Ballroom Fitness™ på Kreta
Hvornår: 8/5 - 15/5 2025
Pris fra: 9.245,- pr. person
Afrejse fra: København og Billund
Instruktører: Elisabeth Dalsgaard og Thomas Evers Poulsen
Er du vild med dans? Så rejs med Thomas Evers Poulsen og Elisabeth Dalsgaard til skønne Kreta og nyd en sjov uge med dansemotion i solrige omgivelser.
Der kræves ingen forkundskaber – alle kan deltage.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Flyrejse med Sunclass Airlines
- 25 kg bagage og 5 kg håndbagage
- Mad ombord på flyet
- Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
- Delt 1-værelses lejllighed på Ocean Beach Club Kreta
- Ballroom Fitness-program
Program på rejsen
Ballroom Fitness er dans som motionsform. Du danser uden partner til god musik, og de to dygtige instruktører fører dig gennem forrygende timer fyldt med sjov og god motion, hvor du lærer trin fra danse som for eksempel cha-cha-cha, rumba, tango, vals og jitterbug.
Der trænes holdning, udstråling, trin og variationer, og din krop vil elske dig for det. Det er god motion og samtidig sjovt og livsbekræftende. Der undervises tre-fire timer om dagen, primært i tidsrummet kl. 10-12 og igen kl. 16-18. Der vil i løbet af ugen også være en aften med foredrag.
Kan du slet ikke få nok, tilbyder hotellet også forskellige træningshold med skandinavisk instruktør, for eksempel vandgymnastik og yoga. Det er helt frivilligt, hvor meget du vil deltage i – det er din ferie og dig, der bestemmer.
Der er mulighed for fællesmiddag i hotellets restaurant for dem, der har lyst til at spise sammen.
Alle kan være med på rejsen, og du behøver ikke at have danset før. Rejs alene eller tag din veninde, mand eller hele familien med.
Dine instruktører
Elisabeth Dalsgaard og Thomas Evers Poulsen
Elisabeth Dalsgaard er kvinden bag Ballroom Fitness. Hun er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og har mere end 27 års undervisningserfaring. Elisabeth har udviklet Ballroom Fitness™, som p.t. breder sig i hele Europa, og Elisabeth underviser selv til events og på kurser i hele verden.
Thomas Evers Poulsen har vundet ’Vild med dans’ 3 gange og kan få kvinder til alt – det siger han i hvert fald selv i sine foredrag. Og det kan Thomas også, når det gælder kvinder på et dansegulv; den tredobbelte ’Vild med dans’-vinder ved, hvad der skal til, for at få det bedste frem i enhver, der drømmer om at danse.

Her skal du bo
Ocean Beach Club Kreta
Ocean Beach Club Kreta er et skønt hotel med bekvemme faciliteter beliggende i rolige omgivelser ved havet. Hotellet tilbyder bl.a. aktiviteter og skønhedsbehandlinger samt underholdning om aftenen. O.B.C. vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande.





Praktisk information
Prisen er 9.246,- pr. person i delt dobbeltværelse
Valgfrie tillæg
- Bo alene i værelset: fra 10.145,-
- Morgenmad: 675,- pr. person
- Halvpension: 1.795,- (morgenmad samt aftensmad med drikkevarer til maden)
Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 50 deltagere
- Ingen forkunskaber kræves
- Der er ikke træningsprogram på ankomst- og hjemrejsedagen
- Endeligt dagsprogram ligger klar senest to uger inden afrejse
- Bustransfer fra lufthavnen tager ca. 2 timer og 15 minutter (plus pause undervejs). Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.
- Du kan tage din familie med, selvom de ikke deltager i Ballroom Fitness-programmet.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Ocean Beach Club (kategori 4) er 10 euro pr. lejlighed pr. nat.

Om flyrejsen
Afrejse fra København kl. 16.55, ankomst på Kreta kl. 21.15
Hjemrejse fra Kreta kl. 22.35, ankomst i København kl. 01.10 (d. 16/5)
Afrejse fra Billund kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30
Vi tager forbehold for flytidsændringer.