Søg på spies.dk
Jessica er selve definitionen på en globetrotter, og hun slår de fleste med længder, når det kommer til antallet af besøgte lande. Med 3-6 rejser pr. år løber det efterhånden op, og her kommer hun til at dele ud af de personlige favoritter, hun har fået gennem årene.
– Jeg elsker at dagdrømme om og planlægge mine kommende rejser. Jeg har f.eks. allerede bestilt en rejse til april 2024. Ellers pakker jeg gerne noget mad og sejler i båd ud i Trosa skærgård, padler i kajak eller tager de gode sko på og begiver mig ud på de lokale vandrestier. Jeg pusler også gerne lidt i min have, hvor jeg dyrker grøntsager, eller også læser jeg en god bog i min hængekøje.
– Det bliver for det meste til 3-6 gange pr. år.
– Jeg elsker alle typer af rejser, og det kommer helt an på, hvad formålet med den er. Vil jeg gerne komme hjem helt udhvilet, så er det jo perfekt med en dejlig charterrejse med All Inclusive. Vil jeg gerne komme hjem med kufferten fuld af oplevelser, så bliver det nok til en safari, et krydstogt eller en rundrejse. Hvis jeg bare vil afsted et par dage og skal af med lidt energi, så er storby- eller skirejser sagen. Jeg besøger meget gerne nye steder!
– Ifølge FN er der 193 forskellige lande i verden. Jeg har besøgt 87 af dem. Nogle af højdepunkterne er nok Sydafrika, Kenya, Japan, Sydkorea (med en kort afstikker til Nordkorea), Indonesien, Sri Lanka, Myanmar, Thailand, Laos, Cambodia, Malaysia, Vietnam, Brasilien og Argentina. I Europa er det kun Rusland, jeg mangler at besøge.
– Jeg får altid sommerfugle i maven, når jeg er på vej mod nye eventyr – store som små. Og det elsker jeg! At besøge nye steder, prøve eksotisk mad, møde nye mennesker, se på smuk natur og skabe nye minder er bare helt fantastisk. Og så er det jo heller aldrig dårligt at få lidt sol på næsen og sand mellem tæerne, når det bliver mørkt herhjemme! En stor del af fornøjelsen er for mig faktisk også selve det at planlægge og drømme om rejsen.
– Noget der virkelig fik min puls op, var da vi skulle rejse til Brasilien med mellemlanding i Frankfurt, hvor vi skulle gennem sikkerhedskontrollen. Jeg tog min PC op fra håndbagagen og lod være med at lukke lynlåsen, da jeg lagde tasken på båndet. Jeg nåede lige at tænke, at det jo egentlig var dumt, for så kunne folk måske nemmere stjæle fra mig eller lægge noget i min taske.
Da jeg efterfølgende går igennem metaldetektoren og skal samle tasken op, har personalet taget den til side og tilkaldt politiet, som lidt efter ankom. I Tyskland har de maskinpistoler på sig, og de ser ret hårde ud. Jeg bliver lidt urolig og spørger, hvad der sker. De har taget en prøve fra min taske, der har givet positivt udslag for narkotika! De beder mig om at åbne tasken, og der ligger så en brun æske, som jeg aldrig har set før – den er absolut ikke min! Jeg går lidt i panik og siger "Det der, det er altså ikke min, hvem har lagt den der? Jeg lover, det ikke er min!". Derefter går det op for mig, at det er jo præcis det, de altid siger på film – også når de er skyldige. Hvad nu hvis de ikke tror på mig?
De beder mig træde tilbage, tager en ny test af tasken og taler med politiet. På det tidspunkt er min mand kommet gennem kontrollen og er begyndt at undre sig over, hvad der foregår. Jeg fortæller ham lettere fortvivler, at nogen har lagt en brun æske i min taske, og at den er blevet testet positiv for narkotika. Han griner bare og siger, at den æske er hans nye brilleetui, som han har lagt i min taske. Samtidig finder sikkerhedsvagterne ud af, at det er falsk alarm. Test nummer to var negativ, og jeg kan godt gå videre. Den dag i dag er jeg ret påpasselig med at lukke min taske!
– Hvis jeg skal vælge et land, så siger jeg Thailand. Der har jeg været otte gange. Vi tog især afsted så ofte, vi kunne, da børnene var små – både som charter og på egen hånd. Vi har bl.a. været på en seks uger lang tur med rygsæk, barnevogn og blepakker i minibusser og både. Thailand vinder på, at alt er så godt, som det er: mad, strande, snorkling, natur og kultur. Det er bare en helhed, der er rigtig svær at slå! Derudover er de så utroligt børnevenlige og flinke i Thailand, og man bliver ofte behandlet som VIP, når man har børn med. Jeg har mange dejlige minder fra vores familieferier der.
I de senere år er krydstogtsfartøjer blevet mit "happy place". Jeg elsker at være på krydstogt! Det er som at backpacke, men bare uden at man skal pakke ned og op hele tiden. Man får set så utroligt mange fine steder og møder så mange spændende mennesker. Vi har krydset Atlanten, været ved Sydamerikas østkyst (med karnevallet i Rio som et højdepunkt) og sejlet på Det Sydkinesiske Hav (med besøg på bl.a. Borneo), Middelhavet og i Caribien. Snart skal jeg på et nyt krydstogt til Caribien, og det glæder jeg mig meget til!
