Her har vi samlet lidt praktisk information om cykeludlejning, hvad der er godt at medbringe, og hvordan du tager din egen cykel med på rejsen.
På mange af vores rejsemål er der gode muligheder for at leje cykel. Cyklerne er generelt af høj standard, og skulle der mod forventning opstå problemer, indgår der service på fleste cykler. I april/maj og september/oktober bør du leje cykel i god tid inden afrejsen. Læs mere om leje af cykler på vores rejsemål her.
Alcudia, Mallorca
Playa de Palma, Mallorca
Palma Nova/Magaluf
Mange medbringer deres egen cykel og andet udstyr, de er vant til. Vælger du at tage din egen cykel med, bør du sørge for at have nyservicerede dæk og fungerende bremser. Det er også vigtigt, at du har den rigtige gearing til stejle stigninger; en kompakt gearing foran (50/34) og en kassette med 30 eller flere tænder bagpå, giver for eksempel de bedste forudsætninger for cykeltræning i bjergene.
Du kan leje en transporttaske til din cykel på Airshells.com eller hos din lokale cykelhandler. Der kan du også få gode råd om, hvordan du bedst pakker din cykel ned for at undgå transportskader.
Cykler betragtes som specialbagage og indgår ikke i indtjekket bagage, men skal betales separat. De fleste fly har begrænset plads til specialbagage, og du skal derfor i god tid i forvejen bestille plads til din cykel. Læs mere om specialbagage på fly.