Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Katamaranen Afrikat 69

Tag med på udflugt med den fine katamaran Afrikat 69 og nyd en dejlig dag på havet. Båden kaster anker i en afsidesliggende bugt, hvor det er muligt at bade direkte fra båden.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag - lørdag til og med 30/4 2025. Fra maj til oktober sejler båden alle dage (dog ikke mandage i maj). Udflugten er aflyst 10/5.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 9.30-16 (kl. 10.30-15 uden bustransport) til og med april og cirka kl. 8.30-15 (kl. 9.30-14 uden bustransport) fra maj til oktober.
  • Pris:
    75 EUR pr. voksen, 50 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder for børn i alderen 2-10 år. En let frokostanretning samt udvalgte drikkevarer (øl, sangria, sodavand, juice, vand og kaffe) indgår under hele sejlturen. Transport til og fra havnen i Puerto Rico indgår (gælder dog ikke for hotellerne i Puerto Rico, Puerto de Mogán og Las Palmas).
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd. Bådens personale taler engelsk.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj og håndklæde. Har du ikke medbragt et håndklæde, er det obligatorisk at leje et ombord.
  • Øvrigt:
    Båden er handicaptilpasset. Kontakt Spies-guiden, hvis du vil bestille specialtransport til og fra båden. Børn under 18 år må kun deltage i udflugten i følgeskab med en voksen.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Katamaranen Afrikat 69 stævner ud fra havnen i Puerto Rico, og du kan slå dig ned på dækket og nyde havbrisen, mens vi langsomt sejler langs Gran Canarias sydkyst. Hvis vi er heldige, ser vi måske også delfiner, som er almindeligt forekommende i dette farvand.

Vi kaster anker i den afsidesliggende Perchel-bugt, hvor du kan bade direkte fra båden. Du har også mulighed for at låne snorkeludstyr. Kunne du tænke dig en lidt mere fartfyldt oplevelse, kan speedbådture med kaptajnen, vandscooter og parasailing arrangeres mod ekstra betaling. Disse aktiviteter bestilles og betales direkte til besætningen ombord. Vær opmærksom på, at speedbådture, vandscooter og parasailing ikke tilbydes ved blæst og høje bølger.

Efter en skøn dag på havet kommer vi tilbage til Puerto Rico igen ud på eftermiddagen.

Katamaranen Afrikat 69, som blev taget i brug i 2017, er en luksuriøs og moderne båd med god plads og et stort soldæk. Båden har også en bar, hvor du kan købe snacks og forskellige cocktails.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.