Velkommen ombord på Odyssey of the Seas, et af Royal Caribbeans skibe i Quantum Ultra-klassen. Skibet stævnede ud i november 2020 og byder på et krydstogt i verdensklasse. Ombord på skibet er der alle muligheder for en vellykket ferie for både store og små. Odyssey of the Seas byder på faciliteter og restauranter lidt ud over det sædvanlige. Her er faldskærmssimulatoren RipCord®by iFLY®, hvor du kan prøve frit fald, virtual reality-oplevelsen Sky Pad, der trodser tyngdekraften, og North Star®, som byder på en nervepirrende tur med et spektakulært panoramavue 100 meter over havet. Hvis dette ikke er nok, så er her også en række forskellige kurser, du kan deltage i, f.eks. sprogkurser, smykkefremstilling, madlavningskurser og dansetimer. Ude på dækket kan du tage en dukkert i en af skibets pools, herske over bølgerne i surfsimulatoren Flowrider®, eller lade hånt om højdeskrækken på klatrevæggen. Er du spilletypen eller konkurrencemenneske? Så kan du udfordre dine rejsefæller i spillearkaden eller køre en tur i radiobilerne i SeaPlex®. De yngste rejsende kan lege i skibets vandland, danse løs i teenagediskoteket eller klippe-klistre i børne- og ungdomsklubben, hvor fantasien kan slippes løs. Hvis du får brug for lidt mig-tid, er der ikke langt til skibets fitnesscenter og spaafdeling, hvor du kan træne igennem eller forkæle dig selv med en skøn behandling.
Du kan smage på hele verden og få nye kulinariske oplevelser hver dag. Ombord på Odyssey of the Seas indgår helpension altid, og udbuddet er stort. Prøv mexicansk mad på El Loco Fresh, forkæl smagsløgene med en femretters middag på Chef's Table, nyd den friske sushi og andre japanske retter hos Izumi. Giovanni's Italian Kitchen & Wine Bar laver klassiske italienske favoritter, og vil du imponere dine rejsefæller, anbefaler vi et besøg i Chops Grille. Er du frisk på en lidt anderledes restaurantoplevelse, skal du besøge restauranten Wonderland, hvor kokkene blander fantasi og virkelighed. Foretrækker du selv at kombinere dit eget måltid, er der aldrig langt til buffetrestauranten Windjammer, hvor udbuddet synes uendeligt. Uanset om du er til fastfood eller gourmetretter, så er her noget for enhver smag. Bliver du tørstig, kan du vælge mellem et utal af kombinationer i skibets barer; varme og kolde drikke i alle afskygninger. Sluk tørsten i baren the Lime and Coconut, som strækker sig over to dæk, lad baristaen tilberede dig en god kop kaffe hos Starbucks® eller giv robotbartenderen frie hænder i Bionic Bar®. Når dag bliver til aften, kan du komme i feststemning på natklubben, brillere lidt i karaokebaren Star Moment eller se et aftenshow i teatret. Du kan også udfordre rejsefællerne i en Laser Tag-kamp.
Fakta om skibet
Jomfrurejse:
2020
Antal dæk:
16
Længde:
348 m
Bredde:
49 m
Passagerkapacitet:
4202
Bruttoton:
168886
Faciliteter ombord
Poolområde
Flere pools
Boblebade
Solarium (poolområde for voksne)
Mad og drikke
Hovedrestaurant
Windjammer
Chops Grille (steakhouse)
Schooner Bar
Bionic Bar®
Café Promenade
Boleros Latin Club
El Loco Fresh
Giovanni's Italian Kitchen & Wine Bar
Izumi
Teppanyaki
Chef's Table
Wonderland
The Café@Two70
Leaf & Bean Café
Starbucks®
Noodle Bar (?)
Playmakers Bar & Arcade
The Lime and Coconut
Sorrento Pizza
Solarium Bistro
Costal Kitchen
Aktiviteter
North Star (360 graders roterende observationsdæk øverst oppe på skibet)