London er en pragtfuld by for alle aldre. Jan Gradvall besøgte byen i jagt på den usynlige mystik.
Du kan godt glemme alt om at rejse til London og tro, at du kan lave de samme ting, som man plejer som voksen. Børn der trækkes rundt i butikker hele dagen, vil opleve London som en alt for stor og trættende by. Tricket er derfor at gøre som Harry Potter. At lede efter den usynlige magi.
London er fuld af magiske oplevelser for både store og små. Det handler blot om at pudse brillerne og være lidt opmærksom. Med den indstilling kan man opleve meget i dagtimerne, og man kan forhandle sig til egne shoppingbesøg og lange måltider på restaurant om aftenen. Måske til og med en pint på pubben rundt om hjørnet.
Tager du Heathrow Express ind til London, ankommer du på Paddington Station. Den mydlrende vrimmel af mennesker frister en til hurtigt at søge mod køen til en taxi. Men lad være med det. Led i stedet efter statuen af bjørnen Paddington, en af børnelitteraturens mest elskede skikkelser.
Juleaften 1956 så forfatteren Michael Bond en tøjbamse sidde alene tilbage på hylden i en butik ved Paddington Station. Han købte den som gave til sin kone, og ti dage senere havde han skrevet en historie om bjørnen, som fik navnet Paddington. I den første historie bliver Finder en familie Paddington på stationen med en lille kuffert, hvorpå der stod ”Please look after this bear”. Michael Bond har sagt, at han kan huske billederne fra Anden Verdenskrig, hvor evakuerede børn med små kufferter på Paddington Station vinkede farvel til deres forældre.
§ ”Skal vi først tage hen og se verdens største diamanter? Eller måske lede efter spor '9 ¾', hvorfra Hogwarts-ekspressen afgår?"
Mens man scanner udvalget af Paddingtonbjørne – ja, naturligvis er de til salg i en stand på stationen – får man som voksen et dybere indblik i en togstation, der er meget mere end bare en station. Man kan eksempelvis tænke på det afsnit af ”Sherlock”, hvor Benedict Cumberbatch og Morgan Freeman tager toget fra en af disse perroner for at lede efter Baskervilles hund.
Det er desuden værd at huske, at det fra Paddington kun tager omkring en time at komme til Oxford. Her kan man ved siden af ”Inspector Morse”-turisme vandre i fodsporene efter CS Lewis og JRR Tolkien, forfatterne til de populære bøger om henholdsvis Narnia og Ringenes Herre. En tur til Oxford er en perfekt og anderledes dagsudflugt, når du holder ferie i London.
For at komme på sporet af Harry Potter skal man bevæge sig til en anden station, King’s Cross. Spor ”9 ¾”, den hemmelige perron som man skal bryde igennem en usynlig barriere for at nå, ligger mellem spor 9 og 10. King’s Cross har fået så mange spørgsmål, at man nu har sat et skilt op. Du må heller ikke snyde dig selv for et besøg i de studier, hvor filmene om Harry Potter er indspillet. Billetter skal bestilles mindst en måned i forvejen, men de er hver en penny værd. Som voksen kedede jeg mig ikke et eneste sekund.
Transport er ofte noget af det mest trættende, når man er på storbyferie. Men ikke i London. Ingen by i verden har offentlige transportmidler, der i samme grad er omgærdet af romantik og berømmelse som London. De ikoniske, røde dobbeltdækkerbusser, de særegne London-taxaer. Alt er genkendeligt fra film, tv-serier og bøger. Og hvis man én gang har forsøgt at tage en barnevogn med i undergrundsbanen – please, don’t event ry – er man ekstra taknemmelig for London-taxaernes størrelse.
Da jeg var otte år, rejste jeg til London med min far. Jeg var vild med Robin Hood og ville se Sherwoodskoven, så vi rejste også til Nottinghamshire. Det viste sig, at det ikke længere er en skov, men en park med et skilt: ”Welcome to Sherwood Forest”. Men for mig var det stort. Når jeg lukkede øjnene, kunne jeg høre pilene suse gennem luften. Den indstilling forsøger jeg at huske på som forælder.
Efter jeg blev voksen og begyndte at rejse til London for at gå til koncerter og på klubber, har jeg båret min barndoms indtryk af byen med mig. De år, hvor jeg læste illustrerede udgaver af Charles Dickens’ ”David Copperfield” og ”Oliver Twist”, har påvirket, hvordan jeg ser på byen.
Tower of London
Det brætspil, jeg har spillet flest gange i mit liv, er Afrikas Stjerne. Diamanten af samme navn, som man leder efter i spillet, kan du se i Tower of London. Stedet er glimrende til børn, hvis man fokuserer sit besøg på få ting, eksempelvis den berømte diamant og torturkammeret. Man kan også – især hvis man har teenagere med – pege på de to sorte ravne, der altid hænger på Tower og oplyse dem om, at det var herfra, George RR Martin fik idéen til ravnene i Game of Thrones.
Taktikken med at fokusere på få ting gælder også for British Museum. Udvælg et lille udsnit af det enorme museum – eksempelvis den egyptiske afdeling og den spændende butik – det er rigeligt.
Et sidste lille tip: lad være med at lede hele British Museum igennem i jagt på den store kinesiske bronzeslange fra den tredje ”Nat på museet”-film. Den eksisterer ikke London er ind imellem – men meget sjældent – endnu bedre på film.
Kronjuvelerne er en stor oplevelse, især hvis man har læst lidt på lektien inden besøget. Cullinan-diamanten, Afrikas Stjerne, sidder på toppen af sceptret. Den anden store, legendariske diamant, Koh-i-noor, der på persisk betyder ”bjerg af lys”, sidder i dronningekronen. Sikkerhedsforanstaltningerne er store, hvilket blot forstørrer oplevelsen og leder tankerne hen på spionfilm. Torturkammeret, der også er et besøg værd, er i bunden af et af tårnene. Ved Themsen
En af verdens to mest berømte legetøjsforretninger, FAO Schwartz i New York, lukkede for nylig, men Hamley’s har holdt skansen siden 1760. De store tøjdyr i stueetagen vidner om, at butikkens tema til at begynde med var Noahs ark. Når man står ved siden af nogen, der inspicerer 376 forskellige kartoner Lego er det værd at huske på, at Hamley’s under Anden Verdenskrig blev bombet fem gange, men rejste sig hver eneste gang. 188-196 Regent Street
Den underjordiske bunker, hvorfra Churchill styrede Storbritannien under Anden Verdenskrig. Man behøver ikke læse et eneste skilt for at forstå alvoren. Gå gerne rundt i kvarteret omkring. Harry Potter-fans vil kende regeringsbygningerne Whitehall som British Ministry of Magic, og andre vil måske genkende det tag, hvor Daniel Craig står i James Bond-filmen ”Skyfall”. Clive Steps, King Charles St.
Hvis man ikke for alt i verden vil have en selfie med One Direction-voksdukkerne bør man ærlig talt springe besøget på Madame Tussauds over. Derimod giver et besøg på de filmstudier, hvor Harry Potter-filmene blev indspillet, fuld valuta for pengene – mindst. Du skal køre i tog for at komme dertil samt bestille billetter i forvejen, men alt forklares meget pædagogisk på hjemmesiden. Leavesden, Hertfordshire
Et akvarium med en fin størrelse midt i centrum. Dyrene præsenteres fint, og de majestætiske hajer og elegante rokker glider roligt forbi næsen, når man passerer. De voksne vil muligvis genkende stedet fra en nøglescene i filme ”Closer”. County Hall, Westminster Bridge Road
Et vaskeægte krigsskib som er forvandlet til museum. Historieundervisning har aldrig før været så levende. Skibet deltog i sænkningen af den tyske slagkrydser Schanhorst ved Nordkap samt ved bombardementet inden D-dag, de allieredes invasion i Normandiet. Ved Themsen
London har alt, hvad hjertet kan begære. Uanset om du er vild med kunst, shopping eller lækker mad, kan du finde det i London. Men hvor skal man bo i London? Vi guider dig igennem Londons bydele, så du kan finde kvarteret for dig.