Hvornår: 26/4 – 3/5 2025
Pris: 6.895,- pr. person
Afrejse fra: København og Billund
Nyd foråret på Kreta med blomstrende appelsintræer, og få en uges skøn yoga med havudsigt på et fredeligt og smukt beliggende hotel i den lille by Gerani, på Chaina Kysten.
På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt af cirka halvanden times varighed – om morgenen i solopgangens skær samt sen eftermiddag.
Yogaen vil primært være hatha yoga, lange rolige yin stræk, vinyasa flow, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser og guidet afspænding. Vi vil også prøve at stå på hovedet, og der vil være mulighed for næseskylning for dem, der har lyst.
Winni har næseskyller med til alle. Undervisningen foregår udendørs på en terrasse under solsejl og udsigt over havet.
Mellem yogaklasserne kan du finde en plads i solen eller skyggen ved et af hotellets poolområder eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Du kan også slentre en tur i strandkanten, eller tage med Spies på vandring i Imbros Kløften. Med lokalbussen kommer du nemt til nærmeste større by, Platanias (3 km) Men der findes også et mindre udvalg af restauranter og et supermarked i Gerani (400 m)
Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften i restauranten. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Din yogalærer på rejsen er Winni Petersen, hvis undervisning er baseret på hatha yoga. Winni har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har sit eget yogastudie i Solrød og har stor erfaring med yogarejser. Du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder.
Ilion Beach er et enkelt lejlighedshotel direkte ud til stranden i Gerani. Hotellet har et indbydende poolområde, der er åbent for offentligheden. Her findes liggestole og parasoller. På stranden udlejes liggestole og parasoller. Hotellets restaurant servere enkel morgenmad, frokost og aftensmad. Måltidspakker kan købes hjemmefra. Drikkevare afregnes direkte med restauranten efter måltidet.
Alle lejligheder har poolhåndklæder og køkkenniche. Læs om de forskellige lejlighedstyper her.
Prisen er 6.895,- pr. person (ved to personer i en delt lejlighed).
I prisen indgår:
Bo alene
Bo alene i lejligheden fra kr. 7.723,-
Måltidspakker
Valgfrie tilkøb
Miljøskat
De græske myndigheder opkræver en miljøskat på hotelovernatninger. Skatten skal betales kontant direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen er 7 euro pr. lejlighed pr. nat.
Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund med Sunclass Airlines
Fra København:
Afrejse fra København kl. 17.30, ankomst på Kreta kl. 22.00
Hjemrejse fra Kreta kl. 23.20, ankomst i København kl. 01.55 (4/5)
Fra Billund:
Afrejse fra Billund kl. 16.25, ankomst på Kreta kl. 21.00
Hjemrejse fra Kreta kl. 22:10, ankomst i Billund kl. 01.05 (4/5)
Transfertiden fra lufthavnen og til hotellet er ca. 50 min.
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk