Rejser til Playa de las Américas
- Sunwing Family Resorts
- Sunprime Hotels
- Fine sandstrande
- Family Garden med Lollo & Bernie
- All Inclusive
- Luksushoteller
- Lokale restauranter
Las Vistas
Las Vistas ligger ved hotel Coral Compostela Beach og har fint hvidt sand og klart vand samt en afslappet og børnevenlig atmosfære. Der ligger både strandbarer og butikker i nærheden.Playa Troya
Den sorte sandstrand i Playa de las Américas ligger midt i den gamle del af byen og er især populær blandt yngre mennesker.Playa Honda
Stenstrand, hvor surferne som regel holder til. Langs stranden er der flere barer og surfskoler.Playa la Pinta
Mørk, finkornet sandstrand ved lystbådehavnen Puerto Colon neden for HOVIMA La Pinta Beachfront Family Hotel. Hertil kommer folk i alle aldre og af alle nationaliteter. Mange restauranter, barer og butikker. Stranden ligger i læ for bølger og understrømme, og vandet kan derfor være lidt grumset.Playa del Duque
En af de fineste og mest velholdte strande med fint, hvidt sand. Stranden ligger neden for luksushotellet Bahia del Duque, og her findes både strandbarer, komfortable liggestole og parasoller. Hotelpersonalet holder stranden ren, og af og til kommer der musikere fra hotellet og spiller. Vandet er klart, men visse steder kan det pludselig blive meget dybt.Playa de Fañabé
En lang strand med fint hvidt sand ved strandpromenaden i Torviscas. Mange muligheder for vandsportsaktiviteter. På den vestlige del af stranden findes der et område for børn med trampoliner, klatreslot, rutsjebaner m.m.La Caleta
Lige uden for Playa de las Américas ligger byen La Caleta, hvor der findes et par strande. Ikke mange finder vej til den lille klippestrand inde i byen. Understrømme og høje bølger betyder, at den egner sig godt til surfere, men ikke til børn.Playa La Enramada
Playa La Enramada, som ligger mellem Costa Adeje og La Caleta, er en sort rullestensstrand med en afslappet atmosfære. Her kan du leje liggestole og parasoller og nyde solnedgangen om aftenen. Bølgerne er som regel rolige, men i nogle perioder tiltrækker stranden bodyboard-entusiaster. Coqueluche Beach Bar, som ligger på stranden, serverer drikkevarer og lette retter og er populær, også blandt de lokale.Langs La Caletas kyst finder du desuden nogle idylliske restauranter med fokus på skaldyr. Området er blevet populært, og både lokale og besøgende sætter pris på at se solnedgangen over havet.
San Telmo
San Telmo er et bar- og restaurantområde lige oven for Las Vistas-stranden mellem Los Cristianos og Playa de las Américas. Mange af de lokale indbyggere kommer her, især i barerne, hvor der spilles latinamerikansk musik og danses salsa.Safari
Et lille, mere eksklusivt shoppingområde med flere kendte tøjbutikker. Her finder du også barer og restauranter. Når mørket er faldet på, kan du nyde et lys- og lydshow ved et af de store springvand.Plaza del Duque
Er et nyt shoppingcenter i Fañabé. Ligger ikke langt fra hotel Bahia del Duque ca. syv kilometer fra Los Cristianos og ca. fire kilometer fra Playa de las Américas. I centret er der mange lækre butikker med bl.a. mærkevaretøj, indretningsartikler, undertøj og børnetøj samt bageri, café og et stort supermarked.Parque Santiago 3
Et populært shoppingcenter, hvor man kan købe tøj, teknik, souvenirer, smykker m.m. Her findes også banker, biludlejning, barer og restauranter.Oasis Shopping Center
Det nybyggede shoppingområde, der ligger på samme gade som Parque Santiago 3 & Américas Plaza. Her finder du både mærkevaretøj, elektronikbutikker, smykker og tasker.Siam Mall
Et af Tenerifes største shoppingcentre med et stort udbud af butikker og kendte tøjkæder samt flere barer og restauranter. Der er gratis busser fra flere steder i Playa de las Américas, og shoppingcentret er åbent hver dag.Markeder
Der afholdes marked flere gange om ugen på den sydlige del af Tenerife. Åbningstiderne er som regel kl. 9-14. I Playa de las Américas er der marked hver torsdag og lørdag, og du finder markedspladsen over for shoppingcentret El Duque i Fañabé.Du kan finde information om Tenerifes golfbaner og bestilling af starttider her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Bustrafik - Playa de las Américas
Der er busforbindelser mellem flere store byer. Busturen fra Playa de las Américas eller Los Cristianos til Santa Cruz tager ca. 1 time. Direkte bus til Puerto de la Cruz afgår flere gange om dagen og tager 1½ time. Billet kan købes i bussen, men det kan betale sig at købe rejsekortet Ten+. En maskine i bussen trækker automatisk det rette beløb, eftersom man registrerer både på- og afstigning. Man får 30-50 % rabat på den almindelige pris med dette kort. Kortet koster ca. 3 euro og kan tankes op med 5-100 euro på busstationer og i visse supermarkeder.Taxi - Playa de las Américas
Det er forholdsvis billigt at køre med taxi. Hvis ikke taxameteret er slået til, kan man bede taxichaufføren om at gøre det. På længere ture kan det dog bedre betale sig at aftale en pris med chaufføren på forhånd. Man kan ikke forudbestille en taxi til lufthavnen. Er man tilfreds med servicen, er det kutyme at give ca. 10 % i drikkepenge.Båd og færge - Los Cristianos
Der afgår færger til og fra La Gomera, El Hierro og La Palma fra Los Cristianos. Fra Santa Cruz afgår der færger til Gran Canaria.Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Dansk -1 time.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Bilfrit på strandpromenaden og på gågaden i centrum. Visse steder er fremkommeligheden begrænset pga. byggeri.
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Flyvetid
Cirkatider: 5 timer og 20 minutter fra København / 5 timer og 25 minutter fra Aalborg / 5 timer og 5 minutter fra Billund.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Playa de las Américas året rundt.Du kan desuden rejse til Playa de las Américas året rundt med rutefly.
Flyet lander i Reina Sofia Lufthavn på det sydlige Tenerife.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Easy Travel
Bor du på Sunwing Fañabé Beach eller på et af vores Sunprime-hoteller i vintersæsonen og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel. Det betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet. Du må desuden medbringe 10 kg ekstra bagage, og har du tilkøbt bustransfer mellem lufthavnen og hotellet, bliver du kørt direkte uden stop ved andre hoteller.Udvalgte tilbud på charterrejser til Playa de las Américas

- Fly + 2-værelses lejlighed i to etager
- 1 uge
- Afrejse 9 dec 2025 fra København

- Fly + 1-værelses lejlighed med balkon
- 1 uge
- Afrejse 9 dec 2025 fra Billund

- Fly + 1-værelses lejlighed med balkon
- 1 uge
- Afrejse 14 dec 2025 fra Aalborg
Vores egne tips og anbefalinger

Surf på Tenerife
Tenerife har rigtig forhold for surfere året rundt. De største bølger får du fra oktober til marts, mens vinden ofte er bedst om sommeren. Vores rejse- og surfekspert, Petter, guider dig til de bedste surfspots på Tenerife.