Logo til Spies
Doha, Qatar

Dobbelt op på drømmerejsen

Dit eksotiske eventyr starter her

Drømmer du om hvide strande, turkisblåt hav og total afslapning på en paradisø? Så er du kommet til det rette sted. Måske har du endda lyst til at gøre din ferie endnu mere mindeværdig? Længere nede kan du se, hvordan du kan få dobbelt op på dine rejseoplevelser.

Visit Qatar-logo
Doha

Dobbelt op med Doha

Efter en vidunderlig ferie på Maldiverne, Phuket, Bali, Zanzibar eller Sri Lanka kan du tage et spændende stop i Doha på vej hjem. På den måde kan du få en endnu mere mindeværdig rejse! I Doha venter nemlig en skøn blanding af kultur, shopping og eventyr. Besøg interessante museer, tag på ørkensafari, eller nyd byens pulserende atmosfære.

For at gøre din rejse endnu nemmere har vi samlet nogle pakkerejser, der inkluderer et stop i Doha efter din ferie. Flyveturen sker med prisbelønnede Qatar Airways, så du kan være sikker på, at turen er lidt mere end bare behagelig.

Forslag til kombinationsrejser med stop i Doha

Doha kombineret med krydstogt

Hvilken paradisø drømmer du om?

5 favoritter i Doha

Souq Waqif

1. Souq Waqif

Souq Waqif er en af Dohas souker. Det er en slags opfrisket version af det beduinmarked, som har ligget på stedet i umindelige tider. Det er en oplevelse bare at gå rundt og dufte til teen, krydderierne og de tunge arabiske parfumer. Når man bliver træt af det, kan man tage en kop kaffe og sidde og se på al folkelivet.

Museum of Islamic Art

2. Museum of Islamic Art

Qatars Museum of Islamic Art er et af verdens førende museer inden for islamisk kunst i alle dens mange former og udtryk. Her udstilles tekstiler, keramik, våben, billedkunst og meget mere. Det hele er ofte arrangeret efter forskellige temaer, hvilket gør det til et besøg værd – også for dem, der ikke ved så meget om islamisk kunst. Efter en spændende rundvisning kan du slå dig ned i museets restaurant, der drives af den kendte kok Alain Ducasse.

Ørkensafari

3. Ørkensafari

I ørkenen inviterer de erfarne chauffører dig med op i en jeep, hvorefter du kommer med på en hæsblæsende rejse i ørkenen. Den slutter ofte med en kop te på toppen af en sandklit ved solnedgang. Sandklitterne når hele vejen til havet, hvilket gør Qatars ørken meget unik.

Udflugter i nord

4. Udflugter mod nord

Lige nord for Doha er der masser af spændende steder, som er et besøg værd – og som bringer dig endnu tættere på Qatars historie, kultur og natur. F.eks. byen Al Khor, naturskønne Purple Island, Mangrove Forest og den gamle ruinby Al Zubarah, der er med på Unescos verdensarvsliste.

Doha fra vandet

5. Doha fra vandet

Hop ombord på en tradionel Dhow-båd og nyd panoramaudsigten over Doha. Bådturene afgår både om dagen og om natten, men det giver helt klart noget ekstra at krydse Den Persiske Golf i solnedgangen.

Flyv med prisbelønnede Qatar Airways

Qatar Airways

Qatar Airways

Med femstjernet service og gode priser tilbyder Qatar Airways en af de mest komfortable og moderne flyveoplevelser overhovedet. Med Qatar Airways indgår bagage, mad og drikke samt individuelle tv-skærme med over 3.000 valgmuligheder inden for film, tv og musik. Når du rejser fra Skandinavien, flyver du direkte til Doha/Qatar. Længere fra Doha har Qatar Airways en bred vifte af fine forbindelser videre til rejsemål i Det Indiske Ocean og Asien. Doha er desuden perfekt til et stop på vej ud eller hjem.