Norwegian Jade er et middelstort skib med et spændende udvalg af aktiviteter, restauranter og alverdens former for underholdning. Poolområdet er skibets naturlige samlingspunkt, og her er der flere pools og boblebade omkring et stort, fint soldæk. Ønsker du ikke at tilbringe hele dagen ved poolkanten, kan du slappe af i skibets spaafdeling med en herlig behandling. Vil du i stedet have pulsen op, er der både løbebaner og et stort fitnesscenter. Børn og unge trives ombord, og i klubben Splash Academy kan børn i alderen 3-12 år have det sjovt med forskellige aktiviteter. De ældre børn kan hænge ud med hinanden i klubben Entourage eller i skibets spillearkade. Der er også legerum, som er tilpasset børn op til 2 år.
Når sulten melder sig, er der derfor flere forskellige restauranter at vælge mellem med mad fra hele verden. I restauranten Jasmin Garden Asian Restaurant serveres der mad fra det japanske, thailandske og kinesiske køkken. Papa's Italian Kitchen serverer lækkerier som pizzaer og pastaretter. I Le Bistro French Restaurant finder du en række franske delikatesser på menukortet. og i Garden Café kan du vælge frit fra en buffet. Om aftenen er der kasino, barer og natklub. I det populære teater Stardust byder skibets showgruppe på underholdning for hele familien med inspiration fra Las Vegas.