Børnerabatter

Generelt gives børnerabat til børn som er mellem 2 og 11 år. Børn mellem 12 og 17 år kan opnå særlige rabatter på enkelte hoteller. Børnerabatter beregnes automatisk, når du bestiller på vores hjemmeside, og du kan se totalprisen sidst i bestillingen, når fødselsdato for alle rejsende er tastet ind.

For alle børnerabatter gælder:

  • Hele familien bor i samme lejlighed/værelse, og børn sover i ekstra opredning.
  • Der skal være mindst to fuldt betalende i lejligheden/værelset (dog tre fuldt betalende i en 3-værelses lejlighed med tre eksisterende senge, fire fuldt betalende i en 3-værelses lejlighed med fire eksisterende senge og seks fuldt betalende i en 4-værelses lejlighed med seks eksisterende senge).
  • Gælder kun på rejser med fly og hotel.
  • Kan ikke kombineres med andre rabatter.
  • Det er altid børnenes alder på hjemkomsttidspunktet, der gælder.
  • Begrænset antal pladser.

Børn under 2 år

For børn under 2 år, der rejser med charterfly, betales et administrationsgebyr. Administrationsgebyret betales ikke for børn, der har bestilt eget sæde på flyet. På rejser med rutefly varierer prisen afhængigt af flyselskabet. Vær opmærksom på, at flyselskaberne af sikkerhedsmæssige årsager kræver, at børn under 2 år altid sidder på skødet af en voksen under start og landing – uanset om barnet har eget sæde.

Ved bestilling af rejsen skal barnets alder på hjemrejsetidspunktet angives, da det er det, der er gældende. Husk at tjekke pasreglerne hos Udenrigsministeriet. Se bagagereglerne for børn under 2 år her.

Læs mere om rejser med børn.

chatbtn