Yoga og vandring på Madeira med Mai Pham

Yoga- og vandrerejse med Mai Pham til Madeira

Hvornår: 4/11 – 11/11 2024
Pris fra: 13.957,- pr. person inkl. halvpension
Afrejse fra: København

Syv dage på solrige Madeira, hvor vi skal udforske den imponerende natur og opleve tre af øens bedste vandreture. Vi vil begive os ud på vandreture i bjergene, gå gennem dybe kløfter og forbi imponerende vandfald samt følge de historiske levadaer - vandingskanaler - der har eksisteret siden 1500-tallet. Disse tre vandreture byder hver især på en unik og fantastisk oplevelse. Og naturligvis skal du også forskæles med Mais lækre yoga og spise godt.

Program

Stadig sommer i november måned
Madeira er kendt for sit evige milde klima - uanset hvornår du rejser på året. I november er den gennemsnitlige lufttemperatur 20-22 grader. Når solen skinner - og det gør den tit på Madeira - så er det endnu varmere.

De tre unikke vandringseventyr
Mai har personligt udforsket vandreruterne og nøje udvalgt de tre mest enestående vandreture på Madeira. En af disse tager dig på en fem timers rejse til øens højeste bjergtop, der når op i 1.862 meters højde. Dette er en krævende vandretur med stejle trapper, og det vil være en fordel at være i god fysisk form. Men med en god portion viljestyrke kan du absolut nå toppen.

Yoga udendørs
Vi skal praktisere yoga udendørs i frisk luft og til fuglefløjt på hotellets unikke terrasse med havudsigt. Hvis ikke vejret tillader det, foregår det i hotellets yogasal med udsigt til haven. Til hver yogasession bliver du introduceret for en kort meditation, en pranayama (åndedrætsteknik) og en afspænding. På denne yogarejse lærer du at trække vejret rigtigt, og du lærer også, hvordan du kan praktisere mere mindful yoga ved at have åndedrættet med hele vejen. Du bliver introduceret til yin og yang, traditionel kinesisk medicin (TMC), reiki healing, chakraer og meget mere. Det bliver en skøn yogarejse, hvor du mærker din krop og mærker dig selv – og måske får du masser af nye idéer og ny inspiration til en sundere hverdag, når du kommer hjem.

Maden og det sociale samvær
Om aften er der fællesspisning med en 2-retters menu (a la carte). Tænk, at du hver aften har betagende udsigt til Atlanterhavet i solnedgangens skær. Mai Pham lægger meget vægt på det sociale samvær med gode snakke om yoga, sundhed og livet, men der er også tid til stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Rejser du alene, vil du møde mange skønne nye mennesker – du vil ikke føle dig alene.

Eksempel på program
Dag 1 – Ankomst og afslapning, eftermiddagsintro, yoga, fællesspisning
Dag 2 – Vandring, egen tid, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 3 – Morgenyoga, egen tid, fællesspisning
Dag 4 – Vandring, egen tid, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 5 – Morgenyoga, egen tid, fællesspisning
Dag 6 – Vandring, egen tid, fællesspisning
Dag 7 – Morgenyoga, egen tid, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 8 – Hjemrejse

Din instruktør

Mai Pham

Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng og har desuden opnået en mastergrad i reiki healing. Mai har over 5.000 undervisningstimer bag sig og er kvinden bag Temple Yoga med 40 yogahold om ugen. Ud over sin yogaekspertise er Mai en erfaren retreat facilitator og vandreguide. Mai arrangerer 14-16 retreats/vandrerejser årligt, hvilket hun har gjort siden 2015.

Her skal du bo

Estalagem da Ponta do Sol

Estalagem da Ponta do Sol er et lækkert og minimalistisk designhotel med kun 55 værelser. Det er smukt placeret i naturskønne i Ponta do Sol, vest for Funchal. Hotellet byder på en fantastisk udsigt ud over Atlanterhavet, hvor du både kan nyde fantastisk solopgang og solnedgang. Bag ved hotellet strækker sig bjerge med charmerende små huse og terrasser med bananplantager. Udover at sove godt spiser du også vidundelrigt på dette hotel.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er fra 13.957,- pr. person. Prisen inkluderer:

  • Flybillet med Spies’ Sunclass Airlines t/r (direkte fly)
  • 15 kg bagage + 5 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavn til hotel t/r
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på Estalagem da Ponta do Sol
  • 7 x morgenmad/brunch
  • 7 x aftensmad (6 x på hotellet og 1 x på Mais yndlingsrestaurant i byen)
  • 3 x vandring a cirka 3-5 timers varighed (1 x let/medium, 1 x medium, 1 x hård)
  • Transport til vandringerne
  • 7 x yogaundervisning eller 10-11 timer (blid yoga såsom yin, blid hatha, slow flow)
  • En stor Temple Yoga-taske i 100 % økologisk kanvas (gave)
  • Temple Yoga medbringer yogaudstyr (yogamåtte, tæppe, øjenpude, blok)

Pris pr. person for at bo alene i værelset: fra 17.157,- (begrænset antal).

Vær opmærksom på

  • Der er maks. 20 pladser på rejsen – hurtig tilmelding anbefales.

Hotelskat

Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet.

Medbring

Udover det, du plejer at medbringe på din ferie, skal du også medbringe behageligt træningstøj og vandresko. Du får en mail med pakkeliste. Temple Yoga medbringer yogamåtter, tæpper, øjenpuder og puder, så du får det bedste udstyr, når du praktiserer yoga. Du får en stor Temple Yoga-kanvastaske ved ankomsten, som du kan have alt dit yoga-habengut i.

Hvem kan deltage

Alle kan deltage (min. 16 år) – kvinder, mænd, par – også, hvis du aldrig har prøvet yoga før. Det er en fin måde at få introduceret yoga på – du lærer at trække vejret ordentligt og kommer igennem forskellige yogaformer. Rejser du alene, vil du møde mange skønne nye mennesker – du vil ikke føle dig alene. Der er altid flere, der rejser alene på ture som den her.

Betaling

Depositum på 1.500,- betales otte dage efter tilmelding. Restbeløbet betales senest 60 dage inden afrejsen.

Fotos & tekst af Mai Pham/Temple Yoga.

Om flyrejsen

Vi flyver direkte fra København.

Afrejse fra København kl. 08.00. Ankomst på Maderia kl. 11.40.
Afrejse fra Madeira kl. 13.00. Ankomst i København kl. 18.45.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk