Logo til Spies
Yogarejse til Kalymnos

Yogarejse til Kalymnos

Yogarejse til Kalymnos med Charlotte Farup Ohrt

Hvornår: 19/9 - 26/9 2025
Pris fra: 8.738,- pr. person
Afrejse fra: København

Kalymnos er en charmerende ø med et vidunderligt klima, varme dage og lune aftener. Vi bor i den hyggelige fiskerby Massouri med en fantastisk udsigt over det krystalklare hav, delfiner og naboøen Telendos. Her tilbringer vi en uge fyldt med yoga og malekurser. Hver morgen og aften tilbyder vi yoga på hotellets tagterrasse, og hver formiddag kan du deltage i en maleworkshop. Resten af tiden er afsat til afslapning, oplevelser og fællesskab – den perfekte ’forkælelsesferie’ for alle sanser.

Hotellet Vores hyggelige hotel har pool og udsigt over havet, omgivet af stemningsfyldte restauranter, caféer og små butikker. Vi bor på Massouri Beach, et dejligt lejlighedshotel med perfekt beliggenhed lige ved stranden i Massouri centrum. Hotellet har skønne lejligheder med begrænset eller fuld havudsigt. Stranden ligger lige neden for hotellet og byder på smuk udsigt over Telendos. Massouri er som et postkort, med krystalklart vand og bjerge i baggrunden – et ideelt sted til en fredfyldt ferie med sol, afslapning og lange græske frokoster på lokale tavernaer. Øen byder også på naturskønne ture langs gamle æselstier.

Charlotte Farup

Program

Højdepunkter:

  • Power-yoga og yin-yoga hver dag
  • Maleworkshop for dem, der har lyst
  • Lille hold (maks. 20 deltagere) med fokus på den enkelte
  • God tid til dig selv
  • Mulighed for udflugter (mod tillæg)
  • Fællesskab og hyggeligt samvær

Yoga på Kalymnos
Vi laver yoga to gange dagligt. Morgenyogaen, med udsigt over havet, opvarmer kroppen med solhilsener, styrkeøvelser og stræk, der fokuserer på core-musklerne, arme og ryg. Dette giver udfordringer for både styrke og smidighed, og efter en uge vil du mærke stor forskel, både fysisk og mentalt. Aftenyogaen er mere blid, med yin-yoga der blødgør bindevævet og løsner spændinger. Der vil også være små meditationsøvelser, fokus på balance og yogaøvelser for nervesystemet og immunforsvaret. Derudover holder jeg små workshops med fokus på meditation, HIIT, styrketræning og omvendte stillinger (hoved- og håndstand).

Maleskole på Kalymnos
Alle er velkomne – uanset erfaring eller kendskab til maleteknikker. Jeg introducerer forskellige teknikker inden for olie, akryl og akvarel, med hovedfokus på abstrakte motiver. Kurset er frit og udfordrer deltagerne til at prøve nye metoder og stilarter. Deltagerne medbringer eget maleudstyr, og en pakkeliste sendes ved tilmelding. Med over 17 års erfaring med malekurser i Italien og Danmark glæder jeg mig til at inspirere jer!

Male-workshop
Maleundervisningen foregår dagligt kl. 10-12.30, hvor vi eksperimenterer og giver hinanden feedback. Opgaverne vil udfordre jer kreativt, og nybegyndere får hjælp til at komme i gang med farver, former og strukturer, de måske ikke har prøvet før.

Forudsætninger Ingen erfaring med yoga eller maling er nødvendig for at deltage – alle kan være med.

Måltider
Prisen inkluderer ikke måltider, men lejlighederne har minikøkken, så du kan selv stå for morgenmad og frokost. Supermarkedet ligger tæt på hotellet. Hver aften vil vi aftale et fælles mødested for dem, der ønsker at spise sammen. Hvis du hellere vil spise på egen hånd, er du naturligvis velkommen til det. Dagen og aftenen er din egen, men vi tilbyder også muligheder for socialt samvær med gruppen.

Din instruktør

Charlotte Farup Ohrt

Charlotte er certificeret 200-RYTT yogainstruktør fra Ayur Yoga Eco Ashram i Mysore, Indien, og underviser i Vinyasa Power Yoga og Yin Yoga i eget yogastudie i Lyngby, Dharma Yoga Lyngby. Du kan læse mere på www.dharma-yoga.dk. her

Her skal du bo

Massouri Beach

Massouri Beach, kat. 3 er et lejlighedshotel med en perfekt beliggenhed ved stranden i Massouri centrum og fantastisk udsigt. Hotellet er af simpel standart. Alle lejligheder er rummelige og har lille køkkenniche. Hotellet har yogaterrasse, samt poolområde med udsigt over havet og naboøen Telendos.

Læs mere om hotellet her

Praktisk information om rejsen

Prisen er 8.738,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 15 kg bagage samt 5 kg håndbagage på flyet
  • Bus/færge fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt lejlighed mod havet
  • Yogaundervisning ifølge program
  • Maleundervisning (frivilligt)

Bo alene
Du kan bo alene i lejligheden fra kr. 9.445,-

Vær også opmærksom på

  • På rejsen flyver du til Kos, og sejler derefter til Kalymnos. Vores guider møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til færgelejet Mastihari tager ca. 10 minutter, og fra bussen er der ca. 200 meter at gå til færgen - du bærer selv din bagage. Ventetid på op til 1 time kan forekomme. Overfarten til Kalymnos tager fra 30 til 60 minutter, afhængigt af bådtype. Transporten med bus eller minibus fra havnen i Pothia til dit hotel i Myrties eller Massouri tager ca. 20-35 minutter (ca. 8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
    På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus ved hotellet og kørt til havnen i Pothia, hvorfra der er færge til Mastihari på Kos. Ventetid forekommer i Mastihari (fra ca. 30 minutter til 2 timer), før transferbussen kører til lufthavnen. Der er restauranter på havnen.

  • Hotellets officielle klasificering er 4, men på de små græske øér er standarten lidt lavere end på de større destinationer. Derfor skal du regne med 3 stjernet hotelstandart.

  • Receptionen på hotellet, samt yogaterrassen er lukket i siestaen midt på dagen fra 13.00 - 16.30. Pool terrassen er selvfølgelig åben hele dagen.

  • Medbring egen yogamåtte.

  • Medbring matrialer til maling efter anvisning.

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Beløbet er ca. 7 EUR pr. lejlighed/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen

Afrejse 17/5 fra København kl. 07.00, ankomst til Kos kl. 11.20
Hjemrejse 24/5 fra Kos kl. 12.40, ankomst i København kl. 15.05

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk