Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Rejser til Curaçao

Curaçao
En rejse til Curaçao byder på både sol, strand, kultur og naturoplevelser.
Hvis man skal male et billede, som illustrerer Curaçaos blændende karisma og charme, må man pakke hele farveskalaen og de fineste pensler, man kan finde. Til forskel fra mange andre øer i Caribien rækker det ikke med lidt gult til sandet og lidt blåt til havet. Curaçao kræver mere end som så, hvis man vil yde retfærdighed til Willemstads pastelfarvede facader, frugtmarkedernes bugnende boder og landsbyernes solbrændte toner af okker og gyldenbrunt.

Denne ø er et charmerende og næsten uvirkeligt stykke Holland midt i Caribien, som tidligere har været centrum for slavehandel og i dag er et dykkerparadis og hjem for mere end 40 forskellige nationaliteter. Det er alle disse kontraster, som gør Curaçao til et perfekt rejsemål for alle med forventninger om andet og mere end strande, poolområder og turistmenuer i ferien.

Willemstad

På en rejse til Curaçao er det umuligt at komme uden om hovedstaden Willemstad; en lille perle af en by, hvor cirka halvdelen af øens 130.000 indbyggere bor. Her ligger mange af Curaçaos seværdigheder - eksempelvis det på én gang spændende og uhyggelige slavemuseum på Kura Hulanda. Byen byder også på stemningsfulde restauranter og caféer langs Handelskade, og der er desuden mulighed for at komme på byrundtur i den gamle bydel Otrobanda.

Ret hurtigt vil du opdage charmen ved blot at slentre rundt uden noget egentligt mål eller bestemt tid i den lille by, hvor det ikke tager mere end en halv time at gå fra den ene ende til den anden. Lige uden for Willemstad venter strandene og det fascinerende havunivers ved Seaquarium Beach, og ligesom man heller ikke ville tage til Paris uden at opleve Eiffeltårnet, er det næsten utænkeligt at rejse til Curaçao uden at besøge destilleriet, hvor man fremstiller den berømte blå Curaçao-likør.

Udforsk Curaçao

Begiver du dig væk fra Willemstad og ud til de knap så befolkede dele af øen, venter der endnu flere oplevelser. Her er det dog nødvendigt at have en form for transportmiddel, hvis man vil undgå at bruge unødigt meget tid på at besøge strandene ved West Punt eller den dramatiske nordkyst ved Boca Tabla.

Langs sydkysten er der omkring 40 forskellige strande, og hopper du i dykkerudstyret, kan du glæde dig til spændende vrag, drivdyk og koralrev under overfladen. Flere steder på øen vil du også støde på de karakteristiske Landhuizen, som findes overalt på Curaçao. Husene står som monumenter over mislykkede forsøg på at opbygge lukrative plantager på denne golde og nedbørsfattige ø. I dag er flere af husene lavet om til restauranter, hvor du kan smage det lokale køkken, "komida krioyo". Når ferien er ved at være slut, og man rejser hjem fra Curaçao, er det med følelsen af, at man har oplevet mere, end man plejer på en ferie, men også at der stadig er masser tilbage at opleve, næste gang man kommer hertil.

Unikke hoteller

Vi vil vove at påstå, at Spies' hotelprogram på Curaçao er uden sidestykke. Du kan bo på øens fineste strande et par kilometer uden for centrum, både med eller uden All Inclusive og med den standard, som passer dig bedst. Du kan bestille rejser hertil med rutefly både sommer og vinter, og du bestemmer derfor selv, hvornår og hvor længe du vil være væk; trygt, enkelt og bekvemt.

Sol, strand og dykning

Med en gennemsnitlig temperatur på omkring 27 grader både i luften og i vandet, er Curaçao det perfekte rejsemål for dig, der elsker sol og strand. Kysten er dækket af små hvide og velplejede strande med hyggelige beach clubs, som har al den komfort, du har brug for. Her er også fantastiske muligheder for både dykning og snorkling, og i akvariet kan du se både søløver og hajer.

Spies' gæster om Curaçao

Strande
5,0
Restauranter og barer
4,4
Aktiviteter og oplevelser
4,3
Tips og nyttig info
  • Hoteller på stranden
  • All Inclusive
  • Hoteller med spaafdeling
  • Fine sand
  • God dykning
  • Restauranter og natteliv

Find din rejse til Curaçao

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Curaçao, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Rejser med omtanke

Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.

Pas, visum og UMs rejsevejledning

For rejsende med dansk pas skal passet være gyldigt under opholdets varighed samt under tilbagerejsen. Der kræves ikke visum for ophold i indtil 30 dage. Returbillet er påkrævet. Forlængede danske pas, danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes. Curaçao har ingen ambassade, så for nærmere information henviser vi til Nederlandenes ambassade på telefon 33 70 72 00.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Nederlandenes ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Curaçao.

Indrejseformular
Alle rejsende skal udfylde en indrejseformular inden afrejse. Formularen kan udfyldes fra 7 dage før afrejsen. Uden en bekræftelse på indrejseformularen er det ikke muligt at rejse. Allerede i afrejselufthavnen i Danmark skal du vise QR-koden fra din indrejseformular, så husk at have den ved hånden, når du tjekker ind.

Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.

Vaccinationer

Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.

Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Aruba på grund af uopfyldte vaccinationskrav.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Ekstra opredninger

Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Personer under 18 år
Vær opmærksom på, at det ifølge hotelreglerne på Aruba ikke er tilladt for personer under 18 år at bo alene på eget værelse.

Valuta og kreditkort

Hollandske Antiller Gylden (ANG). Du kan også betale med USD. Der findes hæveautomater mange steder inde i Willemstad. Nogle hoteller har også hæveautomater.

Tidsforskel

Dansk -5 timer (sommertid -6 timer).

El

110 V. Adapter er nødvendig. Husk også transformer, hvis apparaterne ikke kan omstilles til 110 V.

Sprog

Papiamento, hollandsk, spansk og engelsk.

Vær opmærksom på, at hotellerne på Curaçao normalt kræver, at mindst én person i selskabet skal være fyldt 21 år.

Musikken og nattelivet kan opleves som forstyrrende på visse hoteller.

Vejret i april30°22°
Papagayo Beach Hotel
Curaçao
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 1 uge, 7 nætter på hotel
  • Afrejse 31 maj 2025 fra København
  • Indtjekket bagage indgår
1.308,- i rabat
14.395,-
Pris pr. person
Vælg
Sunscape Curacao Resort & Spa
Curaçao
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 1 uge, 7 nætter på hotel
  • Afrejse 9 jun 2025 fra København
  • Inkl. All Inclusive
  • Indtjekket bagage indgår
16.945,-
Pris pr. person
Vælg
Kontiki Beach Resort Curacao
Curaçao
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 1 uge, 7 nætter på hotel
  • Afrejse 30 maj 2025 fra København
  • Indtjekket bagage indgår
531,- i rabat
15.295,-
Pris pr. person
Vælg