Logo til Spies
Oxford Street i London

Fly til London

Nemt og bekvemt
Bagage indgår!

Flybilletter til London

At udforske pulserende London har aldrig været nemmere. Du kan flyve direkte flere gange om dagen, så flyrejsen er næsten lige så nem, som rejsen er spændende. Rejser du med Spies, indgår indtjekket bagage altid i prisen, når du bestiller flyrejsen til London.

Flyv hurtigt til London fra hele Danmark

Uanset om du bestiller din rejse til London med Spies fra København, Billund eller Aalborg, vil der være regelmæssige afgange alle dage til både Heathrow og Gatwick. Fra København kan du endda flyve helt uden mellemlandinger. Vælg mellem flyselskaber som SAS, British Airways og Norwegian.

Spænding, kultur og nye oplevelser. London har noget for alle. Bestil din rejse i dag og oplev det hele på egen krop!

Ofte stillede spørgsmål om rejser til London

Hvor lang tid tager det at flyve til London?

Fra København tager turen cirka 1 time og 55 minutter. Du kan også flyve fra Billund eller Aalborg med en mellemlanding undervejs. Så forlænges rejsetiden lidt.

Hvad koster transporten fra Heathrow og Gatwick til selve London?

En taxa fra Heathrow til centrum af London vil koste dig ca. £45-70 afhængig af trafikken. Du kan også tage flybus fra Heathrow til ca. £5. En togbillet med Heathrow Express koster ca. £25. Har du god tid, kan du tage the tube (undergrundstoget) fra Heathrow til London - turen koster omkring £6.

En taxa fra Gatwick til centrum af London koster i omegnen af £60-90 afhængig af trafikken. Flybus fra Gatwick koster ca. £10 og en togbillet med Gatwick Express koster omkring £20.

Hvad er den nemmeste måde at komme fra Heathrow og Gatwick til London?

Fra Heathrow er Heathrow Express-toget både hurtigt og bekvemt. Fra Gatwick er det samme gældende for Gatwick Express-toget. Taxi eller flybusser er også ganske gode alternativer.

Hvor i London havner jeg, når jeg lander i Heathrow/Gatwick?

Heathrow ligger i det vestlige London, mens Gatwick ligger syd for det centrale London.

Skal jeg bruge pas for at flyve til London som dansk statsborger?

Ja, som dansk statsborger skal du have et gyldigt pas for at rejse til London. Passet skal være gyldigt under hele dit ophold. Læs mere om pas- og visumregler her.

Hvilke regler gælder danskere, der rejser til London?

Reglerne for at flyve til London som dansk statsborger kan ændre sig med tiden. De påvirkes af forskellige faktorer som sundhedsrelaterede restriktioner eller ændringer i indrejsepolitikken. Det er derfor vigtigt at holde sig opdateret om de seneste rejsekrav fra myndighederne. Du kan altid se nyeste information på Udenrigsministeriets side om Storbritannien.

Hvilket flyselskab flyver oftest til London fra Danmark?

Det varierer en del, men oftest er det SAS, British Airways, Norwegian, Easyjet og Ryanair.

Hvordan kommer jeg billigst til London?

Priserne svinger en del, men det er altid en fordel at være fleksibel med datoen. Det er også en god idé at bestille i god tid, og hvis du har mulighed for det, så rejs midt i ugen eller søndag. Der er nemlig mange, der tager på weekendtur til den britiske hovedstad, så torsdag og fredag er oftest de dyreste rejsedage.

Hvilke flyselskaber flyver direkte til London?

Direkte fly til London kan ske med flyselskaber som SAS, British Airways, Norwegian, Easyjet og Ryanair afhængig af afrejselufthavn.

Kan man rejse på charterrejse til London?

Nej, vi tilbyder ikke charterrejser til London. Derimod tilbyder vi pakkerejser med rutefly og hotel. Det betyder, at du selv bestemmer hvornår og hvor længe, du vil afsted. Du er stadig dækket af pakkerejseloven, når du bestiller fly og hotel i London samlet her hos Spies.

Flyv med Spies til Heathrow eller Gatwick

Når du bestiller din flyrejse til London med Spies, kan du selv vælge, om du vil til Heathrow eller Gatwick. Bagage indgår altid.

London Eye

Heathrow – porten til London

Lander du i Heathrow? Så er du netop ankommet til Europas største og mest internationale lufthavn. Med den hurtige forbindelse til det centrale London via Heathrow Express er du i hjertet af byen på omkring 15 minutter. Udforsk ikoniske vartegn såsom Big Ben og Buckingham Palace, eller gå en tur langs shoppinggaderne i Oxford Street. Fra Danmark vil det oftest være SAS og British Airways, som flyver til Heathrow.

Theatre District i London

Gatwick – nemt, billigt og bekvemt

Gatwick byder dig velkommen til det sydlige London og tilbyder en bred vifte af transport til byens centrum. Hop på Gatwick Express for en hurtig tur til Victoria Station, eller vælg mellem de mange bus- og togmuligheder for at nå forskellige dele af byen. Det er tit billigere at flyve til Gatwick, og de traditionelle lavprisflyselskaber som Norwegian, Easyjet og Ryanair vil ofte flyve til denne luthavn.

Lille dreng kigger ud over Themsen og Big Ben i London

Hvor skal man bo i London?

Hver bydel i London har sin egen unikke charme og særlige kendetegn. Men hvor skal man vælge hotel? Vil du gerne bo tæt på shopping, de store museer eller musicalteatre? Her guider vi dig gennem London bydele.