Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Rejser til Fuerteventura

Fuerteventura, den næststørste af De Kanariske Øer, byder på kilometerlange strande, familievenlige hoteller og lidt lavere priser på restauranterne.
En rejse til Fuerteventura er det rigtige valg for dig, der søger en rolig og afslappet ferie. Her er tempoet lavere og turisterne færre end på naboøerne Gran Canaria og Tenerife, og Spies tilbyder tre skønne rejsemål på øen: den hyggelige by Corralejo, windsurfernes paradis Jandia og Costa Calma, hvor du kan bade og nyde livet på de kilometerlange strande.

Bo godt på Fuerteventura

Uanset hvilket rejsemål du vælger, kan du være sikker på at finde et hotel, der passer til dine ønsker. Hvis du rejser med børn, anbefaler vi børnevenlige Sol Fuerteventura Jandia, hvor All Inclusive kan tilkøbes. Vil du bo mere eksklusivt, tilbyder vi luksushoteller i både Jandía og Corralejo samt hoteller med All Inclusive.

Udforsk Fuerteventura

Store dele af Fuerteventura er stadig ganske uberørte af turismen, og det er en god idé at leje en bil i ferien, så du nemt kan udforske øens små, skjulte strande, hyggelige restauranter i bjergene eller måske besøge den gamle hovedstad, Betancuria. Fuerteventura har gode veje, korte afstande og er som skabt til eventyr på egen hånd.

Aktiviteter på Fuerteventura

Fuerteventura byder på en skøn blanding af afslapning og aktiviteter. Ud over sol og strand kan du også komme på en række forskellige udflugter.

Isla de Lobos

Isla de Lobos (Ulveøen) har faktisk ikke fået sit navn fra ulve. Søløver hedder på spansk "lobo de mar" (havets ulv), og frem til midten af 1900-tallet var der søløver på Isla de Lobos. Det er en lille ø på blot seks kvadratkilometer, og den har udelukkende været beboet af fyrpassere, dengang man betjente fyrtårnet manuelt. Den sidste fyrpasser hed Antonio "El farero". Han forstod at udnytte turister, der kom til øen i 70'erne og 80'erne ved at byde dem på paella i sit hjem. Den dag i dag drives Antonios restaurant videre af hans familie. Isla de Lobos er et godt sted at vandre, men du kan også bare ligge og sole dig ved den lagunelignende strand. Et godt tip er at dykke lidt ned under havoverfladen, da dyrelivet omkring øen er meget rigt. Siden 1982 har Isla de Lobos været en del af naturreservatet Las Dunas, og du kan komme hertil med båd fra havnen i Corralejo.

Seværdigheder på Fuerteventura

På Fuerteventura kan du opleve stejle bjerge, dramatisk landskab, gamle landsbyer og sandstrande med masser af plads.

Gran Tarajal

Fuerteventuras næststørste by, Gran Tarajal, ligger på sydsøstkysten. Den er kendetegnet ved en lang og bred strand med gråblåt vand, der ganske vist ikke er lige så lavvandet som dem i nord, men til gengæld har roligere vand. Tip: Gå en tur langs strandpromenaden langs stranden, hvor du finder et stort udvalg af restauranter og caféer.

Villaverde

Villaverde er en slags forstad til Corralejo. Her bor mange af dem, der arbejder i byen til daglig. De har slået sig ned et stykke væk fra det hektiske byliv i mere rolige omgivelser. I nærheden af Villaverde ligger en privat går, der hedder La Rosita. Her har man samlet dokumentation om livet på øen i gamle dage. På gården fortælles bl.a. om tobaksdyrkning, kameler og den gammeldags måde at drive landbrug og husholdning på.

Fiskebyen Ajuy

Ajuy er en af de mest betydningsfulde fiskebyer på vestkysten af Fuerteventura. Her er der spændende havgrotter og førsteklasses fiskerestauranter. Sæt dig godt til rette med menuen, og nyd synet af de store bølger, der slår mod klipperne og den sorte lavastrand.

Bjergbyen Betancuria

I Betancuria må du ikke gå glip af et besøg i kirken, der er det første bispesæde på De Kanariske Øer. Her ligger også det historiske museum Museo de Betancuria. Fortsæt mod Pajara, så vil vejen byde på uimodståelige udsigter over hav og natur.

Pajara

Pajara er øens tidligere hovedstad. Det er en virkelig smuk og klassisk spansk by. Den mest kendte seværdighed er nok La Casa de los Coroele, der siges at have lige så mange vinduer, som der er dage på et år. Her ligger også det, der af mange betragtes som øens flotteste, mest interessante kirke.

Ecomuseo La Alcogida - det gamle Fuerteventura

Vil du vide mere om livet i gamle dage, er dette museum i Tefía et must. Her er der bygget en lille samling huse, der viser, hvordan byerne på øen så ud, inden turismen fandt hertil.

Vejret i april21°16°

Find din rejse til Fuerteventura

Oplev vores rejsemål

Oversigt

Se vores destinationer på kortet.

Corralejo

Corralejo er et skønt rejsemål for hele familien, og du kan selvfølgelig bestille et hotel med All Inclusive.

Læs mere
Jandía

Kilometerlange strande, hoteller af høj klasse og et Family Garden med All Inclusive for hele familien - i Jandia finder du alt til en vellykket ferie.

Læs mere
Costa Calma

Costa Calma byder på lange strande og masser af afslapning i naturskønne omgivelser.

Læs mere

Inspiration inden din rejse til Fuerteventura

Fuerteventura

Ferie på Fuerteventura

Fuerteventura er den næststørste af [De Kanariske Øer](/de-kanariske-oer), men har færre turister og fremstår mere uspoleret end sine naboøer. Øen er et velegnet rejsemål for alle aldre: her hersker en afslappet stemning, og eftersom de lange strande strækker sig langs næsten hele kysten, er der gode muligheder for at finde en strandplet helt for sig selv. Vil du prøve kræfter med surfing, finder du de perfekte vindforhold på Fuerteventura, som derfor også er vært for verdensmesterskaberne i windsurfing og kitesurfing.

Läs mer