Ombord på det moderne skib Norwegian Epic er der masser at se og opleve for hele familien. Dagene tilbringes ved det fine poolområde med vandrutsjebaner, børnepool, boblebade og et herligt soldæk. Hvis du kan lide at træne, er du kommet til det rette sted. Ombord er der et stort fitnesscenter, løbebaner og en boldbane, hvor der f.eks. kan spilles fodbold og basketball. Foretrækker du fred og ro, kan du forkæle dig selv med en forfriskende behandling i Mandara Spa eller bare slappe af i en liggestol. Rejser du med børn, kan de hygge sig i skibets børne- og ungdomsklubber. Splash Academy byder børn i alderen 3-12 år velkommen, og i Entourage Teen Center kan de lidt ældre børn i alderen 12-17 år hænge ud sammen. Der arrangeres også børne- og ungdomsdiskotek, og der er legerum for børn mellem 6 måneder og 2 år.
På Norwegian Epic har du flere restauranter, caféer og barer at vælge mellem. I den lækre a la carte-restaurant The Manhattan Room får du fornemmelsen af at sidde i selveste New York. A la carte-restauranten Le Bistro French tager dig med på en smagsrejse til Frankrig. Du kan også gå på opdagelse blandt retterne i buffetrestauranten Garden Café og selv komponere din egen ret. Om aftenen er det muligt at shoppe i nogle af skibets butikker. Ombord er der også mange barer, natklubber og en standup-bar, hvor du kan blive underholdt hele aftenen. Gå heller ikke glip af de spektakulære shows med sang og dans for hele familien.