Når vi læser vores gæsters evalueringer af Spies' yogarejser, er der visse kommentarer, der går igen. Mange deltagere på vores yogarejser fortæller om, hvor meget de har værdsat samværet med de øvrige yogarejsende, hvor inspirerende underviserne har været, og - ikke mindst - hvor megen ny indsigt og kundskab man har kunnet tage med hjem i bagagen. En yogarejse er nemlig en lise for både krop og sjæl - og en investering i sit helbred.
Ud over at den fysiske træning er velgørende og sund for kroppen, gemmer der sig også store udviklingsmuligheder bag de tilsyneladende enkle yogabevægelser. Mulighederne opstår, når kroppen åbner op, smidigheden øges, og vores energisystem kommer i balance. Man kan nærmest sige, at kroppen restituerer og "renses" indefra.
Yoga hjælper os med at genskabe kontakten til vores krop og at lære vores krop at kende på ny. At komme i kontakt med kroppen resulterer tit i mere bevidste livsvalg, ligesom vi begynder at behandle os selv med større respekt og bliver mildere stemt over for vores omgangskreds. Vi får mere ro i sindet, bliver mere tålmodige og får en betydelig større forståelse for, hvordan vi fungerer.
Kan man virkelig opnå alt dette på en enkelt yogarejse? Nej, måske ikke - det kommer an på ens udgangspunkt. Men at tilbringe en uge sammen med ligesindede langt væk fra hverdagens stress og forpligtelser, er et rigtig godt sted at starte sin udviklingsrejse.
Kan man rejse alene?
Sagtens. Mange tager alene afsted, fordi en yogarejse meget handler om at komme i kontakt med sig selv. Der er tit mulighed for at bestille enkeltværelse, hvis du gerne vil bo alene. Ellers kan man som regel dele værelse med en anden deltager på rejsen.
Hvor meget erfaring skal man have?
Vi tilbyder yogarejser for alle niveauer - fra nybegyndere til øvede yogier - så du kan med garanti finde en rejse, der passer til lige netop dig. Under de forskellige yogarejser står der både beskrivelser af undervisningsprogrammet, og hvilke øvelsesniveauer rejsen egner sig til. De fleste yogalærere vil dog nok tage udgangspunkt i deltagerne og tilrettelægge undervisningen ud fra deres forudsætninger.
Det kan være svært at finde rundt i de forskellige yogaformer, så her kan du se en kort beskrivelse af de yogatyper, som Spies tilbyder på sine rejser:
Yin-yoga
En rolig og meditativ yogaform, hvor man holder hver stilling i flere minutter og har fokus på at spænde af og få strakt kroppens bindevæv, led og ledbånd ud.
Ashtanga-yoga
En styrkende og fysisk yoga, som består af forskellige bevægelser (asanas), der sættes sammen til en serie. Man fokuserer meget på vejrtrækningen.
Acro-yoga
En blanding af yoga og akrobatik, hvor man træner styrke, balance og nærvær. De forskellige øvelser udføres parvis eller i gruppe.
Vinyasa-yoga
En dynamisk yogapraksis med stor variation og flydende overgange fra den ene stilling til den anden. Vinyasa er inspireret af flere forskellige yogaformer.