Kalymnos er en mellemstor ø, der, hvis du spørger mig, har alt, du har brug for, for at få en dejlig ferie: fred og ro, flotte strande og fristende tavernaer. Telendos er nok både den mindste og roligste ø, man kan rejse til med Spies. Den ligger omkring ti minutters bådrejse fra Kalymnos, hvilket gør det meget nemt at besøge de to øer på én og samme rejse. Du kan også vælge at kombinere en uge på Kalymnos med en uge på Kos – så er du oppe på hele tre øer.
Tekst og billeder: Tomas Alexandersson
Publiceret: 6. september 2023
Rejsemålene Mirties & Massouri, Kantouni og hovedstaden Pothia er alle nogle særdeles indbydende feriesteder med vidt forskellige egenskaber. Hvis du er til dovne dage og afkobling på stranden, så anbefaler jeg Mirties & Massouri eller Kantouni. De ligger relativt tæt på hinanden, så du har mulighed for at besøge dem alle på samme ferie. Her er der dejlige badebugter, lækre tavernaer og et roligt tempo.
Pothia byder på et hyggeligt lokalt byliv og strande uden for centrum – perfekt for dig, der er til det autentiske Grækenland. Hvis du bevæger dig op til borgen Castello di Chora får du en storslået udsigt over byen og omgivelserne. Kalymnos og Telendos er generelt nogle fremragende rejsemål for dig, der kan lide at vandre og gå i bjerge. Øerne er nemlig temmeligt kuperede. Kalymnos er også kendt for noget helt andet end høje bjerge – nemlig badesvampe. Her har man fisket svampene op i mere end tusind år, og øen kaldes også for svampefiskernes ø. Det er et must på din rejse at besøge nogle af øens svampefabrikker.
Stranden uden for hotellet Elana Apartments i Kalymnos.
Smukke strande i Mirties & Massouri.
Pothia, Kalymnos.
Fra den lille havn i Massouri kommer du til Telendos, og her får du nemt ved at sænke skuldrene. Her er småt, men alligevel er der alt, du har brug for på en afslappende ferie. På den vulkanske klippeø Telendos er det største hit blandt de besøgende faktisk stilheden og naturen. Sådan havde jeg det også selv. Langs med havnepromenaden ligger der lidt tavernaer, og selvom Telendos ikke bugner af store strande, er der en del badebugter og småstrande, hvor man kan køle sig af i vandet.
Afsides strand på Telendos.
Telendos havn. Et godt billede på den lille, rolige ø.
Fiskerbåde på Telendos, der kommer ind med aftensmaden.
Hvis du er til mindre, familieejede hoteller, kommer du til at elske dem, der ligger på Kalymnos og Telendos. Øernes hoteller giver en venlig og lokal stemning, der er som skabt til en god ferie. Flere af hotellerne har pool, og du kan også vælge mellem værelser eller lejligheder. Jeg boede selv på hyggelige Elena Apartments i Mirties & Massouri, og her blev jeg næsten blæst helt bagover af de magiske solnedgange med udsigt over Telendos. Her vender jeg gerne tilbage til en dag!
Smuk udsigt fra hotellet Elena Apartments i Mirties & Massouri.
Tomas tager os med ud på oplevelser, der indeholder arkitektur, udstillinger samt bar- og restaurantbesøg. Gerne i østeuropæiske storbyer, hvor han blandt andet har en forkærlighed for Tallinn.