Skrevet af: Gunnar Jägberg
Rejsen til Cypern går som smurt. Vi tjekker ind på hotellet allerede i lufthavnen, og efter en smertefri transfertur med bus ankommer vi til Sunwing Sandy Bay Beach.
På vej til vores lejlighed kommer vi forbi det fristende poolområde, og børnene kaster lange blikke efter den store pool med tre vandrutsjebaner. Selv konstaterer jeg med tilfredshed, at hotellet også har en pool til motionssvømning - noget jeg på det tidspunkt stadig tror, at jeg får tid til i løbet af ugen.
Der går ikke lang tid, før børnene slår fast, at dét her er det bedste Sunwing-hotel, de nogensinde har været på. Og de har ellers været på mange.
Vi har flottet os ved at bestille en Royal Lounge Suite, og ungerne får hurtigt travlt med at komme i badetøjet ud til poolen, som vi har adgang til fra terrassen. Vi voksne slår os i stedet ned med et glas vin fra velkomstpakken. Så er ferien godt i gang.
Ungerne kastede lange blikke efter poolen, da vi ankom til Sunwing Sandy Bay Beach.
Før jeg tog afsted, havde mange af mine kolleger talt om, hvor fantastisk maden på hotellet var. Og hvor havde de bare ret. Med All Inclusive bestilt hjemmefra kunne vi heldigvis frådse i det store udvalg af lækre retter morgen, middag og aften - et kæmpe hit, også hos børnene.
En ekstra fordel med All Inclusive er, at vi også kunne spise på hotellets to a la carte-restauranter, Andrea's Kitchen og Fino Restaurant & Grill. Helt perfekt, når man får lyst til lidt variation, hvad angår både mad og omgivelser.
Især én del af hoteloplevelsen var noget helt særligt. PERSONALET. Jeg skrev det også med store bogstaver i mine notater. For allerede fra første sekund slog det mig, hvor søde og hjælpsomme alle var. Som svensker var jeg naturligvis noget skeptisk i starten og tænkte, at den opførsel da måtte være påtaget, men der gik ikke lang tid, før jeg var overbevist om, at de ansatte faktisk elsker deres arbejde.
Som bartenderen Andrew sagde:
§ «Ellers havde jeg ikke arbejdet her i 13 år.»
Det sjove er, at han nærmest regnes som en nybegynder, eftersom de fleste har arbejdet på hotellet i mellem 15 og 25 år. Så det er ingen overdrivelse at sige, at personalet kender hinanden godt. Flere sagde også, at sammenholdet gør alle mere servicemindede – der er nærmest gået sport i at overgå hinanden i at ville gøre noget ekstra for gæsterne.
Dagene flyver afsted, og notesbogen fyldes med flere og flere svar på spørgsmålene, jeg rejste herned med: Hvad er det, der gør netop dette Sunwing til så mange gæsters favorit?
Beliggenheden lige ved stranden og den korte afstand til Ayia Napas store udvalg af butikker og restauranter - for blot at nævne to ting. Og så hvor rent og pænt der er overalt. Tennis- og multisportsbanen. Motionsrummet med aircondition. Hotellets Teen Lounge med PlayStation 4. Minigolfbanen. Og en masse andet, jeg griflede ned, men som jeg ikke helt kan tyde nu.
§ Vil du vide mere? Her finder du flere gode grunde til at vælge Sunwing.
§ «Personalet er det vigtigste, vi har.»
Mr. Louis hedder egentlig Louis Misseris, men det er der ingen, der kalder ham. Han har været chef på Sunwing Sandy Bay Beach, siden hotellet åbnede i 1989, og det samme gælder hans afdelingschefer - det må da være en slags rekord? Sammen har de dedikerede ledere skabt en velfungerende organisation, hvor alle ved nøjagtig, hvad der skal laves. Det betyder dog ikke, at de læner sig tilbage og slapper af – de arbejder konstant med forbedringer og udvikling.
Hvordan får man personalet til at trives så godt, at de arbejder her år efter år?
– De ansatte er det vigtigste, vi har. De fortjener at blive behandlet med respekt, og de skal tilbydes udviklingsmuligheder. Alt efter hvilke behov vi har, benytter vi os derfor meget af intern rekruttering og videreuddannelse.
Som gæst på Sunwing Sandy Bay Beach lægger man hurtigt mærke til, at hotellet kører som en velsmurt maskine. Hvad er hemmeligheden?
– Vi prøver altid at tage nyheder til os og udvikle hotellet på en måde, som stemmer overens med nutidens behov. I de seneste år har vi f.eks. fået flere gæster med fødevareallergi, og det har vi imødekommet ved at indføre nye rutiner for indkøb og ved at tilpasse vores madopskrifter efter de forskellige behov.
Hvad er planen for fremtiden?
– Det allervigtigste er, at vi opretholder kvaliteten. Vi stræber mod at udvikle os, bevare et højt niveau og fremfor alt levere en så god service, at vores gæster har lyst til at komme tilbage.