Logo til Spies
Inspiration

Familieferie og kærestetid på

Cypern

Et Cypern for enhver generation

Hvordan skal man dog kombinere familieferie med to børn OG kærestetid på samme rejse? Sanger Anine Stang (37) og manden Petter Tangmyr (41) fandt den optimale løsning: De tog bedsteforældrene med til Cypern og det populære familiehotel Sunwing Sandy Bay Beach i Ayia Napa.

Publiceret: 11.8.2023

Mor og datter hilser på Lollo & Bernie

På Sunwing Family Resorts er alt designet til at give en perfekt familieferie.

Hyggelig stund mellem mor og datter på Sunwing Sandy Bay

Anine Stang tog familien med til Sunwing Sandy Bay på Kypros.

I 2020 tog Anine og Petter på deres første familieferie sydpå. Både flyturen og opholdet gik over al forventning, og de tog hjem med både ny og praktisk erfaring. To år senere er familien udvidet til fire. Hvad er forskellen på at rejse med en baby og en baby OG et barn?

I denne artikel deler parret ud af deres tips til valg af hotelværelse, ting at opleve og ikke mindst, hvordan man også får tid til at pleje kærligheden på familieferien.

Sunwing Sandy Bay Beach

Sunwing Sandy Bay Beach er Spies' mest populære familiehotel på solsikre Cypern.

Ny charterferie – nyt rejsemål

Anine og Petter ville gerne gentage succesen fra Gran Canaria, hvor de var på ferie i 2020. De oplevede det som både trygt og enkelt at tage på charterferie med en baby, og derfor var det naturligt for dem at vælge samme type rejse igen. Denne gang ville de dog gerne prøve et nyt rejsemål og samtidig have bedsteforældrene med.

– Jeg har altid haft lyst til at komme til Cypern. Vandet ser helt fantastisk ud, og strandene skulle være dejligt lavvandede og børnevenlige, siger Anine.

At være tæt på stranden var et must for den lille familie. Derfor faldt valget på familiehotellet Sunwing Sandy Bay Beach på Cypern. Det børnevenlige koncepthotel er et af Spies' mest populære på hele øen. Med seks pools, 100 meter til nærmeste strand og børneklub med Lollo & Bernie er forholdene perfekte for både store og små familier.

Lollo & Bernie-suite med have

– Vi boede i en Lollo & Bernie-suite, hvor indretningen bar præg af de to elskede maskotters indflydelse. Vi fik en overraskelsesgave fra Lollo & Bernie – og ikke nok med det. De kom også på besøg hos os! Det syntes den treårige var helt fantastisk. Hun havde jo lyttet til deres sange i flere måneder, før vi tog afsted, fortæller Anine.

Lige uden for hotelværelset havde parret en terrasse og direkte udgang til en stor have. Ifølge familiens far var det "superfedt!".

– Vores datter kunne jo løbe direkte ud i haven og lege med børnene fra nabolejlighederne. Hun kunne starte dagen med at brænde en masse energi af, mens vi andre kunne lade batterierne op med en kop kaffe på terrassen. Praktisk både for os og for hende, siger han med et smil.

– Vi tilbragte en del tid ved både baby- og børnepoolen, tilføjer Anine. Nogle af værelserne ligger lige ved poolområdet eller har direkte pooladgang, så næste gang kunne vi nok godt tænke os at prøve sådan et værelse – det er jo så dejligt at bade på ferien!

Pool på Sunwing Sandy Bay Beach

Sunwing Sandy Bay har seks forskellige pools.

Vandrutsjebane på Sunwing Sandy Bay Beach

En af dem er en Fun Pool med vandrutsjebane.

Sjov i poolen på Sunwing Sandy Bay Beach

Ren badeglæde for store og små!

All Inclusive for alle

Der er flere fordele ved All Inclusive på ferien. Bordet er dækket for dig, og du kan vælge frit fra en lang række af lækre retter i buffeten. Anine fortæller, at hotellet tog højde for allergier og andre madrelaterede ting, der var helt afgørende for familien.

– Petter har glutenallergi, og jeg er vegetar. Det var dog intet problem. Buffeten havde en separat station med glutenfri produkter, og der var flere vegetarvenlige alternativer at vælge imellem for mig. Det var også rigtig nemt at bestille tilpassede retter. Den ene dag fik Petter glutenfri tortillapandekager, mens jeg fik vegetartaco med bønner – helt perfekt!

– Et godt tip er at tale med personalet og bestille maden på forhånd, siger Petter. Vi spurgte f.eks., om vi kunne tage maden fra buffeten med op på værelset, og det var intet problem. Den ene aften spiste vi på balkonen, og det er jo bare skønt at have den mulighed.

Hotelrestauranten Andrea's Kitchen

Hotelrestauranten Andrea's Kitchen har a la carte-menu og egen børnebuffet.

Is ved poolen

Smager is egentlig ikke ekstra godt på ferien?

Stranden som nærmeste nabo

Familiehotellet Sunwing Sandy Beach har ikke bare én, men to lavvandede strande lige ved siden af. Sandy Bay og Nissi Beach er kendt for at være blandt de bedste strande på Cypern, og Anine faldt pladask for de kridhvide strande og det krystalklare vand.

– Jeg har aldrig badet i så lækkert vand før! Cypern må bestemt være et af de lande med det klareste badevand i Europa?!

Nissi Beach

Nissi Beach regnes som en af Cyperns bedste strande.

Det tager ingen tid at gå ned til stranden fra hotellet

Fra Sunwing tager det bare 10-15 minutter at gå til Nissi Beach.

Det kan anbefales at tage bedsteforældre med på familieferie

Med bedsteforældre med på ferien, var der også lidt alenetid for Anine og Petter.

Win-win med bedsteforældre på turen

I 2020 deltes Anine og Petter om babytjansen. Når den ene havde den lille, kunne den anden ligge ved poolen og læse bog. Dengang opholdt de sig mest på hotellet, for det var bare det mest praktiske. På Cypern var der andre boller på suppen.

– Vi lavede en aftale om, at den treårige sov hos bedsteforældrene nogle nætter. Det var nemt at flytte børnesengen fra det ene værelse til det andet, og datteren syntes kun, at det var sjovt at få lov at sove inde hos dem, siger Petter.

– På den måde kunne vi endda spille en tenniskamp om aftenen, bare Petter og mig, siger Anine glad.

Parret fortæller, at det vigtigste for dem var at få kvalitetstid som familie. Ingen tidsnød eller madpakker, der skulle smøres. Og selv om bedsteforældrene bidrog med børnepasning på turen, så var det vigtigt for alle at finde den rigtige balance.

Anine har følgende tip til andre forældre, der overvejer at tage bedsteforældrene med på ferie:

– Det handler om at finde en gylden middelvej. Vi skal have plads til lidt alenetid, men bedsteforældrene skal bestemt også have lov til at nyde ferien og hinanden.

Annie og familien kan klart anbefale en familieferie på Cypern

Cypern levede mere end op til Anine og familiens ferieforventninger.

Anine Stang

Anine Stang er en norsk sanger og sangskriver. Hun er uddannet i musik ved sangskriverakademiet Musikmakerne i Sverige. Sangene spilles ofte på norsk radio, og hun har haft flere hits gennem årene. Den første single, Trying You On, lå på MTVs top-10 i ugevis.

Vil du læse flere artikler som denne?