Velkommen ombord på Norwegian Bliss, der byder på et stort og spændende udvalg af faciliteter og aktiviteter for enhver smag. Skibet lokker med tempofyldte aktiviteter, hæsblæsende vandrutsjebaner, laser games og en gokartbane. Foretrækker du et roligere tempo, har skibet også en fin spaafdeling og et herligt poolområde med soldæk og boblebade. Her er også et stort fitnesscenter, hvis du ønsker at iføre dig træningstøjet i løbet af krydstogtet. De yngste krydstogtrejsende har eget vandland med en masse sjove figurer, som sprøjter vand. Skibet har også børne- og ungdomsklubberne Splash Academy og Entourage. Her kan børn i alderen 3-17 år omgås og more sig med spil og lege. Norwegian Bliss har et stort og varieret udvalg af restauranter. Ocean Blue serverer fisk og skaldyr, La Cucina tilbyder italienske retter, og i Los Lobos kan du nyde mexicanske specialiteter for blot at nævne nogle få. Når du får lyst til en kop kaffe eller lidt sødt, kan du vælge mellem isbaren Dolce Gelato, Coco's Chokoladecafé og Starbucks.
Får du lyst til at shoppe, findes der flere butikker ombord. Om aftenen kan hele familien nyde Broadwayinspirerede sang- og danseshows samt stand-up. Her er også et godt udvalg af barer såsom Maltings Whiskey Bar, Sugarcane Mojito Bar og ølbaren The District Brewhouse. Natteravnene kan prøve lykken på kasinoet eller danse på natklubben.
Fakta om skibet
Jomfrurejse:
2018
Antal dæk:
20
Længde:
330 meter
Bredde:
40,5 meter
Passagerkapacitet:
4.004
Dybde:
8,8 meter
Bruttoton:
167.800
Faciliteter ombord
Mad og drikke
The Manhattan Room
Savor Restaurant
Taste Restaurant
Jimmy Buffett's Margaritaville at Sea
Garden Café
The Heaven Restaurant (for rejsende, som bor i Heaven-suiter)
Horizon Lounge (for rejsende, som bor i Heaven-suiter)