Logo til Spies
Mallorca Bike Week

Mallorca

Mallorca Bike Week

Mallorca Bike Week med Kim og Tina Malling

Cykelrejsen tilbydes i samarbejde med Leadout Cycling

Hvornår: 29/4 – 6/5 2025
Pris fra: 8.995,- pr. person inkl. halvpension og cykelprogram
Afrejse fra: København og Billund

Mallorca Bike Week er skabt til dig, der elsker cykling og ønsker en uge fyldt med udfordringer, eventyr og godt selskab - alt sammen på en af Europas mest ikoniske cykeldestinationer kendt for sine spektakulære landskaber, solskin året rundt og venlige bilister, der respekterer cyklister.

Glæd jer! Miguel Indurain Jr. deltager.

Program og cykelniveau

Udfordrende ruter og fantastiske udsigter

I løbet af ugen vil du køre gennem Mallorcas varierede terræn, med alt fra dramatiske bjergpas til flade, åbne landeveje. Forbered dig på at tilbagelægge ca. 650 km, hvor vi besøger ikoniske destinationer som Puig Major, Randa, Sollér, Valdemossa og Andratx. Og ja, du vil også få muligheden for at teste dine ben i det berømte “hul”, Sa Calobra.

Hver rute er nøje udvalgt for at give dig det bedste af Mallorca, med naturskønne omgivelser og masser af muligheder for at udfordre dig selv. Vi kører i grupper, guidet af erfarne ryttere, og konceptet er enkelt: Vi venter på hinanden efter hver op- og nedkørsel, så ingen bliver efterladt.

Glæd jer! Miguel Indurain Jr. vil deltage en af dagene. Han er lige så skarp som sin far, der har vundet Tour de France hele fem gange. Han har lovet at give jer baghjul og en god snak bagefter.

Friheden til at vælge dit eget tempo

Hvis du foretrækker en mere afslappet tur, er vores caféhold det perfekte valg. Her bestemmer du selv tempoet og antallet af caféstop undervejs, mens du stadig følger de anbefalede ruter. Bemærk at caféholdet ikke har en guide med på turene.

Servicebil

Bare rolig – vi har en servicebil, der følger med på ruten hver dag, så du altid kan få en kold cola eller fylde din vandflaske uanset hvilket hold du kører med.

Mere end bare cykling

Når dagens etape er overstået, kan du slappe af og nyde Mallorcas mange andre herligheder. Tag en dukkert i havet, slap af ved poolen, eller nyd en kold cervesa med dine medcyklister og udveksl dagens bedste historier. Hvis du ikke er til cykling, eller hvis du ønsker at kombinere cyklingen med andre oplevelser, tilbyder vi også ture til nogle af Mallorcas mest charmerende steder, herunder markeder, katedralen i Palma og den berømte togtur til Sollér. Tina Malling sørger for, at du får det bedste ud af disse oplevelser – gerne akkompagneret af et glas sangria.

Forberedelse og praktiske detajler

For at få mest muligt ud af Mallorca Bike Week anbefaler vi, at du har kørt mindst 1.500 km fra nytår til afrejsen. Vores guidede grupper kører med en gennemsnitsfart på 25-29 km/t på flad vej, og vi sørger for, at alle kan følge med. Skulle du blive presset undervejs, er det dog muligt at finde tilbage til hotellet på egen hånd.

Der opkræves et servicegebyr på 200 kr. pr. cyklende deltager, som betales via MobilePay inden afrejse. Dette dækker omkostningerne til vores servicebil, som er med på ruten hver dag.

Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en detaljeret mail fra Kim Malling med specifikke oplysninger om turen, ruter og fælles træningsture inden afrejse til Mallorca. Disse træningsture giver dig også mulighed for at møde de andre deltagere og se, hvor du står formmæssigt.

Turen til Mallorca gennemføres ved minimum 15 tilmeldte – så tøv ikke, tilmeld dig nu og gør dig klar til en uge fyldt med cykelglæde, fællesskab og uforglemmelige oplevelser!

Dine instruktører

Kim Malling og erfarne tidligere cykelryttere

Instruktørteamet på rejsen består af tidligere cykelrytter Kim Malling og erfarne tidligere cykelryttere.

Kim Malling har kørt cykelløb i 29 år, heraf 19 i A-klassen. Blandet andet har Kim vundet amatørenes 6-dagesløb, været dansk mester i 4.000 meter holdløb, sjællandsmester i landevejsløb samt ca. 50 sejre i gadeløb i Europa.

Mange års cykeltræning på Mallorca har givet Kim Malling et indgående kendskab til øen.

Her skal du bo

Sunprime Waterfront

Sunprime Waterfront

Vi bor på Sunprime Waterfront, som er et dejligt voksenhotel beliggende direkte ved stranden og den fine strandpromenade i Playa de Palma. Sumprime Waterfront er perfekt til cykelferie med adgang til aflåst cykelkælder. Derudover serveres sund og lækker mad i hotelles restaurant, ligesom der er mulighed for at deltage i forskellige former for holdtræning med skandinavisktalende SATS-instruktører.

Praktisk information om rejsen

Hvad er inkluderet?

Pris fra: 8.995,- pr. person

  • Fly med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 25 kg inchecket bagage + 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Hotelophold i Classic Room
  • Halvpension på hotellet inkl. 1 øl/vand eller 1 glas vin til maden
  • Op til 7 dages cykelprogram (du vælger selv hvor mange dage du cykler)

Prisen er pr. person ved to personer i delt Classic Room og uændret for eventuel ledsager.

Valgfrie tillæg

  • Enkeltværelse fra 2.400,-
  • Cykeltransport med flyet samt transport af cykel til/fra hotellet koster 1.100,- (begrænset antal pladser).

Vær også opmærksom på

Obligatorisk servicegebyr på 200 kr. pr. cyklende deltager, som betales direkte til Kim Malling via MobilePay inden afrejse. Dette dækker omkostningerne til gruppens servicebil, som er med på ruten hver dag, hvor du kan få en kold cola og fyldt vandflaskerne.

Skatter og afgifter: Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på hotel Sunprime Waterfront: 4,40 EUR.

Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.

Om flyrejsen

Fra København:
Afrejse fra København 29/4 kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 10.00
Hjemrejse fra Mallorca 6/5 kl. 20.35, ankomst i København kl. 23.35

Fra Billund:
Afrejse fra Billund 29/4 kl. 07.15, ankomst på Mallorca kl. 10.10
Hjemrejse fra Mallorca 6/5 kl. 20.20, ankomst i Billund kl. 23.15

Spørgsmål og yderligere information

Jonas Blomhøj
Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)
sport@spies.dk