Stævn ud med Costa Toscana og få en oplevelse for livet! Costa Cruises nyeste skib i flåden sejler på flydende naturgas – verdens reneste fossile brændstof og en vigtig milepæl på vejen mod øget bæredygtighed. På et krydstogt med Costa Toscana kan du se frem til at opleve byer, som alle byder på både historiske seværdigheder og uforglemmelige kulturoplevelser. Med længere stop i havnene tilbyder Costa Cruises et fantastisk udflugtsprogram, hvor visse udflugter er udformet i samarbejde med National Geographic – et absolut must at opleve!
Costa Toscana er inspireret af italiensk kultur og design, og du kan se frem til underholdning som teaterforestillinger, shows og musik, forskellige typer kurser, velgørende spabehandlinger og rigtig meget andet. Fra for- til agterstavn præger den italienske livsstil skibet med sin naturlige skønhed, gode madoplevelser, vin og gæstfrihed – alt det, som Italien er kendt for. Ombord findes noget for alle; fra de alleryngste til de lidt ældre og mere rejsevante krydstogtrejsende, og alle vil føle sig godt tilpas i de indbydende og moderne indrettede kahytter. Nyd solen på en slentretur langs gangstrøget, slå dig ned i en af skibets hyggelige lounger, lyt til underholdning, tag en dukkert i poolen, slap af på soldækket eller kast dig ud i en basketballkamp – valget er dit. De yngste kan hygge sig og møde nye venner i Costa Cruises internationale børneklub Squok Club, og de lidt ældre børn kan begive sig til spilleværelset, hvor der findes spillemaskiner og andet sjovt. På skibet findes også et fitnesscenter med magisk udsigt over havet samt den indbydende spaafdeling, Solemio Spa.
Costa Toscana har et stort udbud af barer og restauranter, så grib chancen for at få udvidet din smagshorisont ved at prøve en ny restaurant hver dag. I restauranterne bydes på mad fra alle verdenshjørner – fra asiatisk som sushi og teppanyaki med live cooking-shows til klassiske retter fra det italienske køkken. Ombord findes naturligvis også en buffetrestaurant, så du har mulighed for at sammensætte dit måltid helt efter dine egne præferencer. Søger du en gastronomisk oplevelse af ekstra høj klasse, anbefaler vi, at du besøger restauranten Archipelago, hvor nogle af Italiens, Frankrigs og Spaniens mest kendte kokke har skabt hver sin menu, der byder på smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Før, mellem og efter måltiderne kan du nyde en drink eller kop kaffe i en af skibets forskellige barer, lounger og caféer, og når aftenen falder på, kan du prøve lykken i kasinoet eller få dig en svingom i Heineken Star Club & Bistrò. Hver aften byder Costa Toscana desuden på shows med alt fra livemusik til akrobatik. Så glæd dig til et krydstogt med Costa Toscana – ombord venter spænding og oplevelser for hele familien!