
Cykeluge til Mallorca med TeamAllOut
Rejsen er udsolgt
Skal du med til Mallorca på en uge med en masse cykling? Vi kommer til at cykle hver dag på et af de mest populære træningssteder i Europa, kombineret med sociale aktiviteter. Det fås ikke bedre.
Hvornår: 5/4 – 12/4 2025
Hvor: Sunwing Alcudia Beach (i bygningen Nuevas Palmeras), Mallorca
Pris fra: 7.495,- pr. person inkl. halvpension og cykleprogram
Afrejse fra: København



Program for rejsen
Kunne du tænke dig at deltage på vores træningslejr på Mallorca? Så har du nu muligheden!
Du har nu chancen for at rejse med TeamAllOut til Mallorca, hvor ugen står på cykling dagligt. Træningslejren finder sted i Alcudia på den nordlige del af Mallorca, tæt på havet, hvorfra vi kører ud på de mest klassiske stigninger på øen.
Vi inddeler i grupper tilpasset niveau, så vi har de bedst mulige forudsætninger for nogle gode ture.
Vi kører hver dag mellem 2 og 7 timer, så det forventes, at du holder dig i form over vinteren, da nogle af turene er lange og krævende. Når det er sagt, vil vi altid være i stand til at ændre turen eller finde en kortere vej hjem.
Alle er velkommen, uanset om du er TeamAllOut atlet eller ej.
Cykelugen er en uge med samlet afrejse fra København.
Program
Lørdag
15:00-15:30 Velkomstmøde
16:00-18:30 Cykling 60 km - Cap de Formentor
Søndag
09:30 Cykling 100 km - Lluc
17:00 Social aktivitet
Mandag
08:30 Cykling 120 km - Sa Calobra
17:00 Stretch and Strength
Tirsdag
09:30 Kaffe og kage 75 km
16:00 Social aktivitet
Onsdag
08:30 Cykling 150-200 km - Puig Major
20:00 Social aktivitet
Torsdag
09:00 Cykling 110 km - Ronda
17:00 Social aktivitet
Fredag
09:30 Cykling 100 km - Race på Sa Calobra
19:00 Afslutningsdinner med præmieoverrækkelse
Lørdag
07:00 Afrejse
Din instruktør

Bo Strandmark
Bo har en bemærkelsesværdig sportsbaggrund, der inkluderer 15 år med elitebadminton. Dog blev hans lidenskab for triathlon opdaget for 12 år siden, og han har sidenhen gennemført bl.a. 13 IRONMAN, inklusive deltagelse til VM i ironman i AG i 2019 og 2022, samt adskillige 70.3, olympiske og sprintdistancer.
Som ejer og coach hos TeamAllOut, er Bo Strandmark kendt for sin dedikation og hårdtarbejdende natur. Han er selv en atlet, der går forrest, og hans passion og motivation smitter af på hans atleter. Bo er kendt for at hjælpe sine atleter med at nå tilsyneladende uopnåelige mål. Hvis du ønsker Bo som din triatlontræner eller løbetræner, er du velkommen til at kontakte ham for at starte din egen vej mod succes.
Vi forstår, at hver atlets rejse er unik, og vores mål er at skabe planer, der passer til din livsstil og ambitioner.
Her skal du bo

Sunwing Alcudia Beach
Sunwing Alcudia Beach har en god beliggenhed tæt på både havet, bjergene og gode løberuter. Hotellet består af flere bygninger og har forskellige restauranter og barer samt motionsrum og spaafdeling. Vi skal bo i bygningen Nuevas Palmeras.
Praktisk information om rejsen
Prisen er fra 7.495,- pr. person (ved to personer i delt lejlighed)
I prisen indgår:
- Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
- 25 kg bagage + 5 kg håndbagage på flyet
- Direkte bus fra lufthavn til hotel t/r
- Easy Travel
- Delt 1-værelses Small Family-lejlighed med balkon mod omgivelserne (i bygningen Nuevas Palmeras)
- Halvpension
- Camp program
Valgfrie tilkøb
- Mad på flyet t/r: 218,-
- Tillæg for at bo alene i lejligheden: 1.600,- per person
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn. - Medbring din egen cykel på flyet: 1.100,- inkl. transport fra lufthavnen til hotellet t/r.
Vær opmærksom på
Skatter og afgifter: Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies’ klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Skattesatsen for Sunwing Alcudia Beach (kategori 4+) er 4,40 euro pr. lejlighed pr. nat.
Flyrejsen
Vi flyver direkte fra København.
Afrejse fra København 5/4 kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 10.00
Hjemrejse fra Mallorca 12/4 kl. 11.30, ankomst i København kl. 14.30
Spørgsmål og yderligere information
Jonas Blomhøj
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk