navn, fødselsdato, køn og kontaktoplysninger på kunder, kundekommunikation, oplysninger om afvigelser (ændring af hotel, flyvetid), oplysninger om hoteller, forsinkelser på rejsen, oplysninger om udbetalinger i forbindelse med kompensation samt hvis kunden ønsker taxfree-katalog, hvis kunden ønsker profilering og oplysninger om behov for assistance pga. særlige behov/handicap (HCP).

**Vi deler også personlige oplysninger med de flyselskaper vi bruger **.
Det kan være bestillingsoplysninger, navn, køn, fødselsdato og kontaktoplysninger på kunder, oplysninger om hoteller, forsinkelser på rejsen, oplysninger om udbetalinger ifølge 'Lov om Pakkerejser', som er foretaget af Spies, behov for specialmad, hvis kunden ønsker at modtage taxfree-katalog, hvis kunden ønsker at profileres og modtage markedsføring samt information om behov for særlig assistance. Vores flyselskab Sunclass Airlines kan også se alle reklamationer i OneView.

Strenge brugerrettigheder er implementeret i OneView, hvilket sikrer, at det kun er en begrænset gruppe af medarbejdere, der håndterer kundeservice, som har adgang til personoplysningerne. Ekstra følsomme tilfælde beskyttes ved, at kun en særlig lille gruppe medarbejdere får adgang.

Ved behov deler vi også personoplysningerne med vores fælles interne juristfunktion for Norden i Nordic Leisure Travel Group AB, (NLTG). NLTG er i disse tilfælde persondatarådgiver (DPO) for Spies, som er persondataansvarlig for de aktuelle personoplysninger.

Formålet med behandling af personoplysninger og deling af oplysningerne indenfor koncernen, som beskrives ovenfor, er for at sikre en hurtig og effektiv kundeservice samt en korrekt håndtering af henvendelser i Norden. Oplysningerne deles med støtte i, at vi har en berettiget interesse i at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af vores vilkår og gældende lovgivning i forhold til vores kundeserviceforhold. Vi vurderer, at denne berettigede interesse vejer tungere end den indtrængen i vores kunders integritet, som det udgør at dele oplysningerne, og at kundernes grundlæggende interesser, rettigheder og friheder ikke kommer for nær.

Vi behandler også dine personlige oplysninger for at forebygge, undersøge eller anmelde bedrageri og sikkerhedsproblemer og for at samarbejde med retshåndhævende myndigheder.

Udsendelse af information
Når du har bestilt en rejse med os, bruger vi dine personoplysninger til at sende bekræftelse, vigtige oplysninger om din kommende rejse og tilbud relateret til rejsen. Dette sker til den mailadresse, der blev oplyst, da du bestilte rejsen.

Når du er kommet hjem fra din rejse, sender vi en velkommen hjem-mail og et spørgeskema, hvor beder dig om at besvare spørgsmål om din rejse, for at hjælpe os med at forbedre vores ydelser. Hvis det er relevant, vil vi kontakte dig for at følge op på kommentarer eller spørgsmål, som du har skrevet i spørgeskemaet. Vi sender mailen og spørgeskemaet til den mailadresse, som er opgivet i forbindelse med din bestilling.

Før og under din rejse vil vi sende dig vigtig information via sms til det mobilnummer, der blev oplyst ved bestilling af rejsen. Det kan f.eks. være oplysninger om vejr, fly eller begivenheder, som sker på din destination i løbet af din rejse.
Vi sender information om afvigelser som f.eks. tidsændringer og andre ændringer i forhold til din rejse. Disse informationer sendes enten via mail, brev, sms eller telefonisk, afhængigt af ændringen og de kontaktoplysninger, som har vi har på dig.

Vi sender betalingspåmindelser via mail og sms.

Markedsføring og personalisering
Kundeoplysningerne kan bruges af Spies i markedsføringssammenhæng i forbindelse med specifikke rejser inden for Spies’ nordiske koncern og dens partnere, som kan kontakte dig via brev, mail og sms. Det gælder Sunclass Airlines samt Inflight Service Europe AB, der håndterer taxfree-salg til følgende flyselskaber: Jettime, Primera Air, SAS Charter, Malmö Aviation, Norwegian og Novair.

Hvis du har valgt at modtage mails med inspiration og tilbud fra os, bruger vi dine personoplysninger til at sende mailen til dig, og til at tilpasse indholdet i mailen til netop dig. Det gælder din mailadresse, oplysninger om din rejsehistorik, dit brugsmønster og dine præferencer. Ved hjælp af disse data kan vi give dig de tilbud, som vi tror, at du har størst interesse i og fordel af.

På vores hjemmesider bruger vi information om vores brugere til den såkaldte personalisering. Det betyder, at vi bruger de oplysninger, som vi har indsamlet om dig og din brug af vores ydelser til at påvirke, hvordan indholdet på hjemmesiden ser ud, når netop du besøger den. Tilpasningen kan f.eks. være, at vi gemmer og viser oplysninger om de destinationer, som du søgte ved et tidligere besøg på vores hjemmeside, sprogindstillinger samt visning af annoncer og tilbud, som vi tror passer til netop dig og dine rejsepræferencer.

Vi kan anvende personificering til at markedsføre mod dig på sociale medier.

Vi gør også brug af personificering i vores kommunikation og webannoncering på andre hjemmesider end Spies.dk.

I nogle tilfælde deler vi oplysningerne med vores samarbejdspartnere for at de kan hjælpe med at tilpasse vores tilbud og markedsføring efter dig. Vi indgår en aftale for at være sikre på, at sådanne samarbejdspartnere behandler oplysningerne i overensstemmelse med den gældende persondatalovgivning.

Vi gør også brug af personalisering i vores kommunikation via sociale medier og webannoncering på andre hjemmesider end Spies.dk.

Til analyse af brugsmønstre og personalisering bruger vi cookies. Læs mere om vores cookiepolicy.

Udvikling af ydelser og service
Vi bruger de oplysninger, som vi indsamler om vores kunder, til at udvikle og forbedre vores produkter og ydelser. Dette gælder vores digitale ydelser, hvor vi analyserer brugeradfærd for at udvikle, hvordan vi præsenterer oplysninger og kampagner samt udformer funktioner. Dette gælder også udviklingen af vores produkter efter kundernes behov og adfærd og f.eks. for at afhjælpe mangler eller forøge sikkerheden.
Hovedsageligt bruger vi anonyme eller anonymiserede data på et aggregeret niveau for at foretage denne type analyse. Det kan dog ske, at vi også bruger personoplysninger, som vi har indsamlet, hvis det anses for at være relevant.

Lovbestemmelser
Dine personoplysninger kan også blive behandlet for, at vi skal være i stand til at opfylde forpligtelserne i henhold til love og regler, f.eks. vedrørende sikkerhed og rapportering. Dette kan betyde, at vi udleverer personoplysninger til myndighederne indenfor og udenfor EU/EES. Sådanne udleveringer sker kun i henhold til loven.

Lagringstider
Spies følger god skik i rejsebranchen. Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt med henblik på behandling.
Vi gemmer alle de personoplysninger, som vi indsamler, i vores kundedatabase. I kundedatabasen gemmes personoplysninger og rejsehistorik i tre (3) år, hvis du ikke har givet dit samtykke til, at vi kan gemme dine data i længere tid. Hvis du accepterer det specifikt, gemmer vi dine personoplysninger i op til 10 år.
Hvis du reklamerer over en rejse indenfor tre år efter din sidste rejse, gemmer vi alle dine oplysninger i 10 år.

På Min Side gemmes de oplysninger, som du har registreret der, så længe dit bruger-id er aktivt.

Hvis du er tilmeldt vores mails med inspiration og tilbud, vil vi gemme dine kontaktoplysninger, så længe du vælger at fortsætte med at modtage nyhedsbrevet.

Telefonsamtaler, som optages, gemmes i op til 200 dage.

De samme personoplysninger kan gemmes flere forskellige steder til forskellige formål. Det kan betyde, at en oplysning, der er fjernet fra et system, fordi den ikke længere er nødvendig, stadig kan findes i et andet system, hvor den gemmes i henhold til en aftale eller til et andet formål, hvor der stadig er behov for personoplysningen.

Spies’ tekniske og organisatoriske foranstaltninger for sikker behandling af dine personoplysninger
Vi foretager løbende foranstaltninger for at opfylde principperne om ”integreret databeskyttelse og databeskyttelse som standard". >>Vi evaluerer løbende risici i den personoplysningsbehandling, der finder sted, og tager de nødvendige forholdsregler for at mindske risikoen.

Vi har strenge rutiner og adgangsbegrænsninger for at forhindre uvedkommende adgang til vores informationssystemer.

Vi uddanner løbende vores medarbejdere i spørgsmål om databeskyttelse, og alle rejsearrangører i Nordic Leisure Travel Group-koncernen har deres egne databeskyttelsesansvarlige. Har du direkte spørgsmål til, hvordan vi arbejder med EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), kan du sende en mail til DPO@spies.dk

Udlevering af personoplysninger

Overførsel af personoplysninger indenfor koncernen
Spies indgår i Nordic Leisure Travel-gruppen (NLGT). I Norden har Ving, Spies, Tjäreborg og NLTG et nært samarbejder og deler flere funktioner, deriblandt mange IT-funktioner. Personoplysningerne deles med støtte i, at vi har en berettiget interesse i at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af vores vilkår og gældende lovgivning i forhold til vores kundeserviceforhold. Vi vurderer, at denne berettigede interesse vejer tungere end den indtrængen i vores kunders integritet, som det udgør at dele oplysningerne. Vi vurderer også, at kundernes grundlæggende interesser, rettigheder og friheder ikke kommer for nær.

Nordic Leisure Travel-gruppen har adgang til personoplysninger som grundlag for analyse af kundedata. Vores brug af sådanne data til statistiske og analytiske formål sker udelukkende på aggregerede og ikke-individualiseret niveau. Hvis det er nødvendigt, kan vi også dele andre personoplysninger med andre virksomheder indenfor koncernen. Det kan eksempelvis være for at levere de produkter og tjenester, som du ønsker, f.eks. forespørgsler på specifikke hotelværelser. Du vil modtage yderligere oplysninger om dette, når du bruger eller bestiller disse produkter. Hver virksomhed indenfor koncernen offentliggør sin egen supplerende persondatapolitik, der forklarer, hvordan de behandler de personlige oplysninger, som de indsamler fra dig. Behandling sker i disse tilfælde kun, når de respektive virksomheder (Spies, Ving eller Tjäreborg) har en legitim interesse, der vejer tungere end dine interesser eller grundlæggende rettigheder om beskyttelse af dine personligoplysninger.

Microsoft
Vi anvender Microsoft Office-produkter og systemydelser til vores interne arbejde. >>Det betyder, at dine personoplysninger vil blive behandlet af Microsoft, som har været brugt af os som databehandler. Personoplysningerne gemmes af Microsoft i en cloud-tjeneste indenfor EU. Ved en større IT-incident kan Microsoft overføre personoplysningerne til et tredjeland (dvs. et land udenfor EU/EØS). Denne overførsel sker kun for at beskytte data.

Aftalepartnere og IT-leverandører
Vi bruger en bred vifte af IT-services og IT-systemer i vores virksomhed. I nogle af disse gemmes og administreres personoplysninger. Vi respekterer dit privatliv og sikkerheden for dine data i al håndtering. Nogle systemer er installeret lokalt hos os, og det er kun vores personale, som har adgang til disse oplysninger. I disse tilfælde er der ingen overførsel til tredjepart. Nogle systemer er dog cloud-løsninger eller installeret af leverandøren, og det betyder, at vi videregiver personoplysninger til leverandøren. I disse tilfælde er leverandøren vores databehandler og håndterer oplysningerne på vores vegne og efter vores anvisninger.

Interne IT-systemer
Internt håndterer vi personoplysninger i vores kundedatabase, i vores bestillings- og salgssystemer, vores kundeservicesystem og i et system til datahåndtering og dataforbedring. Disse systemer er designet til at kunne levere de ydelser, som du har bestilt fra os, og til at kunne håndtere spørgsmål og kundepleje i forbindelse med udførelsen af disse ydelser. Disse systemer kan håndtere alle de personoplysninger, som vi indsamler.

Webanalysefirmaer
Vi bruger eksterne leverandører til personalisering og analyse af brugeradfærd , brugerfeedback og udviklingsarbejde på vores hjemmesider og mobilapps. Disse virksomheder håndterer personoplysninger som personoplysningsassistent på vores vegne. De personoplysninger, det drejer sig om, er først og fremmest oplysninger, der indsamles via cookies og håndteres på et anonymt eller pseudonymt og aggregeret niveau. Medlemsnummer og billetnummer kan håndteres gennem cookies.

Betalingsløsninger og gavekort
Vi bruger eksterne leverandører til at håndtere betalinger og gavekort. Disse leverandører har adgang til personoplysninger såsom navne, adresser og betalingsoplysninger. Denne håndtering er nødvendig for, at vi skal kunne levere de ydelser, som du har bestilt fra os.

Kontaktydelser
Vi bruger eksterne leverandører til at sende information via sms før og under en rejse. Disse leverandører har adgang til personoplysninger i form af telefonnumre.

Vi benytter en ekstern leverandør til at tilbyde chatfunktioner på rejsemålene. Leverandøren har adgang til de oplysninger, der gives i chatten. Du accepterer leverandørens persondatapolitik, når du starter chatfunktionen.

Vi benytter os af eksterne leverandører til at administrere visse kontaktformularer på vores hjemmesider, som eksempelvis formularen til reklamation og rejseforslag. Vi benytter os også af en ekstern leverandør til at indsamle feedback om vores hjemmesider. Disse leverandører får adgang til de personoplysninger, som du oplyste i de respektive formularer.

Leverandører af rejserelaterede ydelser
For at kunne tilbyde nogle af de ydelser, som du har bestilt fra os, bruger vi leverandører og aftalepartnere. Det vil ofte være nødvendigt, at vi giver personoplysninger til disse for at tjenesten skal kunne udføres.

Rejsebureauer og digitale partnere
Når du bestiller en rejse med Spies via en rejsearrangør eller en hjemmeside (digital partner), som vi samarbejder med til markedsføring af vores rejser, kan det ske, at du selv giver personoplysninger til rejsearrangøren eller hjemmesiden, f.eks. Travelmarket. Disse personoplysninger håndteres af de respektive aktører i overensstemmelse med deres persondatapolitik.

Når en bestilling er gennemført via et rejsearrangøren eller digital partner. Sender vi visse personoplysninger til respektive aktører for at bekræfte, at bestillingen er sket. Med hensyn til digitale partnere handler det om pseudonyme oplysninger og billetnummer. Aktørerne kan ikke direkte identificere dig som rejsende via disse oplysninger.

Når du bestiller gennem en rejsearrangør, opgiver du selv dine personoplysninger til rejsearrangøren og giver samtykke til, at de må behandle disse i deres virksomhed. Rejsearrangøren kan derfor identificere dig, f.eks. ved hjælp af dit billetnummer. Vi har ikke ansvaret for rejsearrangørens håndtering af de personoplysninger, som du selv har opgivet direkte til rejsearrangøren.

Hoteller
Vi benytter hoteller på vores destinationer i både længere perioder og til individuelle bestillinger på kundens anmodning. Hotellerne, både indenfor og udenfor EU/EØS, har adgang til de personoplysninger, som er nødvendige for, at en bestilling skal kunne foretages. Det vil sige, når det er relevant med oplysninger om navn, fødselsdato, alder og køn for alle passagerer på bestillingen samt adresse og kontaktoplysninger for den hovedrejsende. Hoteller, der indgår i Thomas Cook-koncernen, får også adgang til adresse og kontaktoplysninger for den hovedrejsende.

Flyselskaber
Vi tilbyder flyrejser med både det Sunclass Airlines og andre flyselskaber. Flyselskaberne får adgang til personoplysninger om de rejsende, der skal rejse med det pågældende flyselskab. Det er navn, fødselsdato, alder og køn for alle passagerer på bestillingen samt adresse og kontaktoplysninger for den hovedrejsende. Overførslen af oplysningerne for de rejsende sker enten via datasystemerne Amadeus eller Paxport, eller det sker direkte til flyselskabet med passagerlister, såkaldte paxlister.

Vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, modtager også dine kontaktoplysninger for at kunne sende et taxfree-katalog til dig.

Handlingsagenter
Afhængigt af hvilket flyselskab, der bruges til rejsen, og hvilken lufthavn rejsen afgår fra, benyttes forskellige former for handlingsagenter til at udføre tjenesteydelser i forbindelse med rejsen til lufthavnen. Det kan f.eks. dreje sig om check-in og bagagehåndtering. I forbindelse med udførelsen af disse ydelser kan handlingsagenten få adgang til visse personoplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre tjenesten.

Taxfree
Hvis du rejser med os, kan du forudbestille taxfree-varer enten via Sunclass Airlines' Airshop eller via det pågældende flyselskabs partner for levering af taxfree-varer - afhængigt af hvilket flyselskab, der benyttes til din rejse. Leverandørerne af taxfree-varer kan få adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for, at bestillingen skal kunne håndteres. Du finder hver leverandørs persondatapolitik på deres hjemmeside.

Vi giver personoplysninger til Sunclass Airlines og Inflight Services/Holiday Taxfree, så de kan sende et taxfreekatalog til dig som en service. De oplysninger, som udleveres, er kontaktoplysninger, billetnummer og flyinformation.

Rederier
Vi formidler krydstogtrejser med forskellige rederier. Rederierne får adgang til de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne lave en bestilling. Det er i relevante tilfælde oplysninger om navn, fødselsdato, alder og køn for alle rejsende på bestillingen samt adresse og kontaktoplysninger på ejer af rejsen. Rederierne indsamler også ofte selv oplysninger direkte fra rejsende på krydstogtet. Hvert rederi har ansvaret for håndteringen af de personoplysninger, som du som rejsende giver direkte til rederiet.

Øvrigt
Hvis du bestiller andre rejserelaterede ydelser via os, både indenfor og udenfor EU/EØS, f.eks. udflugter eller andre aktiviteter, kan der i relevante tilfælde gives personoplysninger til den person, der skal udføre tjenesten, hvis det er nødvendigt for at levere den bestilte tjeneste. Det kan f.eks. være dit navn, fødselsdato, alder og køn for alle passagerer på bookingen, og adresse og kontaktoplysninger for den hovedrejsende.

Udlevering til tredje land
Da vi arrangerer rejser til hele verden, er nogle af vores partnere (som hoteller og flyselskaber) uden for EU/EØS-området. Det betyder, at personoplysninger kan blive overført til samarbejdspartnere i disse lande til samme formål, som beskrevet ovenfor, når det er nødvendigt for at levere den ydelse, du har anmodet om. Uanset hvilket land, som Spies sender dine personoplysninger til, har Spies en forpligtelse til at sikre, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for dine personoplysninger – hvilket Spies naturligvis vil gøre.

Dine rettigheder

Nødvendig håndtering af personoplysninger og håndtering på baggrund af samtykket
Persondatabehandling, der er nødvendig for at vi kan opfylde en aftale med dig, for at vi skal opfylde en juridisk forpligtelse eller som er nødvendig i forhold til vores legitime interesse, er tilladt uden samtykke. Hvis vi skal indsamle og håndtere dine personoplysninger til et andet formål kræves derimod, at du accepterer behandlingen. Du giver dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, når du benytter vores ydelser på Spies.dk, i vores app, ved kontakt med vores rejsekonsulenter, hos en samarbejdspartner eller et rejsebureau.

Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid vælge at trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via de kontaktoplysninger, som du finder ovenfor under afsnittet ”Kontaktoplysninger”. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, vil vi slette personoplysningerne og afbryde den behandling, der blev omfattet af dit samtykke.

Det kan ske, at samme personoplysninger behandles både på baggrund af samtykket og fordi oplysningen er nødvendig, eller på grund af andre regler. Det betyder, at selvom du trækker dit samtykke tilbage og den behandling, som er baseret på samtykket, ophører, kan personoplysningerne stadig opbevares hos os til andre formål.

Ret til at få information og ret til kontrol over dine oplysninger
Du har ret til at få information om, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Du har ret til at anmode om, at oplysningerne om dig skal slettes, suppleres eller korrigeres. Du har også ret til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger er begrænset til bestemte formål og f.eks. ikke anevendes til direkte reklame eller såkaldt profilering.

Kontakt os på her for at benytte dig af dine rettigheder i forhold til GDPR. Din henvendelse håndteres af NLTG's juridiske afdeling på hovedkontoret i Stockholm. Du får svar hurtigst muligt og senest indenfor 30 dage.

Hvad sker der, hvis du ikke vil have, at vi skal håndtere dine personoplysninger?
Nogle personoplysninger er vi nødt til at håndtere for at kunne levere de tjenester og produkter, som du har efterspurgt fra os. >>Hvis du selv foretager en bestilling på hjemmesiden, er de nødvendige oplysninger markeret, så du tydeligt ser, hvilke det gælder. Vil du ikke oplyse disse oplysninger eller anmoder om, at de bliver slettet, vil vi ikke kunne levere tjenesten eller produktet.

Hvis du anmoder om, at vi ikke skal håndtere dine personoplysninger til markedsføring eller profilering, vil du ikke kunne modtage tilpasset tilbud og kommunikation fra os, og det kan betyde, at visse digitale tjenester ikke kan benyttes eller ikke fungerer optimalt.

Cookies

På Spies.dk og vores andre hjemmesider bruger vi cookies til at forbedre din oplevelse, til at indsamle oplysninger til vores markedsføring og til at udvikle hjemmesiderne. Oplysningerne gemmes anonymt. Der kan ske, at visse personoplysninger behandles af cookies på Spies.dk. For denne håndtering gælder foruden vores persondatapolitik også vores cookie-politik, som du kan læse her.

Hvis du ønsker at klage

Enhver, der mener, at en virksomhed overtræder PDL eller anden lov om privatlivets fred, kan henvende sig til Datatilsynet. Læs mere på Datatilsynets hjemmeside.