Når du benytter en af Spies’ tjenester, indsamler vi oplysninger om din brug af tjenesten. En del af disse oplysninger kan være personoplysninger. Her beskriver vi, hvordan vi indsamler, gemmer og anvender personoplysninger.
Personoplysninger er al slags information, som direkte eller indirekte kan relateres til en fysisk person, der er i live. Det gælder f.eks. navn, personnummer, adresse, mailadresse og telefonnummer. Det gælder f.eks. også billetnumre, krypterede data og forskellige typer af elektroniske identiteter som IP-numre, hvis de kan knyttes til fysiske personer.
Hvis du vælger at abonnere på Spies' nyhedsbrev, indsamler vi dit navn og din mailadresse for at kunne sende nyhedsbrevet. Hvis du vælger at give os det, indsamler vi også data om dit postnummer og landet, du bor i. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan du bruger mailudsendelsen, om hvilke tilbud du er interesseret i, og hvad du klikker på.
Når du har valgt at modtage mails fra os med inspiration og tilbud, anvender vi dine personoplysninger til at sende mails til dig og målrette indholdet i udsendelsen til netop dig. Det gælder din mailadresse, oplysninger om din rejsehistorik, dit brugsmønster og dine præferencer. Ved hjælp af disse data kan vi give dig de tilbud, som vi tror, at du har størst interesse i og fordel af.
Vi anvender også oplysningerne, som vi indsamler, til at analysere modtagelsen og brugen af mailudsendelsen, så vi kan udvikle og forbedre vores kommunikation samt vores tjenester og ydelser. Det er f.eks. oplysninger om, hvilke tilbud som resulterer i bestillinger eller andre reaktioner.
Spies følger god skik i rejsebranchen. Vi gemmer dine personoplysninger så længe som det kræves i forhold til behandlingen.
Hvis du abonnerer på mails med inspiration og tilbud, gemmes dine kontaktoplysninger så længe som du vælger at modtage disse mails.
Vi benytter forskellige IT-tjenester og IT-systemer i vores virksomhed. I nogle af disse gemmes og håndteres personoplysninger. Vi respekterer dit privatliv og sikkerheden af dine data i al håndtering. Nogle systemer er installeret lokalt hos os, og det er kun vores personale, som har adgang til disse oplysninger. I disse tilfælde er der ingen overførsel til tredjepart. Nogle systemer er dog cloud-løsninger eller installeret af leverandøren, og det betyder, at vi videregiver personoplysninger til leverandøren. I disse tilfælde er leverandøren vores databehandler og håndterer oplysningerne på vores vegne og efter vores anvisninger.
Internt håndterer vi personoplysninger i vores kundedatabase, i vores bestillings- og salgssystemer, vores kundeservicesystem og i et system til datahåndtering og dataforbedring. Disse systemer er designet til at kunne levere de ydelser, som du har bestilt fra os, og til at kunne håndtere spørgsmål og kundepleje i forbindelse med udførelsen af disse ydelser. Disse systemer kan håndtere alle de personoplysninger, som vi indsamler
Vi bruger eksterne leverandører til personalisering og analyse af brugeradfærd på vores hjemmesider og brugerfeedback. Disse virksomheder håndterer personoplysninger som personoplysningsassistent på vores vegne. De oplysninger, det drejer sig om, er først og fremmest oplysninger, der indsamles via cookies og håndteres på et anonymt og aggregeret niveau.
Når du bruger en af vores hjemmesider, vores app eller en anden digital tjeneste fra os, indsamler vi oplysninger om din brug af tjenesten. Nogle af disse oplysninger kan være personoplysninger, som f.eks. din IP-adresse. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan du navigerer i tjenesten, hvilke søgninger du foretager, og hvilke rejseprodukter, du er interesseret i. Hvis du er logget ind på Min side eller giver oplysninger, der gør, at vi kan identificere dig, kobler vi oplysningerne om dit brugsmønster med de andre oplysninger, vi har indsamlet om dig.
Vi indsamler også information fra opslag på sociale medier, dels via vores egne konti på Instagram og Facebook, og dels via opslag med tagging eller hashtags forbundet til NLTG og vores varemærker. Det kan dreje sig om navn, sociale medieidentifikatorer, indhold i opslag m.m. Vores retlige grundlag for indsamlingen er vores legitime interesse i at markedsføre vores virksomhed og vores tilbud.
På vores hjemmesider bruger vi information, som vi har indsamlet om vores brugere til såkaldt personalisering. Det betyder, at vi bruger de oplysninger, vi har indsamlet om dig og din brug af vores tjenester, til at påvirke, hvordan indholdet på hjemmesiden ser ud, når netop du besøger os. Tilpasningen kan f.eks. være, at vi gemmer og viser oplysninger om destinationer, du har søgt på ved tidligere besøg på vores hjemmeside, sprogpræferencer, og at vi viser annoncer og tilbud, som vi tror passer til dig og dine rejseønsker. Til analyse af brugsmønstre og personalisering bruger vi cookies.
Vi anvender også personalisering i vores kommunikation og webannoncering på andre hjemmesider end spies.dk og på sociale medier.
I visse tilfælde deler vi oplysninger med vores samarbejdspartnere, så de kan hjælpe os med at tilpasse vores tilbud og markedsføring til dig, f.eks. sociale medier, søgemaskiner og leverandører af annoncenetværk ("annoncepartnere"). Vi indgår aftaler for at sikre, at sådanne samarbejdspartnere behandler oplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. For at kunne målrette annoncer laver vi en matchning ved hjælp af annoncepartneren. Det giver os mulighed for at give dig mere relevant reklameindhold samt en personlig oplevelse i dit feed eller søgemaskine. Du har altid ret til at afmelde dig vores markedsføring. Det kan du gøre direkte hos den annoncepartner, hvor annoncen vises, f.eks. via dine indstillinger eller i indstillingerne for det aktuelle opslag.
Visse annoncepartnere er selvstændige dataansvarlige for deres behandling. I disse tilfælde har du fået information om det hos den respektive annoncepartner.
Indsamlingen af personoplysninger sker via såkaldte cookies og forudsætter, at du har givet samtykke til statistiske og markedsføringscookies. Du har mulighed for at forhindre, at cookies lagres på din computer og kan til enhver tid ændre indstillingerne i din webbrowser. Du kan vælge at blokere alle cookies eller kun visse cookies. Du kan læse vores cookiepolitik og ændre dit samtykke til cookies her: Håndtering af cookies - Spies
Personoplysninger, som anvendes til at udsende nyhedsbreve, til personificering og til markedsføring anvendes med dit samtykke. Du kan når som helst vælge at tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os via kontaktoplysningerne nedenfor.
Hvis du tilbagekalder dit samtykke, sletter vi dine personoplysninger og stopper med den databehandling, som dit samtykke omfatter. Du har også ret til at anmode om, at oplysningerne om dig slettes, suppleres eller rettes, og du har desuden ret til dataportabilitet.
Det kan ske, at den samme personoplysning behandles både i forbindelse med udførelsen af rejseaftalen, specifikt pga. et samtykke, og fordi oplysningen er nødvendig for at opfylde andre juridiske forpligtelser. Det betyder, at selvom du trækker dit samtykke tilbage, og den behandling, som baseres på samtykket, udløber, kan personoplysningen alligevel findes hos os til andre formål.
Hvis du vil have information om, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, kan du sende en ansøgning til ovenstående adresse. Registerudtrækket leveres efter anmodning og er gratis én gang pr. år. Vær opmærksom på, at du er nødt til at sende en skriftlig anmodning, da den skal indeholde din underskrift. Du kan derfor ikke sende anmodningen pr. mail. Mærk brevet ”Anmodning om persondataudtræk”.
Denne persondatapolitik gælder for tjenester og produkter, som udbydes af Spies A/S. Spies A/S er dataansvarlig for de personoplysninger, som er omfattet af denne politik.
Spies indgår i Nordic Leisure Travel-koncernen. Nordic Leisure Travel Group AB (NLTG) har den afgørende indflydelse på Spies, og Spies overfører derfor personoplysninger til NLTG i administrativt og analytisk øjemed. Personoplysninger, som indsamles Spies, behandles også af NLTG til de formål, som er angivet nedenfor.
Du kan kontakte os på info@spies.dk eller via almindeligt brev, som sendes til Spies, Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S. Du kan også kontakte os via ”Min Side” på Spies.dk.
I vores persondatapolitik kan du læse mere om, hvordan vi håndterer personoplysninger og dine rettigheder.