Logo til Spies
Julemarked i Wien

Julemarkeder i Wien

Julemarkederne i Wien er en årlig tradition, der tiltrækker både lokalbefolkningen og besøgende til byens charmerende gader og pladser i juletiden. Her kan du opleve en ægte atmosfære af julens magi med traditionelle og klassiske indslag, der er perfekte for dig, der ønsker at opleve en julemarked i udlandet. På markederne kan du opdage et rigt udvalg af juledekorationer, håndlavede gaver og lokale delikatesser, der er typiske for Østrig.

Wiens utrolige julemarkeder

Wien forvandles hver vinter til et vinterland fyldt med julemarkeder. Her er nogle af vores favoritter.

Juledekorationer

Vienna Christmas Market

Julemarkedet Vienna Christmas Market ligger på Rathausplatz, også kendt som Rådhuspladsen, og er kendt som et af Europas største og fineste julemarkeder. Det finder sted foran rådhuset og tilbyder en magisk atmosfære i juletiden. Markedet er kendt for sit imponerende juletræ og den storslåede dekoration af rådhuset, som lyser op om natten med sine farverige lys.

På julemarkedet findes der et bredt udvalg af træhytter, der sælger traditionelle juledekorationer, håndlavede gaver og lokale håndværk. Nyd en række forskellige østrigske specialiteter som glühwein (varm gløgg), bratwurst (grillet pølse), wienerschnitzel og apfelstrudel (æblekage).

Udover shopping og mad er der også underholdning for hele familien på Rathausplatz julemarkedet. Foruden musik besøger selveste julemanden også julemarkedet, og spreder juleglæde blandt alle. For børnene er der karusseller, ponyridning og andre sjove aktiviteter.

Hvor: Rathausplatz, 1010 Wien

Julekugle i et juletræ i Prag

Julemarkedet på Schönbrunn Palace Market

Julemarkedet på Schönbrunn Palace Market i Wien er et af byens mest fortryllende julemarkeder og finder sted i den storslåede ramme ved det historiske slot Schönbrunn. Med slottet som en majestætisk baggrund får du følelsen af at gå rundt i en eventyrlig juleverden.

På dette marked kan du opleve en ægte julestemning med håndværksboder, glitrende lys og dufte af traditionelle julespecialiteter. Tag en tur langs de smukt dekorerede boder og nyd den festlige atmosfære, mens du shopper fantastiske julegaver eller smager på lokale lækkerier.

Med sin historiske charme, smukke lysinstallationer og enestående atmosfære er julemarkedet på Schönbrunn Palace Market et værdsat juletradition for alle, der ønsker at opleve julens magi i en af Wiens mest imponerende omgivelser.

Hvor: Schönbrunn Palace, 1130 Wien

Smukke bygninger i Wien

Christmas Village på Belvedere Palace Market

Christmas Village Belvedere Palace Market er et fantastisk julemarked lige foran Belvedere-slottet.
På julemarkedet viser håndværkere og kunstnere deres fantastiske færdigheder og tilbyder unikke produkter. Her kan du derfor udforske et spændende udvalg af håndlavede gaver, juledekorationer og lokale specialiteter fra forskellige regioner i Østrig.
Atmosfæren forstærkes af duften af gløgg, varme kanelstænger og andre traditionelle østrigske lækkerier.

For børnene er der også forskellige aktiviteter og legeområder, hvor de kan have det sjovt, mens forældrene nyder markedets atmosfære og delikatesser. Lysdekorationerne i alle former for julebelysning skaber en magisk følelse og forvandler området til en smuk vinteroase, og med sin charmerende atmosfære og sit brede udvalg er denne julemarked et must for alle, der besøger Wien i juletiden.

Hvor: Prinz-Eugen-Straße 27, 1030 Wien

Par, der krammer på julemarked i Wien

Christmas Village på Maria-Theresien-Platz

Christmas Village på Maria-Theresien-Platz er en af Wiens mest elskede julemarkeder og ligger mellem Naturhistorisk Museum og Kunsthistorisk Museum. Det giver en fantastisk kulisse til den festlige atmosfære. Dette marked tilbyder en varm og indbydende atmosfære, hvor besøgende kan nyde traditionelle juleaktiviteter og smage på lokale specialiteter.

Den festlige stemning forstærkes af musikoptrædener, danseforestillinger og andre kulturelle arrangementer. For børnene er der en legeplads og forskellige aktiviteter, der sikrer de små en sjov oplevelse. Den ægte julestemning på Christmas Village på Maria-Theresien-Platz vil sætte lidt ekstra julemagi på den storbyrejse til Wien.

Hvor: Maria-Theresien-Platz, 1010 Wien