Logo til Spies
Dykning

Dykning i verdensklasse

Dykkerferier

Østersøen og Vesterhavet har mange kvaliteter, men en dykkerrejse under varmere himmelstrøg byder på en helt unik oplevelse med masser af spændende liv under havoverfladen.

Dyk ned i en farverig undervandsverden på en dykkerferie til f.eks. Maldiverne, Madeira eller omkring De Kanariske Øer. Rejsen kan du bestille hos os, men dykkerpakker og dykkerkurser skal du selv bestille på rejsemålet - vi anbefaler, at du henvender dig til et anerkendt PADI dykkercenter.

Gode rejsemål til dykkerferier

Dykning på Maldiverne

Maldiverne

Maldiverne er oplagt til en dykkerferie. Her får du dykningen i ren verdensklasse. Mange hoteller har eget dykkecenter. De største ligger på Kuredu Island Resort og på familiehotellet Reethi Beach Resort.

Thailand

Thailand har længe været populært blandt dykkere verden over. Både Phuket og Khao Lak er kendt for deres fine strande og krystalklare vand. Mange tager dykkercertifikat her, og har du allerede et cerfikat, udbydes et stort antal dykkerudflugter - bl.a. til populære Similan Islands.

Dykkere i vandet på Cypern

Cypern

Cypern er perfekt for dig, der vil dykke i ferien. Det turkise vand er krystalklart, og ud for øen findes et af verdens ti bedste vragdyk. På Cypern ligger desuden to af vores allermest populære hoteller; børnevenlige Sunwing Sandy Bay Beach og Sunprime Ayia Napa Suites for voksne.

Caribien

Vi tilbyder rejser til flere caribiske øer med rigtig god mulighed for dykkerferie. På Aruba udbydes alle former for vandsport, og øen kan med fordel kombineres med undervandsparadiset Curaçao. Vil du kombinere dykning med et besøg i reggaens hjemland, anbefaler vi det jamaicanske rejsemål Negril.

Mexico

Mexico har faktisk ret godt vand til dykning. Anvender du en licenseret guide, kan du desuden udforske nogle fascinerende ferskvandshuller. Playa del Carmen passer godt til både snorkling og dykning. Endnu bedre dykkerforhold finder du uden for Cozumel, som var en af Jacques Cousteaus favoritøer.