Cirka 30 kilometer syd for Hurghada ligger Makadi Bay- et stille ferieområde, som er velegnet til dig, der gerne vil på en afslappende badeferie tæt på havet. Og det gælder både med og uden børn. I modsætning til i
Hurghada er der i Makadi Bay fantastiske koraller lige ved stranden, så gå ikke glip af en snorkeltur for at se den fantastiske verden under havoverfladen. Makadi Bay kendetegnes af store hoteller. Uden for hotellerne er der dog ikke ret meget at foretage sig. I centrum af Makadi Bay ligger der et par souvenirbutikker, et apotek og en bank. Du kommer dertil med taxi eller ved at gå langs stranden. Kunne du tænke dig et større udvalg af restauranter, shoppingmuligheder og forlystelsesliv, anbefaler vi en tur til Hurghada.