Logo til Spies
Eksperternes tips

Vores rejseekspert

Tomas Alexandersson

Tomas Alexandersson

Tomas fortæller om rejseoplevelser, der byder på imponerende arkitektur og udstillinger samt stemningsfyldte barer og restauranter. Gerne i Europas østlige dele, hvor han f.eks. regner Tallinn som sit andet hjem.
  • Alder: 38 år
  • Arbejde: Indholdsproducent for vores søsterselskab Ving i Sverige
  • Favoritrejsemål: Tallinn
  • Interesser: At rejse. Har besøgt ca. 50 lande

Lær Tomas at kende

Min store interesse er bylivet - og det præger i stor stil mine rejser. Jeg tiltrækkes først og fremmest af rejsemål, som ikke er de mest indlysende, men som tværtimod virker fremmede og anderledes for mig. Det har resulteret i, at jeg bevidst rejser med Spies til storbyer i Asien og de østlige dele af Europa. På mit rejse-CV står stort set alle lande i Østeuropa, Centraleuropa og flere af verdens største hovedstæder.

Når jeg er ude at rejse, er jeg typen, der udforsker sidegaderne mere end hovedgaden. Jeg er ham, der bestiller noget, jeg ikke engang ved, hvad er, i stedet for at tage den sikre spaghetti bolognese. Du finder mig på Berghain-natklubben i Berlin, ikke på Soho House i London... ja, jeg håber, du forstår, hvor jeg vil hen. Det er superfedt at få lov til at dele mine tips, og jeg håber, du får nogle guldkorn, du kan bruge til noget.

Hvad vil du helst lave på en fridag?

– Min fritid bruger jeg, udover at rejse, helst på at udforske min hjemby Stockholm. Jeg fik en lille hobby med at læse om Stockholms gadenavne i en bog af Nils-Gustaf Stahre og Per Anders Fogelström, og når jeg havde læst om hver bydel, så tog jeg ud og kiggede på de steder, jeg fandt interessante. Herregud, tænker I sikkert!

Storby og puls eller dovne dage på stranden?

– Når jeg rejser, trives jeg nu engang bedst i storbyen! Duften af regn mod asfalt eller lyden af en gammel jernbane får mit hjerte til at slå lige dét hurtigere. Selvfølgelig slapper jeg da af på stranden en gang imellem – men det er altså under en parasol og indsmurt i faktor 50+.

Hvor mange steder i verden har du besøgt?

– At rejse er min store passion, så jeg er ofte afsted, og jeg har nok besøgt cirka 50 lande gennem årene.

Hvad er det bedste ved at rejse?

– Jeg prøver at finde glæde og oplevelser i hvert eneste rejsemål, jeg besøger. I stedet for at sammenligne med andre steder, så prøver jeg at tage rejsemålet for det, det er. Det gør det lidt mere spændende, synes jeg.

Har du et særligt ferieminde?

– Ferieminder har jeg mange af, så det er ret svært at vælge. Af storslåede øjeblikke kan f.eks. nævnes Halloween-gadefest i Tokyo, nytårsfejring i Moskva og en helt igennem magisk overnatning på ishotellet i Jukkasjärvi!

Hvad er dit "happy place" – stedet, du kan vende tilbage til igen og igen – og hvorfor?

– Tallinn er mit "happy place". Mit andet hjem. Dels fordi jeg rent faktisk har boet der, og dels fordi Estland byder på store oplevelser helt tæt på. I Tallinn blandes middelalderromantik med nyrenoverede fabrikslokaler fyldt med kunstgallerier, butikker, natklubber og barer. Der findes et enormt udbud af restauranter, hvoraf flere er med i White Guide Nordic. Derudover tager det kun lige knap halvanden time at rejse dertil fra København.

Tips fra Tomas