Rejser til Korfu
Strande på Korfu
Korfu har mange fine sand- og stenstrande. Den lavvandede strand i Kalami består af småsten, og rejser du med børn, kan den lavvandede strand i Acharavi anbefales, ligesom stranden i Moraitika, der består af sand og sten. I Agios Gordios ligger en af Korfus bedste strande omgivet af bjerge og frodig bevoksning. Det er en lavvandet og børnevenlig strand med finkornet sand og lidt sten i vandkanten. I Dassia findes en kilometerlang grus- og sandstrand, Gouviabugten har to strande, og i Korfu by findes den fine sand- og stenstrand Mon Repo.Sidari
Sidari er et malerisk badeby på Korfus nordkyst med flere badebugter med fine strande.Paleokastritsa
Paleokastritsa er en idyllisk badeby på Korfus vestkyst med en af øens mest populære strande, der byder på klart vand og fantastisk snorkling.Mad og drikke på Korfu
En del restauranter på Korfu serverer mad med et tydeligt italiensk præg, og især i Korfu by minder mange restauranter mere om italienske trattoriaer end traditionelle græske tavernaer. Øen byder dog på mad for enhver smag - fra typisk husmandskost til gourmetretter serveret i stilfulde omgivelser.Lokale retter på Korfu
En typisk italienskinspireret ret fra Korfu er bourdeto; fisk i krydret tomatsovs serveret med brød. Også pastaretten Pastisada er inspireret af det italienske køkken og består af braiseret kød med tomatsovs og spaghetti. Til maden kan man nyde en af de lokale øl fra mikrobryggeriet Corfu Beer eller den lokale ingefærøl, Tsitsimpyra.Natteliv på Korfu
Acharavi, Moraitika og Korfu by har det bedste natteliv med et stort udbud af barer, pubber og natklubber. I de øvrige feriebyer er nattelivet mere fredeligt.Shopping på Korfu
Øens bedste shoppingmuligheder findes i Korfu by, der har et stort udbud af små lokale butikker og internationale forretningskæder. Sko, smykker og guld er gode køb. I badebyerne findes primært souvenirbutikker og minimarkeder.Sport og træning på Korfu
På Korfu tilbydes forskellig slags vandsport, og der er også gode muligheder for at vandre. Der findes desuden en fin golfbane.Aktiviteter på Korfu
Korfu er det perfekte rejsemål, hvis du søger en afslappende ferie i smukke, grønne omgivelser. En god måde at opleve øen på er ved at leje en bil og udforske de fine strande og charmerende byer i sit eget tempo, men der tilbydes også et varieret udbud af aktiviteter i Acharavi, Gouvia og Korfu by, ligesom der er mulighed for at tage på bådudflugt. Kunne du tænke dig at opleve to lande i ferien, kan du kombinere din rejse til Korfu med en uge i den lille kystby Saranda i Albanien.Seværdigheder på Korfu
Korfu by byder på både kultur, historie, seværdigheder og smuk arkitektur og er et must at besøge i ferien. Byens gamle bydel er på UNESCOs Verdensarvsliste, og det er en stemningsfuld oplevelse at slentre omkring i de hyggelige stræder.Sådan kommer du rundt på Korfu
På Korfu er der gode busforbindelser til store dele af øen, og du kommer også nemt rundt med taxi, hvis du ikke skal så langt. Du kan desuden tage færger til blandt andet Albanien og Italien.Lokalbusser
Der findes to typer lokalbusser på Korfu; de blå og de grønne busser. De blå busser trafikerer Korfu by og omegn, og de grønne busser trafikerer de nordlige og sydlige dele af øen og kører lidt længere strækninger. Der findes køreplaner ved busstoppestederne, og busbilletter kan købes i kiosker, automater og supermarkeder.Taxi
Taxierne kører efter taxameter, og prisen kan være højere om aftenen og natten. Aftal eventuelt en fast pris med chaufføren, før du sætter dig ind.Færger
Fra færgeterminalen i Korfu by kan du komme til de øvrige Ioniske Øer og Saranda i Albanien samt til det græske og italienske fastland.Tidsforskel
Korfu: Dansk tid +1 time. Saranda: Samme som i Danmark.Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder rejser til Korfu med rutefly.Flyet lander i Korfu Lufthavn.
Du kan finde information om transfer under hvert enkelt rejsemål.
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Foretrækker du varme, sol og badning, er højsæsonen juli og august perfekt med den højeste gennemsnitstemperatur midt på dagen. Juli er den mest solrige måned, og havtemperaturen topper i august. Hvis du foretrækker et klima, som minder om en dansk sommer, skal du besøge øen om foråret eller efteråret, hvor gennemsnitstemperaturen er behagelig lun.
Maj, september og oktober
Disse måneder regnes som for- og eftersæson med milde dage og en kølig havtemperatur. I september holder sommervarmen stadig ved for siden at aftage, jo senere hen på sæsonen man kommer. Både om foråret og efteråret kan aftener og morgener være lidt kølige. Regn kan forekomme sporadisk i både maj og september-oktober.Juni
I juni stiger temperaturerne både på land og i havet. Regn kan forekomme, men er usædvanligt.Juli og august
Juli og august regnes som højsæson med varme dage, lune nætter og behageligt badevand. Regn er sjældent i sommermånederne.Rejser med rutefly till Korfu
- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 26 jun 2025 fra København
- Inkl. morgenmad
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 29 jun 2025 fra København
- Inkl. morgenmad
- Indtjekket bagage indgår

- Pakkerejse med fly og hotel
- 1 uge, 7 nætter på hotel
- Afrejse 27 jun 2025 fra København
- Inkl. All Inclusive
- Indtjekket bagage indgår
Rejser til Korfu
Vores bedste tips og guides til Grækenland

Guide til de små græske øer
I Grækenland mødes du af turkisblåt hav og idylliske badevige rundt om hvert hjørne. Men hvilken ø skal man vælge? Her guider vi dig til de små græske øer.

3 praktiske tips
Hvornår er det bedst at rejse til Grækenland? Hvordan kommer rundt og hvad skal man spise og drikke? Her giver vi dig tre praktiske tips, der vil gøre din ferie i Grækenland lidt lettere.
INSPIRATION TIL GRÆKENLAND

Charterrejser til Grækenland
Grækenland er et betagende rejsemål, der lokker rejsende fra alle verdenshjørner. På en charterrejse til Grækenland får du chancen for at sejle på det azurblå Ægæiske Hav, opdage afsidesliggende strande og gamle ruiner. Den rige historie kombineret med lækker middelhavsmad og befolkningens varme sikrer en uforglemmelig charterferie. Så hvorfor vente?