På under en time kan du være i Hamborg, der er fyldt til randen med seværdigheder, shoppingmuligheder, forlystelser, mad og andre fristelser.
Hamborg er en stor, men alligevel overskuelig by, fordi mange af byens forlystelser og seværdigheder ligger samlet i centrum, og det er nemt at komme rundt. Hamborg er et rejsemål, hvor du aldrig kommer til at kede dig, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Byen byder på uanede shoppingmuligheder, og her er også et væld af museer, der spænder fra Beatlemania på Reeperbahn til Hamburger Kunsthalle; Tysklands største kunstmuseum. Hamborg er berømt for sine parker, men måske knap så kendt for alle de broer, der krydser byens mange kanaler og gør en spadseretur til en både afvekslende og forfriskende fornøjelse på rejsen til Hamborg.
Bo komfortabelt i Hamborg
Spies tilbyder både enkle og mere luksuriøse hoteller i Hamborg, så du kan altid finde en rejse og hotel, som passer dig. På Barcelo Hamburg bor du elegant og komfortabelt i centrum, tæt på seværdigheder, forlystelsesliv og shoppingmuligheder. Du kan også vælge at bo på boutiquehotellet The George Hotel, som ligger i gåafstand fra centrum og tæt på den kunstige sø Aussenalster. Med Spies kan du bestille rejser med fleksibel afrejsedag og rejselængde, hvor du selv bestemmer, om du vil være væk en weekend, nogle dagen midt i ugen eller noget helt tredje.
Oplevelser i Hamborg
Hamborg er en by for både gourmander og gourmeter. Her er mad for enhver smag - fra den solide tyske husmandskost til det mere sofistikerede japanske eller libanesiske køkken. Du bør også besøge et af byens stor eller små bryggerier, der brygger og serverer deres eget øl. En anden mulighed er at deltage i en ølvandring og på den måde komme rundt til de mest populære bryggerier og bierstuben.
Seværdigheder i Hamborg
Hamborg byder på både klassisk og moderne - og alt derimellem. Her kan du opleve så forskellige ting som verdens længste modeljernbane og det spændende Fischmarkt i bydelen Sankt Pauli, der ikke blot er et fiskemarked i de tidlige morgentimer, men også musikscene og søndagsmarked. Lige syd for Sankt Pauli findes den berømte forlystelsesgade Reeperbahn og ikke så langt derfra HafenCity; det gamle havnekvarter, som nu er en trendy og eksklusiv bydel. Er det shopping, du er ude efter, finder du det nyeste og mest moderigtige i området ved Jungfernstieg, Fuhlentwiete og Neuer Wall. Anderledes og mere rustikke shoppingmuligheder findes langs gaderne i Sankt Pauli og i Harrys Hamburger Hafenbasar. Forlystelseslivet er også rigt og byder på alt fra det frivole udbud langs Reeperbahn til musicals, teatre, koncerter og kabareter. Hamborg har noget for alle - døgnet rundt, hele året. Vælg hvornår du vil rejse, hvor længe du vil være væk, og hvor du vil bo. Så klarer Spies resten.