Unik arkitektur. Shoppingmuligheder uden sammenligning. Restauranter i overflod. Seværdigheder i verdensklasse. Listen over oplevelser i Paris er næsten uendelig, og byen er derfor perfekt til en storbyferie.
Paris er det perfekte rejsemål, hvis du er på udkig efter en storbyferie fyldt med oplevelser. Seværdighederne ligger som perler på en snor, og her har vi fremhævet dem, du absolut ikke må gå glip af.
Af de helt store seværdigheder, kan man ikke komme udenom Eiffeltårnet. Den arkitektoniske perle, der hvert år besøges af ca. 7 mio. mennesker, blev oprindeligt bygget til Verdensudstillingen i 1889. Du kan komme op i tårnet og opleve den spektakulære udsigt over Paris, og det er en god idé at bestille billetter hjemmefra. Også om aftenen kaster Eiffeltårnet et helt særligt lys over Paris. Når solen går ned, tændes der lys i tårnet og hvert timeslag frem til kl. 01.00 er der et 5 minutter langt lysshow.
En anden af Paris' helt store seværdigheder er Louvre-museet. Museet er enormt, så det er en god idé at planlægge besøget hjemmefra. Besøgende i hobetal kommer til museet for at se Mona Lisa, der har smilet til tilskuerne siden maleriet blev en permanent del af udstillingen i 1797. Er du ikke til museer, anbefaler vi alligevel, at du lægger et smut forbi Louvre. Udenfor museet kan du se den ikoniske glaspyramide, og i parken ved hotellet findes der ofte små boder og flere små caféer.
Selvom en alvorlig brand i 2019 har forhindret besøgende i at kommen indenfor i Notre Dame, kan man stadig nyde den smukke katedral udefra. Og man kan næsten ikke komme hjem fra en storbyferie i Paris uden at have et billede med af den betagende kirke med de mange detaljer.
Langs Champs-Élysées er alle de store modehuse repræsenteret, og den imponerende boulevard er et besøg værd på en storbyferie til Paris. For enden af Champs-Élysées ligger Triumfbuen, som Napoleon lod opføre som hyldest til den franske hær.
Nyd også et besøg i kvarteret Monmatre, hvor hyggelige caféer ligger side om side med unikke designbutikker. Det er også her, du finder den store, hvide Sacre-Coeur kirke troner, der bestemt også er et besøg værd.
Bestil din weekendtur til Paris med Spies og bo på de bedste hoteller tæt på alle byens oplevelser. Du rejser med rutefly, så du selv bestemmer hvornår du vil afsted og hvor længe du vil være væk. Bagage er naturligvis inkluderet i prisen. Bestiller du din pakkerejse til Paris med os, er du dækket af pakkerejseloven og du kan få fat på servicepersonale hele døgnet.
Det er ingen hemmelighed, at vi er vilde med Paris! Her er vores bedste tips til dig, der skal på miniferie i den skønne hovedstad.
Paris har meget mere at byde på end de gænge seværdigheder og turistattraktioner. Vores rejseekspert, Maria, giver dig sine bedste bud på oplevelser i Paris, der vil give dig en uforglemmelig miniferie i byernes by.
Oplevelser i Paris, der vil give dig en uforglemmelig miniferie i byernes by.
Sæt kursen mod gastronomiske og kulturelle oplevelser i Paris, men styr udenom de længste køer. Her får du 5 forslag til anderledes oplevelser i Paris, der fører dig tættere på byens sjæl.
5 oplevelser, der fører dig tættere på byens sjæl.