Mange leder efter de ukendte perler på ferien. Den gemte badebugt, den perfekte strand eller det flotteste udsigtspunkt. Og selv om De Kanariske Øer er godt beskrevne, er der stadig spændende opdagelser at gøre – spørgsmålet er bare hvor. Vi har spurgt nogle af de bedste eksperter til råds – vores eget personale.
Sarah Sundström har arbejdet som destinationschef på De Kanariske Øer. Hun synes, at det bedste ved Gran Canaria er, at man ikke behøver at tænke på vejret, fordi det altid er godt. Hun er også vild med, at befolkningen er ”cariñosos”, altså åbne, varme og nemme at omgås.
Jeg er egentlig ikke et strandmenneske, men jeg er glad for Las Canteras i Las Palmas. Det er et skønt sted at slappe af, og det er et yndet udflugtsmål for lokale, der tager på stranden med borde, stole og mad til hele familien.
Min favorit er Rincon de Canario i Playa de Aguila. Det er en lille restaurant, der kun serverer mad baseret på lokale råvarer.
...Fataga-dalen, især en skyfri dag, hvor man kan se kontrasten mellem den grønne dal, de rå bjerge og den klare himmel.
Fataga-dalen
...Maspalomas-sandklitterne er et must, når man er her. Men man bør også bruge en dag på at køre op i bjergene. Det er utroligt at se, hvordan naturen forandrer sig undervejs, og der er masser af små, hyggelige byer, som man kan gøre ophold i undervejs. En af mine favoritter er Puerto de las Nieves.
Puerto de las Nieves
Inga Måkestad er tidligere resortchef på solrige Tenerife. Hun synes, at det bedste ved øen er dens mange kontraster. Høje bjerge, dybe dale, sorte strande og grønne skove – foruden Teides månelandskab. Og så er klimaet absolut ikke noget at beklage sig over…
Jeg er især vild med de naturlige lavastrande. Med deres finkornede, sorte sand er de noget ganske særligt. De findes i princippet langs kysten over det meste af øen, men jeg foretrækker Playa Benijo og Playa del Bollullo.
De ligger begge på nordkysten, og man skal gå noget for at komme til dem. Tag gerne lidt mad og drikke med og giv dig tid til at nyde stedet og slappe af. Bølgerne er lidt større her end andre steder på øen, og det er ren balsam for sjælen at sidde og lytte til havet, der slår ind mod kysten.
Playa del Bollullo
Det afhænger af, hvor på øen, man befinder sig, og hvad man er til. I Playa de las Amaricas får man udsøgt tapas på La Alacena. På San Diego i La Orotava er muslingerne med citron og koriander en klar vinder. El Cine i Los Cristianos er et ydmygt sted, der serverer lækker og velsmagende fisk og skaldyr til en billig penge.
Hvis man ser bort fra den oplagte udflugt til Teide, så er Anaga-området værd at anbefale. Anaga er et stort område med smukke vandrestier, skovområder der ser ud, som var de hentet fra et eventyr samt en kystlinje, der virkelig er ”hardcore”! Det er en oplagt kontrast til turistområderne på øens sydlige del, så prøv at tage herop, hvis du vil rense tankerne med frisk luft og en mageløs udsigt.
Smukke bjerge i Anaga
… at udforske den herlige ø, selv om du primært er taget hertil for at nyde solen og strandlivet. Tenerife er ikke så stor, men den er enormt varieret, og du når en masse på bare en enkelt dag. Lej en bil og spørg os, der arbejder her, til råds.
Aaro Palomäki har været servicechef på Fuerteventura. Han har besøgt alle de store Kanarieøer, men hans favorit er Fuerteventura. Han kan godt lide, at øen til forskel fra flere af de andre øer har store område, som stort set er ubeboede, og hvor der er et fantastisk landskab.
Man kommer ikke uden om Las Dunas, Corralejos store sandklitter, fordi området ganske enkelt er helt fantastisk. Men den lille ø Lobos, der ligger ud for Corralejo bliver ofte overset. Lobos er en del af et naturreservat, og øen har flere små, fine strande med glasklart vand. Der er som regel ikke mange mennesker på strandene, og vandet er mere roligt her, hvilket gør det perfekt til snorkling. Du kan komme hertil med en glasbundsbåd fra havnen i Corralejo, og sejladsen varer kun 15 minutter.
Las Dunas
Ön Isla de Lobos
Spanien er kendt for sine lækre tapasretter, og Fuerteventura er ingen undtagelse. Den bedste tapasrestaurant, jeg ved, er La Falua i byen La Lajita på øens sydlige del.
Hvis du vil opleve Fuerteventura, er det perfekt at leje en bil. Næsten alle veje er asfalterede, og trafikken er meget sparsom. Dog skal man være opmærksom på, at der er flere geder end mennesker, så man skal køre forsigtigt!
Midt på øen findes en del hyggelige småbyer, eksempelvis de gamle hovedstæder La Olivia og Betancuria. Der er også gode steder at nyde en mageløs, sandfarvet udsigt fra. Ifølge Unesco har Fuerteventura Europas største ørken, og her, hvor der overhovedet ingen bygninger er, forstår man virkelig betydningen af ”ren natur".
…at gøre noget, som du ikke kan gøre derhjemme. Fuerteventura er ubetinget den af De Kanariske Øer, der har de bedste forhold til surfing, og her er flere gode surfskoler. Hvis det ikke er noget for dig, kan du tage en lille vandretur til en gammel vulkan eller besøge en af de lokale gårde og se dyrene.
Fuerteventura er perfekt til windsurfing!