Logo til Spies
Inspiration

Arbejd (langt væk) hjemmefra

Den perfekte hjemmearbejdsplads

Workation – et ord, der for nogen er parkeret i samme kategori for mild irritation som glamping, flexitar og hangry. Men det er nu engang sådan, vi har valgt at kalde det, når man tager arbejdet med på ferie – på den gode måde altså.

Det er nemlig blevet mere og mere udbredt at arbejde hjemmefra, og mens nogle jobber fra privatadressen eller fra sommerhuset, så arbejder andre igen lidt længere væk hjemmefra. Med en workation kan du kombinere effektivt distancearbejde med afslappende feriestemning og dyp i poolen til fyraften.

Publiceret: 28.07.2023
Skrevet af: Christian M. Nielsen

3 gode grunde til at prøve workation

Det er ikke alle, der har et arbejde med mulighed for at arbejde fra afstand. Men har man det, er der masser af grunde til at overveje en workation. Vi har samlet tre af dem lige her:

1. Sparede feriedage

Noget af det smarte ved en workation er, at du ikke behøver at bruge alle dine opsparede feriedage. Du kan f.eks. nøjes med en enkelt eller to til af- og hjemrejse, eller du kan bruge lidt flere og få endnu mere tid til fornøjelse på rejsemålet. Tag f.eks. fri en mandag og nyd en forlænget weekend!

2. Fornyet kreativitet

Der sker bare noget, når man skifter de vante omgivelser ud. Med nye fysiske rammer følger tit nye syn på tilværelsen, og har man et job, der kræver opfindsomhed og kreativitet, så er det at udskifte det normale kontormiljø en rigtig god måde at blive inspireret på.

3. Fyraften = ferieaften

Når der lukkes ned for dagen på det normale kontor, skal de fleste transportere sig hjem, før de kan holde rigtigt fri. På en workation kan man i stedet transportere sig ud i poolen til en dukkert eller ned i loungen til en drink – så føles fyraften ret meget som ferie.

En verden af muligheder – bogstaveligt talt

Når det kommer til at vælge rejsemål for sin workation, er det egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Favoritter som Madeira og De Kanariske Øer har mildt klima året rundt, mens Thailand er dejligt varmt og tørt fra november til marts. Fra marts til oktober er der et væld af muligheder for en solrig arbejdsplads i det sydlige Europa: Cypern, Rhodos, Kreta, Mallorca, Tyrkiet og mange flere. Husk dog at tjekke op på, at din forsikring dækker arbejde i udlandet.

Den nemmeste form for workation får du dog med vores workation-pakker på De Kanariske Øer. Det er et tilvalg til vores Sunprime-hoteller på Gran Canaria og Tenerife, hvor hotellet sørger for alt det, du skal bruge for at få en optimal arbejdsstation: hæve-sænkebord, kontorstol, ekstra skærm, tastatur, mus, notesblok og meget mere. Så skal du bare medbringe laptop og arbejdslyst. Vores Sunprime-hoteller er desuden kun for voksne, så du skal ikke bekymre dig om legende, larmende børn.

Tip: Her finder du en oversigt over alle vores voksenhoteller, hvis du er fan af fred og ro.

workation på gran canaria

Med en workation-pakke skal du blot medbringe din laptop – så sørger hotellet for resten.

workation på gran canaria

Minidagbog fra en workation

Vi har bedt en af vores tidligere gæster på Sunprime Atlantic View på Gran Canaria om at beskrive en typisk arbejdsdag på rejsemålet:

Torsdag den 25. maj 2023:

Kl. 6.00:
En espresso fra maskinen på værelset kickstarter gerne min dag. Jeg elsker at være oppe i god tid, og derhjemme træner jeg ofte inden arbejde. Det gør jeg også på min workation. Hotellets motionsrum er nemlig døgnåbent.

Kl. 7.30:
En god, stor portion morgenmad er en workation-gæst vel undt efter morgenmotionen, og det er jo noget af det bedste ved at bo på hotel. Friskpresset appelsinjuice, lidt yoghurt, cremet røræg og en lille skive bacon eller to – så er jeg klar til at møde ind på jobbet.

Kl. 8.00:
Arbejdet begynder ved ottetiden. Jeg er personligt mest effektiv i dagens første timer, så her får den fuld skrue. Hotellets wi-fi fungerer upåklageligt, så møderne går helt gnidningsfrit – bortset fra et par misundelige, solhungrende kollegaer. Samtidig kan jeg arbejde helt uden forstyrrelser, så jeg føler mig meget mere effektiv end normalt.

Kl. 12.00:
Frokost efterfulgt af siesta er et must, når ens workation foregår i Spanien. Jeg spiser et let måltid på hotellet, og så er det ellers med at få et velfortjent hvil på liggestolen med en god bog og lidt koldt at drikke. Jeg har værelse med direkte pooladgang, så min arbejdsplads er aldrig længere væk, end at jeg hurtigt kan være tilbage og på igen.

Kl. 14.00:
Eftermiddagsvagten skydes typisk i gang, når solen bliver lidt for meget, og jeg alligevel har brug for skygge. Man er en time bagefter hernede, så derhjemme tænker de sikkert allerede på at pakke sammen. Sydpå har jeg skruet dagen lidt anderledes sammen for at få det optimale ud af omgivelserne.

Kl. 18.00:
Aftenen bruger jeg på en gåtur i området – f.eks. til de imponerende, ørkenlignende Maspalomas-klitter. Der kan man jo desuden vælge at forkæle sig selv med en stor is en gang imellem (eller hver dag). Jeg har selv valgt at have Sunprime Inclusive på hotellet, så jeg spiser her de fleste dage, men jeg har også et par aftener, hvor jeg kan besøge en lækker lokal restaurant.

Anbefalede hoteller til en workation

Poolområdet på Sunprime Atlantic View
Sunprime

Sunprime Atlantic View, Gran Canaria

Atlantic View var vores første Sunprime-hotel. Siden dørene åbnede for første gang, er stedet blevet mere og mere populært for gæster, der rejser uden børn.
Her er der masser af holdtræning som f.eks. vandaerobic eller yoga, men du kan også træne helt gratis på egen hånd i motionsrummet. Skal du slappe af, kan du bestille en skøn behandling i Sunprime Spa.

Tagterrasse på Sunprime Coral Suites & Spa
Sunprime

Sunprime Coral Suites & Spa, Tenerife

Sunprime Coral Suites & Spa ligger i populære Playa de las Américas. Her er du tæt på centrum, og der er et imponerende udvalg af butikker, restauranter og barer i området. Du bor en kort gåtur fra strandpromenaden og den velbesøgte strand. Får du lyst til at solbade, kan du benytte hotellets smukke tagterrasser. Her kan du nyde udsigten fra liggestolene og koble helt af fra omverdenen.

Tagterrasse på Sunprime Ocean View
Sunprime

Sunprime Ocean View, Tenerife

Sunprime Ocean View er et indbydende og moderne voksenhotel i det populære område Playa de las Américas. Som på alle andre Sunprime-hoteller indgår wi-fi, badehåndklæder og skønne badekåber. Det hele for at du skal føle dig ekstra godt tilpas.
Nyhed! Nu kan du bestille vores populære Prime Pool Suite, hvor du kan hoppe direkte i poolen fra din terrasse. Perfekt til en hurtig frokostdukkert!