Logo til Spies
Se hoteller (5)

Rejser til Kamala Beach

I Spies' Kamala Beach venter en børnevenlig ferie med sol og strand for både store og små på Sunwing Kamala Beach.
Det er til Kamala Beach, du skal rejse, hvis du sætter pris på en fredelig atmosfære og god service. Måske er det derfor, området er så populært blandt børnefamilier. Her ligger også Sunwing Kamala Beach for både børn og voksne, og i bekvem afstand for selv små ben findes både restauranter og andet, som kan give lidt afveksling til strand og pools. Rejser du uden børn, og drømmer du om en voksenferie med perfekt beliggenhed ved stranden og ikke langt fra Kamala by, tilbyder vi Sunprime Kamala Beach. Både Sunprime og Sunwing holder selvfølgelig åbent året rundt, så du kan tage til Thailand både sommer og vinter.

Populær sandstrand

Kamala Beach består af en næsten 2 km lang og for det meste finkornet og lavvandet sandstrand, hvor både voksne og børn kan fylde ferien med sol og badesjov. Den nordlige ende er den fredeligste med kun nogle få hoteller og masser af plads på stranden. I den modsatte ende af stranden ligger selve byen Kamala. Den er ikke særlig stor eller livlig, men her findes både restauranter og enkelte caféer. Et godt tip er at medbringe strandsko, for sandet bliver meget varmt i solen. Det er bedst at snorkle ved klipperne i den nordlige ende af stranden.

Sunwing Kamala Beach

Bare et stenkast fra stranden i Kamala ligger familieparadiset Sunwing Kamala Beach. Her er værelser for alle familier, store som små. Hvis du vil forkæle dig selv og din familie lidt ekstra, kan du bestille en Royal Pool Suite og hoppe i poolen direkte fra din egen terrasse! For vores yngste gæster er der også masser at lave, når man ikke er på stranden: Lollo & Bernie, sjove spil og lege, svømmeskole og meget mere. Men bare rolig, vi har ikke glemt forældrene; her er bl.a. spa, fitnesscenter, praktiske måltidspakker og underholdning, som passer til hele familien. Vi har med andre ord sørget for det hele, så det eneste, du skal koncentrere dig om, er at nyde ferien.

Sunprime Hotels når du rejser uden børn

Når du bestiller en rejse til Sunprime Kamala, kan du se frem til en ferie fyldt med sol, strand, fitness og god mad. Stranden ligger lige neden for hotellet, hvor også to af hotellets fire pools er placeret. Vil du have en ekstra bekvem ferie, skal du bestille Sunprime Inclusive sammen med rejsen. Så indgår de fleste, men ikke alle, af dine måltider på ferien - for det kan jo være, at du er nysgerrig efter, hvad de serverer på de lokale restauranter.

Shopping og fornøjelser

Hvis du gerne vil shoppe, skal du tage ind til Patong. Det tager under en halv time fra Kamala Beach med taxi eller tuk-tuk. Her kan du finde det meste af alt det, som Thailand har at tilbyde: tøj, tasker, musik, håndværk og meget mere. Patong er også kendt for sit tempofyldte aften- og natteliv, hvor de mange neonlys slås om opmærksomheden, og musikken aldrig holder pause. Kontrasten til Kamala er enorm, og du vil sikkert sætte pris på roen i Kamala, når du kommer tilbage!
Tips og nyttig info
  • Sunwing Family Resorts
  • Prisbelønnede familiehoteller
  • Sunprime Hotels
  • Hoteller på stranden
  • Kilometerlang sandstrand
  • Børnevenlig strand
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Kamala Beach

Find din rejse til Kamala Beach

Inspiration og rejsetips

Kamala Beach

Idyl på Kamala Beach

Vores rejseekspert Ann-Renée har besøgt Thailand flere gange, og bor altid på Kamala Beach. Her får du hendes personlige anbefalinger til oplevelser, shopping og de bedste restauranter.

Direkte fly til Phuket

Med Spies kan du flyve direkte til Phuket i højsæsonen (december-marts). Her tilbyder Spies charterrejser til Phuket med direkte fly. Flyvetiden til Phuket er 12-13 timer. Resten af året kan du flyve til Phuket med rutefly (her er der dog ofte mellemlanding undervejs).

Hvornår er det billigt at rejse til Phuket?

Det er billigst at rejse til Phuket udenfor højsæsonen, som er december-marts. Du finder de billigste rejser til Phuket fra april-november. Du kan rejse til Phuket med Spies på charterrejse fra december-marts. Resten af året kan du bestille din rejse med rutefly og hotel gennem Spies og få fordelene af en pakkerejse.

Hvor er det godt at bo på Phuket?

Vil du have paradisstrand, bør du se nærmere på Bangtao Beach, der anses for at være den smukkeste strand på Phuket. Bangtao Beach er et roligt område, og her finder du et af vores populære familiehoteller Sunwing Bangtao Beach. Er du til fest, (neon)farver og natteliv er Patong Beach stedet for dig. Her er også gode shoppingmuligheder med shoppingcnetre og markeder. Skal du på voksenferie, anbefaler vi, at du bor på Sunprime Kamala Beach ikke langt fra Kamala by. Her er dejlige restauranter og gode muligheder for at besøge andre områder på Phuket eller de omkringliggende øer med båd.

Er det dyrt på Phuket?

Generelt vil en dansker finde det billigt at leve på Phuket. Spiser du lokal mad på et gadekøkken, kan du få et måltid mad for 10-15 kr. Selv på restauranterne vil en dansker finde priserne yderst rimlige. Det er også billigt at få massage, og her slipper man omkring 100 kr. for en times massage.
Det er væsenligt at nævne, at Phuket er en populær ferieø, og det betyder, at priserne her kan være en smule højere, end de er på de mindre turistede øer.

Hvornår er det regnsæson på Phuket?

Regntiden starter i april/maj og slutter i oktober. Regnsæson betyder typisk korte, kraftige byger efterfulgt af solperioder.