Strand med mennesker på badeferie i Thailand

Badeferie

Kom helt ned i gear

Badeferier for alle

For mange rimer ferie på strand og pool. Og der findes vel næppe noget mere afslappende end en badeferie. Uanset om du er til sand mellem tæerne eller en turkisblå pool, har vi ferien til dig.

En badeferie med familien

Der er mange muligheder, når du er på udkig efter en badeferie. Hvis det er hele familien, der skal afsted, er et hotel med børnepool oplagt for jer. Selvom en børnepool ikke er så dyb, bør du naturligvis altid holde godt øje med de små poder eller bade sammen med dem. Vil I gerne have tæerne i sand og nyde lyden af bølgebrus, bør I også overveje at finde et hotel i nærheden af en børnevenlig strand. Er stranden smal og bliver vandet hurtigt dybt, kan de voksne have svært ved at slappe af.

Badeferie med luksus

Skal rejsen være noget helt særligt, og skal I absolut ikke gå ned på luksus, kan I tage et kig på vores hoteller med direkte adgang til pool. Her går I fra jeres værelse direkte ned i poolen - mere bekvemt bliver det ikke. På nogle hoteller deler man en pool med de nærliggende værelser. Med Spies finder du dog også hoteller, hvor du har din egen, private pool.

Billig badeferie

Selvom feriebudgettet er stramt, kan du stadig finde en badeferie. Du kan f.eks. gå på opdagelse blandt vores mange afbudsrejser, som opdateres flere gange dagligt. Du kan også tage et kig på vores billige rejser, hvor en mindre ferieopsparing også kan være med.

Paradisstrande til din badeferie

Sandet er hvidt og blødt. Havet er blåt og lunt. Palmerne giver et dejligt, skyggefuldt helle. Det lyder for godt til at være sandt, men en badeferie på en paradisstrand behøver ikke være langt ude i fremtiden. I Thailand finder du strande, der næsten er for smukke til at være ægte. Du er også sikret paradisstrande på Maldiverne. Her er små, romantiske perler og større, familievenlige øer - perfekte til en badeferie.

Er en badeferie ikke noget for dig, kan du f.eks. tage et kig på vores storbyferier eller træningsrejser.

Badeferie ved stranden

Nyd bølgebrus, det varme sand og en let brise på din badeferie ved stranden.

Stranden i Brela er perfekt til en badeferie

Punta Rata, Kroatien

Opdag selv, hvorfor det prestigefyldte magasin Forbes har udnævnt Punta Rata i Brela, Kroatien til en af verdens smukkeste strande og den flotteste i Europa. De rundslebne sten giver et krystalklart badevand. Omkring stranden er en del nåletræer, så det er nemt at finde en plads i skyggen, hvis du gerne vil holde en pause fra solen på din badeferie.

Railay Beach på Krabi er oplagt til badeferie

Railay Beach, Krabi

De dramatiske kalkstensklipper danner en smuk baggrund for din badeferie ved Railey Beach på Krabi i Thailand. Klipperne er også pupolære blandt klatrere fra hele verden. Det klare vand er perfekt for dig, der vil snorkle.

Badeferie med vandland og vandrutsjebaner

For vandhunde i alle aldre.

Direkte pooladgang på din badeferie

Skru helt op for luksussen på din ferie.