Kajsa har været steder, andre kun kan drømme om: Australien, Nepal, Tibet, Mongoliet og Indonesien for bare at nævne nogle få. Hun har selvfølgelig også besøgt mere velkendte rejsemål som Thailand og Mallorca.
Kajsas interesse for rejser og fotografering har altid gået hånd i hånd. Efter gymnasiet flyttede hun til Australien i nogle år, og her tog hun sin kandidat i fotografi. Kameraet har været med Kajsa i alle verdenshjørner både i forbindelse med arbejde og ferie. I dag arbejder hun med billedarkivet for vores søsterselskab Ving i Sverige. Her har hun bl.a. ansvaret for alle hotelbilleder, og indimellem tager hun selv fotos af hoteller og rejsemål. Det er et arbejde, som selv efter 20 år er drømmejobbet for en person, der elsker at rejse og tage billeder.
– Jeg elsker at løbe, så det bliver tit til en løbetur med hundene. Ellers kan jeg også godt lide lange gåture i skoven eller træning af mine hunde. Når det er konkurrencesæson, deltager vi gerne i en del hundekonkurrencer. I øjeblikket er vi ved at bygge et lille hus i et gammelt landområde. Det skal nok blive helt fantastisk flot.
– Det ene udelukker ikke det andet! Men jeg kan godt lide lidt eventyr og aktivitet på min ferie. Min kæreste er vild med at surfe, så jeg har været en del steder med ham for at jagte "den perfekte bølge". Det har været så sejt og spændende!
– Australien, Thailand, Kina, Tibet, Nepal, Vietnam, Indien, Sri Lanka, Indonesien, Malaysia, Rusland, Mongoliet (den transsibiriske jernbane), Brasilien, St. Lucia, USA, Mexico, Gambia, Egypten, Marokko og de fleste lande i Europa. De steder, jeg helst vil se næste gang, er nok New Zealand og Hawaii.
– For mig er det mødet med lokalbefolkningen, ny kultur og religion og at besøge smukke steder, turister normalt ikke ser, hvor man helt selv kan opleve et historisk sted eller en fantastisk naturoplevelse. Jeg er jo ret vild med at tage billeder, så det har været en stor inspirationskilde til at rejse og opsøge de steder, der giver gode billeder. Jeg har tit været afsted på egen hånd, især i Asien. Det giver en lidt anden type rejse, når man er afsted alene, for så kan man gøre, præcis det man har lyst til, når man har lyst til det.
– Da jeg var i Mongoliet, lejede jeg en hest, som jeg red på over den mongolske steppe. Det var enormt sjovt! Jeg fik på et tidspunkt øje på nogle vildheste, som jeg jo var nødt til at tage lidt billeder af. Der var intet sted at binde min egen hest til, så jeg sagde bare "bliv her" til ham og nærmede mig selv hesteflokken. Men så stak hele flokken pludselig af i galop, og det samme gjorde min hest! Jeg gik lidt i panik, for jeg skulle jo aflevere den hest tilbage, når dagen var ovre. Der kom dog en flink herre forbi, som var i stand til at indfange min hest med en lasso! Så kunne jeg hoppe op på den igen og ride videre.
– Til det må jeg nok svare Thailand. Der har jeg været hele 7 gange. Thailand har alt, man overhovedet kan ønske sig af en ferie: fantastiske strande, venlige mennesker, god mad, kultur og masser af muligheder for udflugter. Og så synes jeg, at Sunprime Kamala Beach er et rigtigt godt sted for os, som gerne vil have et lidt mere roligt hotel for voksne.