Logo til Spies

Rejser til Monacos Grand Prix

Monacos Grand Prix er løbet, som alle kørere drømmer om at vinde. Ligesom Indy 500 eller Le Mans er det i en klasse for sig.

For at vinde i Monte Carlo, kræves der en kombination af præcis kørsel, teksnisk perfektion og rent vovemod – netop de egenskaber der adskiller de gode fra de enestående i Formel 1.
Banen afgrænses af vejkanten, og det levner ikke plads til fejltagelser; her kræves stærkere koncentration end på nogen anden Formel 1-bane.

Bilerne køres med maksimal downforce for at opnå det bedste vejgreb, og bremserne er på hårdt arbejde. Det er næsten umuligt at overhale, saå kvalifikationsløbet er vigtigere her end i noget andet Grand Prix.

Portier corner er nøglen til en god runde i Monaco. Det følger lige efter Loews hairpin, den langsomste kurve i Formel 1, og efter Portier corner venter tunnelen, en af banens få strækninger, hvor der virkelig kan køres med høj hastighed. Flere af de store navne har oplevet at slutte løbet i vejkanten, eksempelvis Ayrton Senna og Michael Schumacher.

En sejr i Monaco indskriver kørerens navn sammen nogle af sportens største.Både Graham Hill, der fik tilnavnet 'Mr. Monaco' og Schumacher har vundet fem gange her. Alain Prost vandt fire gange, mens Stirling Moss og Jackie Stewart hver har vundet tre gange. Men ingen andre end Ayrton Senna har vundet seks gange i Monte Carlo.

Formel-1 rejse til Monaco

Monacos Grand Prix

Bestil din rejse til Monaco Grand Prix og oplev Formel 1-cirkusset live!

Monacos Grand Prix

Billetkategorier

I grundprisen indgår såkaldte 'General Admission' eller 'Secteur Rocheur'-billetter. Secteur Rocheur er hovedindgangen og ligger på en bakke med kort afstand til banen. Det er et stort område med stejle skråninger og passager, og det kan derfor ikke anbefales til gangbesværede. De bedste pladser bliver hurtigt optaget, så kom i god tid, hvis du vil have en god plads.

Mod betaling af et tillæg kan du bestille billetter til:

Grandstand N:
Denne mellemstore tribune ligger lige ved pitten mellem Turn 14 (Chiron) og Turn 15. Den har en udmærket udsigt til strækningen mellem Tabac-kurven og den sidste kurve mod start/mål. Der er også god udsigt over Louis Chiron-kurven, hvor bilerne når op på en hastighed af 200 km/t. Bilerne kommer ud af Tabac, inden de accelerer frem mod Turn 14, lige ud for Grandstand N. Herefter følger en teknisk svær strækning, venstre-højre og så højre-venstre ud af denne sektor. Der er en storskærm lige over for Grandstand N.

Grandstand L:
Grandstand L ligger lige ved udkørslen fra pitten, vinkelret på rækken af depoter. Her kan man se direkte ned i depoterne og den afsluttende højre-venstre-kurve ved pitten. Man kan også se, hvordan bilerne accelerer langs den lige strækning hen mod det berømte Rascasse Corner. Det bedste ved Grandstand L er den gode udsigt over depoterne.

Grandstand T:
Grandstand T ligger i havneområdet over for depoterne og er en af de største tribuner på Monaco Grand Prix. Grandstand T er opdelt i en nedre og øvre sektion, og fra den øvre sektion kan man se depoterne. På banen vil du kunne se bilerne tage den sidste kurve før den korte bane mod La Rascasse.

Grandstand P:
Grandstand P (Piscine Panne Sud) er bred og lav og ligger over vandet i havnen med udsigt over pitten.

Grandstand K:
Grandstand K er en af de mest populære tribuner, eftersom den garanterer en spektakulær udsigt over banen og det spændende løb. Herfra ser du bilerne, når de kommer ud af tunnelen og accelererer mod Nouvelle Chicane, hvilket er et af banens bedste steder at overhale. Tribuen ligger i den indre del af havnen over for Bureau de Tabac.

Grandstand X2:
Grandstand X2 byder på en spektakulær racingoplevelse med fin udsigt over den sidste lige strækning, som bilerne når efter banen sidste snævre kurve. Herfra kan du også se sejrsceremonien og får dermed mulighed for at overvære hele Monaco Grand Prix.

Grandstand B:
Fra Grandstand B kan du opleve Monaco Grand Prix og Monaco i sin helhed. Herfra har du fantastisk udsigt over udgangen af kurve 3 og indgangen til kurve 4 samt Casino de Paris og luksuriøse butikker som Cartier og Louis Vuitton. Dette gør disse pladser meget eftertragtede og populære.

Mere information om rejsen

Transport mellem lufthavnen og hotellet indgår ikke.

Transport til Formel 1-banen
I din Formel 1-pakke indgår billet til lørdagens kvalifikationsløb og hovedløbet om søndagen.
Togbillet mellem Nice og Monaco indgår også i prisen, og det samme gør (engelsktalende) guideservice. Rejsetiden mellem Nice og Monaco er ca. 20 minutter.

Vores service

Du rejser på egen hånd. Men på rejsemålet er der repræsentanter fra vores agent, som du kan kontakte, hvis det bliver nødvendigt. Telefonnummeret findes i dine rejsedokumenter.

Valuta og betaling

Turistskat i Nice

De franske myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Nice. På alle hoteller og lejlighedshoteller skal der derfor betales en ekstra afgift. Børn og unge under 18 år betaler ikke turistskat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejsen.

Pris pr. person og nat fra april til september:
2-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 0,90 EUR
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 1,50 EUR
4-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 2,25 EUR
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 3 EUR

Pris pr. person og nat fra oktober til marts:
2-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 0,80 EUR
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 1,40 EUR
4-sternede hoteller/lejlighedshoteller: 2 EUR
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 2,60 EUR

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Flere Formel 1-rejser

Formel 1 i Monaco
Formel 1 i Monaco
Monacos Grand Prix, Den Franske Riviera, Frankrig
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 23 maj 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
23 maj 2025 fra København
Formel 1 i Spanien
Formel 1 i Spanien
Spaniens Grand Prix, Spanien
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 30 maj 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
30 maj 2025 fra København
Formel 1 i Østrig
Formel 1 i Østrig
Østrigs Grand Prix, Østrig
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 27 jun 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
27 jun 2025 fra København
Formel 1 i Belgien
Formel 1 i Belgien
Belgiens Grand Prix, Belgien
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 25 jul 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
25 jul 2025 fra København
Formel 1 i Ungarn
Formel 1 i Ungarn
Ungarns Grand Prix, Ungarn
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 1 aug 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
1 aug 2025 fra København
Formel 1 i Holland
Formel 1 i Holland
Hollands Grand Prix, Holland
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 29 aug 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
29 aug 2025 fra København
Formel 1 i Italien
Formel 1 i Italien
Italiens Grand Prix, Italien
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • 4 dage, 3 nætter på hotel
  • Afrejse 5 sep 2025 fra København
Inkl. morgenmad
Indtjekket bagage indgår
Inkl. morgenmad
Fly og 3 nætter på hotel
5 sep 2025 fra København