Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Katamarantur - halvdag

Tag med på denne herlige halvdagstur til havs, hvor du kan bade i krystalklart vand, snorkle eller padle med SUP (stand up paddle board) og nyde en lækker frokost ombord på båden.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage. Den første planlagte udflugtsdag er 15/6, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 9.30-16.
  • Pris:
    145 EUR pr. voksen, 85 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder for børn 0-4 år. Børn fra 5 år betaler voksenpris. Frokost og drikkevarer (vand/sodavand, kaffe/te og øl/vin) indgår. Der er mulighed for at låne snorkeludstyr og SUP-boards.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme, en varm trøje og kontanter.
  • Øvrigt:
    Obs! Du skal oplyse dit pasnummer ved bestillingen eller mindst 24 timer inden udflugtens start, ellers får katamaranen ikke lov til at forlade havnen og sejle ud i internationalt farvand. Medbring også et billede af dit pas på mobilen.

    Transport til og fra havnen foregår på egen hånd og indgår ikke i udflugtsprisen.

    Rådfør dig med Spies-guiden, hvis du har knæ- eller rygproblemer, da det kan give besvær ved hård vind eller høje bølger.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Vi mødes på Rethymnons havn og går ombord på katamaranen, som vil sejle os ud på det glitrende Middelhav. Ombord er der masser af forfriskende drikkevarer og lækre råvarer, som vil blive lavet til en velsmagende frokost, når vi trænger til en pause fra sol og svømning. Besætningen byder os velkommen ombord og giver os en sikkerhedsgennemgang, inden vi kaster los og sejler ud på bølgerne.

Omkring en halv time senere kaster vi anker i en lille, malerisk bugt for at dykke ned i det blå vand og køle os af. Hvis du vil ud at snorkle og opleve det spændende liv under vandoverfladen, er der udstyr til rådighed ombord. Alternativt kan du vælge at padle ud på en SUP (stand up paddle board), hvis du ikke har prøvet det før. Når vi har fået nok af aktiviteterne, er det tid til at fylde energidepoterne op med god mad og drikke i godt selskab.

Efter frokost får vi tid til at slappe af og nyde solen i ro og mag. Du kan svømme, tage solbad eller deltage i flere aktiviteter – valget er dit! Siden begynder vi vores tur tilbage mod Rethymnons havn. Turen tilbage tager lidt over en halv time, og du kan nyde de smukke udsigter og følelsen af frihed til søs.

Bemærk, at du skal oplyse dit pasnummer ved bestilling (eller mindst 24 timer før udflugten), ellers må katamaranen ikke forlade havnen, da den sejler ud på internationalt farvand. Medbring også et foto af dit pas på mobilen.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.