Hvert år tager tusindvis af solglade danskere turen til Grækenland. Det smukke land, der bl.a. er kendt for sine mange charmerende øer, lækre mad og unikke historie lokker skandinavere dertil fra tidligt forår til sent efterår.
Hos Spies har vi mange års erfaring med at arrangere pakkerejser til Grækenland og her giver vi dig tre tips til
Det korte svar er, at det afhænger af dit budget og dine præferencer. Foretrækker du at rejse, når det er varmest? Vil du gerne undgå for mange turister? Eller vil du gerne rejse, når prisen på rejsen er lavest?
Grækenland har et middelhavsklima, hvilket betyder varme, tørre somre og milde, våde vintre. Sommermånederne (juni til august) er højsæsonen, mens lavsæsonen strækker sig fra november til marts.
Rejser i højsæsonen byder på sol, varme og lange dage. Men der er også flere turister, hvilket betyder flere mennesker på stranden og, nogle steder, højere priser.
Rejser i lavsæsonen betyder generelt færre turister og lavere priser. Men vejret kan være mere uforudsigeligt, og nogle faciliteter og attraktioner er lukkede eller har begrænsede åbningstider.
Samos
Grækenland har et godt udbygget offentligt transportsystem med busser, tog og færger. På de største øer finder man også lufthavne, og rejser du med Spies vil du ofte flyve direkte.
Skopelos
Busser og tog dækker det meste af det græske fastland og er en billig og bekvem måde at komme rundt på. Det er dog altid en god idé at undersøge togforbindelserne hjemmefra, da de kan være begrænsede i visse områder.
Færger forbinder det græske fastland med de mange øer og er en populær transportform især om sommeren. Priser og hyppighed varierer afhængigt af ruten og sæsonen. Besøger du f.eks. Rhodos eller Kreta, er der mange gode færgeforbindelser, hvis du vil opleve nogle af de små omkringliggende øer.
At leje en bil i Grækenland kan give dig mere frihed og fleksibilitet, men vær opmærksom på, at nogle veje kan være smalle og snoede, især på øerne. Rejser du med Spies er det nemt at leje bil hjemmefra, og vi kan tilbyde dig fordelagtige priser.
Det er svært ikke at elske græsk mad! Grækerne er især kendt for friske ingredienser og enkle, men velsmagende retter. Uanset om du rejser med familie eller venner, er I sikre på at finde lækker mad for alle.
Skal du have en snack om eftermiddagen eller en forret, er der nok af småretter at tage fat på i det græske køkken. Klassikerne er tzatziki (yoghurt med agurk og hvidløg), dolmades (vinblade fyldt med ris og krydderier) og saganaki (stegt ost). Grækerne har dyrket oliven i århundreder, og du kan derfor roligt bestille en omgang oliven, hvis du er småsulten. Et andet must er taramasalata, som er en dip med fiskerogn, der ofte serveres med fladbrød eller kartoffel. Alle græske restauranter og tervernaer kan også diske op med den klassiske græske salat med tomat, feta og oliven.
Mykonos
Nogle af de mest berømte græske hovedretter er musaka (en gryderet med aubergine, kød og bechamelsauce), souvlaki (grillspyd med kød) og pastitsio (en pastaret med kød og ostesauce). Grækerne er kendt for deres fiskeri og ikke meget slår en nygrillet blæksprutte, der serveres med frisk citron. Er du til fisk, kan vi også anbefale barbouni (rød multe) og marida, som er småfisk, der smager himmelsk, når de bliver grillet let. Gyros er Grækenlands svar på en kebab. Her får du fladbrød med grønt og tynde strimler af grillet svinekød. Nogle steder er der endda pommes frites i din gyros.
Grækerne er især kendt for sin ouzo, som er en stærk anis-smagende likør, samt lokale vine og øl, hvoraf de fleste nok kender Mythos.
Grækenland byder på små, charmerende øer og klassiske favoritter som Kreta og Rhodos. Det kan være svært at finde ud af, hvilken af de mange ø, man skal besøge. Her guider vi dig til at vælge den perfekte ø for dig.
Sådan vælger du den perfekte græske ø.
Hos Spies er vi vilde med de små, uspolerede steder langt væk fra travlhed og masseturisme i Grækenland. Åndehuller, hvor du kan komme helt ned i tempo.
Hos Spies er vi vilde med de små, uspolerede steder langt væk fra travlhed og masseturisme.
Duften, lydene og stemningen på en græsk øferie er uforlignelig og stærkt vanedannende. Grækenland har hundredvis af øer og lige så mange grunde til at besøge dem. Her er de 10 bedste.
10 gode grunde til at besøge de græske øer.