Logo til Spies

Billeje med Avis på De Kanariske Øer

Her har vi samlet værd at vide og tilvalg i forbindelse med billeje med Avis på De Kanariske Øer.

Værd at vide

Afbestilling
Gratis afbestilling inden afrejse. Ved afbestilling efter afrejse følges de generelle rejsevilkår. Der er ingen refundering, hvis bilen afleveres før tid.

Avis Preferred
Kan ikke kombineres med billeje hos Spies.

Benzin
Det er som regel billigst at aflevere bilen med den samme mængde benzin i tanken, som da du modtog den. Udlejningsselskabet kan tilbyde forskellige typer af valgfrie tilvalgsprodukter.

Bestilling
Det er nemmest og oftest billigst at bestille lejebilen sammen med din rejse. Du kan bestille frem til og med 4-5 dage inden afrejse. Vær venligst opmærksom på at i visse perioder kan samtlige biler være udsolgt. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din bil så tidligt som muligt inden afrejse.

Biltyper
Reservation af et specielt bilmærke kan ikke garanteres, kun at det bliver en bil i den ønskede gruppe/kategori. Den model, som vises på billedet, er et eksempel.

Bøder
Parkeringsbøder betales nemmest på rejsemålet, og bøden kan være lavere, hvis du betaler inden for et vist antal timer. Parkerings- og trafikbøder kan blive sendt til din privatadresse flere måneder efter, at bøden er udskrevet. Trafikmyndigheden kontakter Avis for at få adresse- og chaufføroplysninger. Der tilkommer et administrationsgebyr for dette.

Depositum
Et depositum reserveres på dit kreditkort eller debetkort i lejeperioden og frigives automatisk, når bilen afleveres. Beløbet kan ses på din konto igen efter cirka 2-4 hverdage afhængigt af bankens behandlingstid. Depositummet udgør som regel omkring 150 EUR.

Envejsafgift
Det koster ikke ekstra, hvis du bestiller din lejebil til afhentning på ét rejsemål og aflevering på et andet rejsemål.

Faktura
De tilvalgsprodukter og tilvalgsforsikringer, som du har skrevet under på ved afhentning af lejebilen, debiteres dit kreditkort efter afsluttet lejeperiode. Kopi af faktura kan hentes på www.avis.dk.

Forlængelse
Forlængelse af lejeperioden aftales og afregnes med udlejningsselskabet på rejsemålet til lokalpriser, som oftest er højere, end hvis du bestiller hjemmefra.

Fører af lejebilen
Det navn, som bilen er bestilt i, er det, der kommer til at fremgå af lejekontrakten, og denne person skal kunne fremvise gyldigt kørekort og kreditkort. Gratis ændring af navn kan kun lade sig gøre gennem Spies inden afrejse.

Førerens alder
Føreren skal være mindst 21 år for at køre. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Golf
Hvis du skal spille golf, anbefaler vi, at du bestiller bil med afhentning senest dagen før første starttid.

Kreditkort
Du kan udelukkende anvende fysiske kort som VISA, MasterCard, Diner's og American Express. Det er ikke muligt at anvende Visa Electron eller Maestro. Digitale kort accepteres ikke.

Kundeservice
Hvis du ønsker hjælp i løbet af ferien, kan du kontakte Spies på rejsemålet. Efter hjemkomst kan du enten henvende dig til Spies' eller Avis' kundeservice.

Kørekort
Chaufføren skal have haft gyldigt kørekort i mindst 1 år. Fysisk kørekort skal fremvises - digitalt kørekort accepteres ikke. Al tekst på kørekortet skal være skrevet med latinske bogstaver.

Lejekontrakt
Når du henter din lejebil, bør du læse lejekontrakten nøje igennem, så den stemmer overens med det aftalte. Meddel omgående udlejningsselskabet hvis der er noget, du undrer dig over, eller hvis noget ikke stemmer. Lejekontrakten er på spansk, men på samtlige Avis-kontorer kan du få udleveret en kopi på dansk.

Lejeperiode
Lejeperioden udregnes i hele døgn. Husk ved bestilling at angive dato og tidspunkt for, hvornår du ønsker at få udleveret din lejebil.

Opgradering
Hvis du på rejsemålet ønsker en større og dyrere type bil, betales det ekstra beløb (som afregnes ud fra de lokale priser) direkte til udlejningsselskabet.

Selvrisiko
I tilfælde af vognskade er du selv ansvarlig for selvrisikoen, som afhænger af biltypen, for eksempel kategori A & B 890 EUR + skat, C & D 990 EUR + skat.

Sen ankomst
Hvis dit fly lander på et tidspunkt uden for udlejningsselskabets almindelige åbningstider, tilkommer et gebyr for sen ankomst på 52,20 EUR + skat, som betales på rejsemålet.

Spies' rejseforsikring
Hvis du har tegnet Goudas Rejseforsikring gennem Spies, kan du få dækket og minimeret selvrisikoen med op til 10.000 kr. I tilfælde af en eventuel skade betaler du selvrisikoen til udlejningsselskabet og afregner siden med Gouda.

Ulykke
Kontakt udlejningsselskabet i tilfælde af en ulykke.

Ung chauffør
Chauffører under 25 år betaler et tillæg på 17 EUR + skat pr. dag direkte på rejsemålet.

Tilvalg

Bilbarnestol
Bestilles samtidig med bilen. Beløbet vises i forbindelse med bestilling men betales på rejsemålet til udlejningsselskabet. Bilbarnestolene er godkendt i henhold til landets lovgivning.

Ekstra chauffør
Ekstra chauffør skal stå på lejekontrakten for, at forsikringen skal gælde. Det koster 11,26 EUR + skat pr. dag og betales på rejsemålet.

Forrudeskadesforsikring
Eliminerer selvrisikoen ved skader på forrude eller sidespejle. Koster 4,35 EUR + skat pr. dag.

Fuel Up Front
Fuel Up Front betyder, at du har mulighed for at forudbetale en tankfuld benzin og herefter aflevere bilen med så tom en tank som muligt. Du får ikke penge retur, hvis tanken ikke er tom, når du afleverer bilen.

Selvrisikoeliminering
Eliminerer helt selvrisikoen i tilfælde af skade på bilen samt i tilfælde af tyveri eller indbrudsforsøg. Priseksempler: kategori A: 15,61 EUR + skat pr. dag og kategori C: 16,65 EUR pr. dag. Dækker normalt ikke i tilfælde af skade på forrude, sidespejle, dæk eller undervogn. Et administrationsgebyr kan dog tilkomme.

Ulykkesforsikring
Indgår ofte i din indboforsikring. Forkortes PAI eller Super PAI. Dækker chauffører, som er angivet på lejekontrakten, samt passagerer i tilfælde af en ulykke.

Eksempler på autostole til børn

Billederne er eksempler. De faktiske modeller kan variere i udseende og modeltype.

Babysæde

Fra fødsel til ca. 9-12 måneder

Lille barnesæde

Fra ca. 9 måneder til 4 år

Stort barnesæde

Fra ca. 4 år til 11 år

Barnesæde

Fra ca. 4 år til 11 år