Logo til Spies
Inspiration

Derfor bør du vælge et

Koncepthotel

Hvad er et koncepthotel?

Skal hotellet være børnevenligt? Helt uden børn? Have lækkert design? Junglen af hoteller kan virke uoverskuelig, men hvis du vælger et hotel med et tydeligt koncept, rammer du nemmere plet.

Tekst: Lén-Veronica Kongerud

– Vores koncepthoteller er skræddersyet en bestemt type rejsende. De er udviklet ud fra ønsker, som vi har fået fra gæsterne. Desuden har vi fokuseret på at være i front, når det kommer til de forventninger, folk i dag har til et moderne hotel, fortæller produktchef Carlos Cebrian.

Allerede i 2014 viste undersøgelserne i Spies’ ferierapport, at danskerne er mere optagede af hoteloplevelsen end tidligere. Vi lægger vægt på gode omgivelser derhjemme, og vi forventer også, at rammerne er i orden, når vi er på ferie, som vi bruger en pæn sjat penge på.

§§ – Hotellet er blevet meget mere end bare et sted at sove. Det er næsten et rejsemål i sig selv.

Produktchef Carlos Cebrian

Produktchef Carlos Cebrian

Hvis du rejser med børn

Sunwing Family Resorts

Af alle Spies’ hoteller er der især 10, som er perfekte for børnefamilier. Det er de populære Sunwing-hoteller. Der er mange gode grunde til, at de er oplagte, når du skal vælge hotel til familieferien. Men den vigtigste er nok, at alle detaljer på hotellet er tilrettelagt for dig, der rejser med børn.

På Sunwing kan du vælge imellem en række familievenlige lejligheder og værelser, alt efter hvor gamle børnene er, og hvor mange, I er afsted. Du kan læse mere om lejlighederne her. Hvad med eksempelvis at bo i en Lollo & Bernie-suite med munter indretning, glade farver og massevis af spil og legetøj? De populære maskotter kommer selvfølgelig også på besøg.

Det er ikke nemt for de yngste at kede sig på hotellerne. Der er masser af aktiviteter for børn og unge, eksempelvis Kids Parkour, minigolf, Creative Time, tennis, Teen Idol, Lolle & Bernie, Mini Land, børneshows, Mini Stars – for blot at nævne nogle få. Børn under 12 år spiser desuden gratis, og de har deres egen buffet.

Til og med spaafdelingen og motionsprogrammet er tilrettelagt for familier. På Sunwing kan børnene prøve Lollos økologiske oliemassage eller Bernies økologiske chokolademassage. Rejser du med større børn (fra 11 år), kan I få spabehandlinger sammen. Sunwing har desuden familiesport. Der er skæddersyede familietimer med dygtige instruktører, hvor børn helt ned til 3 år kan lege med forældrene til familiegymnastik og børnevenlig yoga. På Sunwing er det aldrig sådan, at børnenes behov behøver være på bekostning af forældrenes – og omvendt.

Se flere grunde til, at Sunwing er børnefamiliernes favorit.

Se alle Sunwing Family Resorts

Ocean Beach Club

I løbet af de seneste år er der kommet tre nye hoteller til Sunwing-familien: Ocean Beach Club. O.B.C. er et designhotel for familien og bygger på de samme principper som Sunwing Family Resorts, men hotelområderne er mindre, fredeligere og mere personlige – og alle ligger lige ved havet.

Også her spiser børn under 12 år gratis, og der er børneklub med skandinavisktalende personale og Lollo & Bernie. På de O.B.C.-hoteller, der er nabo til et Sunwing-hotel, kan du og familien frit benytte jer af alle aktiviteterne på Sunwing. Her kan du læse mere om faciliteterne på O.B.C.

Alle suiterne er designet til børnefamilier. Hvis I er en stor familie, bør I se nærmere på Generous Suite med plads til op til 8 personer. Hvis der er vandhunde i familien, bliver I sikkert glade for en af suiterne med direkte pooladgang, eksempelvis Club House Pool Suite eller Compact Pool Suite. Her kan du gå direkte fra terrassen i poolen, og du behøver ikke ligge ved den store pool for at holde øje med børnene, mens de bader – de kan bade lige uden for værelset. Det er muligvis ekstra praktisk, hvis du har et barn, der sover til middag. Så kan du sidde ude, bade og nyde solen – mens barnet sover i et svalt værelse lige ved siden af.

Se alle O.B.C.

Hvis du rejser uden børn

Sunprime Hotels

Én ting er sikkert og vist: når du rejser uden børn, er det klart at foretrække, at dit hotel ikke myldrer med andres børn. Eller hvad?

På Sunprime Hotels er der ingen børn, der larmer under morgenmaden eller slås med badedyr i poolen – i hvert fald ingen under 16 år. Alle hotellerne har nemlig aldersgrænse, så her kan du læne dig tilbage og nyde roen og stilheden.

Alle værelserne har flot design med moderne interiør. De dejlige senge indbyder til at sove længe, og detaljerne er på plads med håndklæder, badekåber og tøfler. Hvis du vil have en ekstra dejlig hoteloplevelse, kan du vælge imellem forskellige suiter, eksempelvis Prime Pool Suites med 2 værelser og direkte pooladgang fra terrassen.

Sunprime-hotellerne har deres egne spaafdelinger, hvor du kan få en række forskellige behandlinger fra klassisk ansigtsbehandling til kropspleje fra top til tå. Du kan vælge imellem alt fra korte ekspresbehandlinger på 15-25 minutter til over tre timer med total velvære. Alle behandlinger udføres af professionelle hud- og spaterapeuter.

Maden er naturligvis en del af ferieoplevelsen! Lokale specialiteter, lækkert bagværk, oste, skinker, frugt og grøntsager – og et velkomponeret vinkort. På restauranterne er indretningen elegant, stemningen afslappet og maden veltilberedt. De dygtige kokke lægger stor vægt på at bruge de bedste råvarer for at skabe et velsmagende og varieret udvalg.

Læs mere om hvorfor du bør vælge Sunprime til din næste ferie.

Se alle Sunprime Hotels

Easy Travel

Unik fordel når du vælger et koncepthotel

Kender du den kedelige følelse af at være på vej hjem? Det bliver ikke bedre af at skulle henslæbe oceaner af tid i en kø i lufthavnen for at tjekke bagagen ind. Når du bor på Sunwing, O.B.C. eller Sunprime og flyver med Sunclass Airlines, har vi gjort det nemt for dig – så kan du nemlig tjekke bagagen ind direkte på hotellet, inden du tager til lufthavnen.

I lufthavnen kan du spadsere forbi indtjekningskøen og gå direkte til sikkerhedskontrollen. Vi kalder det Easy Travel, det er gratis og meget vanedannende, når du først har prøvet det. Med Easy Travel kører du også direkte til hotellet uden stop ved andre hoteller, og du kan kvit og frit medbringe 10 kg ekstra bagage.

Læs mere om Easy Travel